Beskyttelsen af klientoplysninger forringes markant

Tilliden mellem pædagog og klient trues. Ud fra forslaget til en ny registerlov skal personlige klient-oplysninger kunne videregives til offentlige myndigheder og private virksomheder. Klienten behøver ikke give lov, og pædagogen placeres i magtesløshed. Socialudvalgsformand kræver nu garantier fra social- og justitsminister.

AF POUL MAJGAARD, JOURNALIST (DJ), CAND. JUR., redaktionen@sl.dk

- Virkningerne af den nye registerlov vil blive undergravende for det socialpædagogiske arbejde i Danmark. Så skarpt stiller Oluf Jørgensen tingene op. Han er specialist i informationsret og afdelingsforstander på Danmarks Journalisthøjskole. Det er ham, der er Journalisthøjskolens ansvarlige for forskningen og undervisningen på registerområdet.

- Det begynder med, at en række meget personlige klient-oplysninger kommer frem i en fortrolig samtale med en pædagog. Men med den nye lov risikerer landets ringest stillede, at disse private oplysninger gives videre til helt andre formål, end det oprindeligt var meningen, og på den måde kan informationer om strengt personlige forhold forfølge mennesker resten af deres liv.

Sådan siger Oluf Jørgensen, der har en fortid som universitetslektor i det, der hedder offentlig ret - og 25 års erfaring med underisning på det sociale område. Han forudser, at pædagogens tavshedspligt langt fra vil være intakt i fremtiden på grund af de nye regler om personoplysninger. SL's formand, Kirsten Nissen, frygter, at tilliden mellem pædagog og klient får et alvorligt knæk, og både højre- og venstrefløj i Folketinget deler formandens bekymring. For eksempel om tillidsforholdet mellem Dennis og de pædagoger, han har omgivet sig med i en lang periode, præget af problemer:

Angående Dennis
Vi kalder ham Dennis. Han er netop fyldt 18 år og har i andet forsøg bestået 10. klasse. Nu har han søgt arbejde som gartner-medhjælper i kommunens såkaldte grønne afdeling. Kommunens afdelingsleder på området er positiv over for tanken, men han vil dog gerne vide noget mere om Dennis for at se, om Dennis passer ind på arbejdspladsen. Med en sådan sagligt begrundet anmodning kan gartner-lederen fremover få oplysninger om Dennis fra det skolehjem, som Dennis har været på, siden han var lille. Dét fremgår af udkastet til en ny registerlov, som forventes vedtaget i begyndelsen af februar.

Uden samtykke fra Dennis bliver det altså muligt at fortælle den kommende arbejdsgiver om en række meget private forhold i Dennis' liv. Det handler om butiks- og knallerttyverier, og det drejer sig om forældrenes skilsmisse for godt 10 år siden, som endte i et svært alkoholmisbrug for moderen. Efter skilsmissen blev Dennis anbragt uden for hjemmet. Skilsmissen tog i det hele taget hårdt på Drennis, og gartner-lederen kan nu læse om, hvordan Dennis efterfølgende havde, som der står, "hang til tristhed skiftende til agressiv adfærd". Dennis' kommende arbejdsgiver kan også se, hvordan drengen som 12-årig øvede vold mod en lærer i kommuneskolen; at han dengang modtog specialundervisning, og at han tidligere har været hos såvel en aflastnings- som en plejefamilie.

Altsammen er det oplysninger, som i dag er rubriceret som såkaldt følsomme oplysninger, og som derfor ikke uden samtykke fra Dennis kan gives videre fra en offentlig myndighed til en arbejdsgiver. Men med den nye registerlov ser det anderledes ud. Oplysninger om væsentlige sociale problemer eller om strafbare forhold skal nemlig ikke fremover behandles med den fortrolighed, som gælder i dag. Og ingen har ifølge den ny lov pligt til at indhente Dennis' samtykke, før de private oplyninger gives videre til for eksempel gartneri-lederen.

Det er derfor, Oluf Jørgensen mener, at det sociale arbejde undergraves - at Dennis og andre, der er afhængig af socialpædagogisk bistand, vil holde op med at tale åbent sammen med pædagogerne.

Fra følsom til ikke-følsom
For at forstå baggrunden for Dennis' eksempel, er det nødvendigt at kende mere til lovreglerne. Oluf Jørgensen fortæller, at en lang række oplysninger i dag er rubriceret som "følsomme", for eksempel oplysninger om helbred, om sociale forhold og om kriminalitet, men at nogle af disse oplysninger fremover skal beskyttes langt mindre, og at dét kan underminere pædagogernes tavshedspligt.

Oluf Jørgensen forklarer om den nye registerlov: - Den omfatter enhver personoplysning, som helt eller delvist har været omkring en pc. Loven gælder altså på arbejdspladser, hvor pædagogerne skriver eller videregiver oplysninger på edb. Det betyder igen, at blot en institutionsleder skriver oplysninger over på en pc - oplysninger som tidligere har stået på et stykke papir - så er det den nye registerlov, der gælder. Jørgensen slår fast, at der er tale om et meget stort anvendelses-område for den nye lov - også når det drejer sig om pædagogiske aktiviteter. Og når loven siger, at oplysninger om væsentlige sociale problemer kan gives videre uden klientens samtykke, så betyder det, at forvaltningslovens regler om tavshedspligt ikke længere er ret meget værd:

- Oplysninger om væsentlige sociale problemer bliver ikke længere beskyttet som følsomme, men betragtet som almindelige oplysninger på linje med oplysninger om, hvem der for eksempel er ansat på TV-Avisen. Og når oplysningerne ikke nyder nogen særlig beskyttelse, så har en pædagog ikke længere kontrol over, hvad denne pædagogs klient-oplyninger bruges til.

Kernen er altså, at oplysninger, der før var følsomme, nu bliver til ganske almindelige oplysninger. Det gælder for sociale oplysninger og for oplysninger om strafbare forhold.

Ophold på krisecenter, ikke fortroligt
- Hvad betyder oplysninger om strafbare forhold og oplysninger om væsentlige sociale problemer - prøv at give nogle eksempler...

- De strafbare forhold kunne være oplysningen om, at en ung mand har stjålet en videobåndoptager i Bilka. De sociale oplysninger er alle oplysningerne om Dennis. Men det kan også være en kommuneskoles oplysninger om, at en stor skoledreng har svære tilpasningsproblemer. Ikke engang et ophold på et center for voldsramte kvinder vil fremover være en beskyttet oplysning", siger han og konkluderer: - Alle disse her informationer kan altså i fremtiden gives videre til private eller offentlige - fra institutioner, børnehaver, skoler eller kommunal-forvaltninger, uden at klienten først har givet lov.

- Jamen, kan pædagogen ikke bare sige: Nej, jeg vil ikke udlevere den slags?

- Nej, for pædagogerne kan jo få instrukser fra en chef om at give informationerne videre, for eksempel oplysninger, som er skrevet ned med et helt andet mål for øje, og som nu figurerer i en journal. Med de nye lovregler pilles der ved tavshedpligten, fordi der ikke er nogen lovmæssig barriere til hinder for at videregive oplysningerne, siger Oluf Jørgensen og gentager, at der dog skal foreligge en sagligt begrundet anmodning om at få kendskab til de personlige forhold.

Ekspert: Ministerium vildledte folketingsmedlemmer
- Du er meget kritisk over for lovforslaget, hvorfor skal vi overhovedet have en ny registerlov?

- Dét følger af et EU-direktiv fra 1995, som skal genemføres i alle medlemslandene. Folketingets europaudvalg skulle for fire-fem år siden give erhvervsministeren tilladelse til at forhande på Danmarks vegne om alt dette her. Men udvalget blev fejlinformeret af justitsministeriet, siger Oluf Jørgensen og uddyber: - Ministeriets jurister sagde ordret, at direktivet ville skabe "et fælles højt minimums-beskyttelsesniveau". Derfor troede politikerne, at Danmark blot kunne lave bedre regler end de andre EU-lande, hvis vi hade lyst til det. Først efter at direktivet var vedtaget i EU, fik folketinget at vide, at der faktisk var tale om et såkaldt harmoniserings-direktiv. Dét er sådan ét, der på de vigtigste områder skal følges til punkt og prikke. Og at væsentlige sociale oplysninger fremover skal beskyttes anderledes end nu, dét står der altså i EU-direktivet.

Oluf Jørgensen peger på, at historien om Dennis handler om en offentlig arbejdsgiver, gartner-lederen, der får en masse private informatoner om Dennis. Men Jørgensen tilføjer så, at det lige så godt kunne have været en privat arbejdsgiver. Han mener ikke, det er rimeligt, hvis pædagogiske oplysninger, der måske når frem til en kommunal forvaltning med henblik på øget personalenormering eller udvidet supervison, skal kunne gives videre med helt andre mål for øje. Endeligt bekymrer det Jørgensen, at lovforslaget, ifølge ham, lægger op til en øget registersamkøring.

Borgerlig skepsis
Oluf Jørgensen står ikke alene med sin bekymring. De konservatives Gitte Seeberg er medlem af Folketingets Retsudvalg - og partiets ordfører, når det drejer sig om det nye lovforslag. Gitte Seeberg siger, at hun udmærket forstår bekymringen om de sociale oplysninger, der ikke fremover skal nyde den beskyttelse, der gælder i dag.

- Jeg er slet ikke ikke sikker på, at vi ender med at stemme ja til dét forslag. Jo mere oplysninger spredes, desto større risiko er der for, at de misbruges, siger hun. Det, der bekymrer Seeberg mest, er dog en erfaring, som hun har gjort sig i Retsudalget: At lovforslaget er så kompliceret, at det nærmer sig det uforståelige: - For at sige det lige ud, er der ingen af ordførerne på dette her lovforslag, der føler sig på sikker grund, og de er ellers stort set alle sammen jurister. Gitte Seeberg, der i sit menige liv er advokat, fortæller, at hun har lavet sit eget lille tre-mands-udvalg for selv bedre at forstå det komplicerede lovforslag. Og Seeberg er ikke bare kritisk over for den ringere beskyttelse af sociale personoplysninger.

Hun er også bekymret over, at der er lagt op til en øget registersamkøring, samtidig med at der ikke fremover bliver noget centralt overblik over, hvilke offentlige registre der findes. - Justitsministeriet har godt nok beroliget med, at den hidtidige retstilstand opretholdes. Men det er svært at forstå, når forslaget rummer ting, som er helt og aldeles nye for os, for eksempel at CPR-numre skal gøres til en handels-vare. Så kan man sige, at dét er en anden historie, men CPR-nummeret er altså nøglen til ethvert personregister, slutter hun.

Dybt bekymret socialudvalgs-formand
På den anden side af regeringen hæfter SF's socialordfører, Villy Søvndal, sig ved den utryghed, som han mener, at lovforslaget skaber. Han understreger, at enhver bruger inden for det socialpædagogiske område skal kunne henvende sig med sine problemer, uden at oplysningerne går ukontrolleret videre:

- Såvel den alkoholiserede mor med den hårdtslående mand som hendes tre stakkels børn skal kunne tale lige ud om problemerne. Vi kræver, at pædagogerne underretter de offentlige myndigheder, hvis et barn mistrives. Men pædagogen tør jo knap nok skrive noget ned, hvis der hele tiden eksisterer en eller anden latent angst for, at nogle fortrolige oplysninger går videre, siger Villy Søvndal og fortsætter: - Dette her er faktisk meget parallelt til en situation fra slutningen af 1980'erne. Dengang krævede nogle, at der blev oprettet et centralt AIDS-register. Men hvis det offentlige system dengang pr. automatik havde registreret alle HIV-smittede, ville mange jo have ungået at søge hjælp og oplysning. Og den angst for det offentlige ville så have betydet mere smitte og flere dødsfald.

Søvndal mener altså, at det er afgørende for det sociale arbejde, at det er trygt at gå til fagfolk med sine problemer. Han er dog klar på, at en øget registrering kan være udmærket: - Jeg overser ikke, at vi kan standse noget socialt bedrageri ved at samkøre registre, men det skal være uhyre præcist formuleret, hvornår oplysninger kan ryge videre til en ny offentlig myndighed. Søvndal siger sammenfattende, at han er "dybt bekymret" over de perspektiver for det sociale arbejde, som det ny lovforslag efterlader.

Og han nævner i samme åndedrag, at det ikke er almindeligt kendt i det politiske liv, at den ny registerlov kan være en trussel for det sociale arbejde. - Men jeg vil nu gøre mit til, at problemet bliver tydeligt for politikerne uden for Retsudvalget - at man lægger mærke til, at dette her i så høj grad kan ramme det pædagogiske felt, slutter formanden for Socialudvalget, SF's Villy Søvndal.

Socialdemokratiet: Ingen grund til panik
Jan Petersen er ordfører for Socialdemokratiet, når det drejer sig om den nye registerlov. Han er ikke helt så bekymret som Villy Søvndal.

Jan Petersen er enig i, at problemstillingen med de sociale oplysninger er relevant, men han mener dog, at der også i fremtiden vil være en stor beskyttelse af oplysninger om sociale forhold. - Det står i bemærkningerne til den nye lov, at at den - lidt forenklet - ikke skal ændre ved den praksis, som vi kender i dag. Loven siger også, at enhver behandling af personlige oplysninger skal tjene et sagligt formål, forklarer han og fortsætter: - Jeg mener altså ikke, at der er grund til panik, men jeg vil da gerne indrømme, at jeg ikke er skråsikker i alle dele af lovforslaget.

Forelagt den lille historie om Dennis bliver Jan Petersen i tvivl om, hvordan de sociale oplysninger skal beskyttes i forhold til en arbejdsgiver: - Dét spørgsmål vil jeg ved første lejlighed tage op i Retsudvalget, slutter han.

SL-formand: Tilliden er truet
Formanden for SL, Kirsten Nissen, mener, at lovforslagets konsekvenser for en stor del går stik imod den politiske dagsorden. Hun kan ikke godtage det, hvis samfundet skaber en situation hos et ungt menneske, hvor den unge forfølges af sin fortid. Dét er ikke dansk socialpolitik, mener hun og føjer til: - Det er dybt problematisk, hvis man forventer, at eksempelvis en arbejdsgiver skal kunne forstå, hvad man kunne kalde socialpædagogisk journalsprog.

Kirsten Nissen forklarer: - Hvis en pædagog på en pc skriver dagbogsnotater om en ung med henblik på at skabe et bedre arbejdsgrundlag for sine kolleger, så skal helt andre faggrupper eller private altså ikke have adgang til disse oplysninger. Vi må sikre os, at fortrolige informationer ikke kan misbruges i fremtiden - i et samfund, der måske ser helt anderledes ud om 10 eller 20 år.

SL's formand holder lægger også vægt på, at der skal være et klart overblik over, hvilke offentlige registre, der oprettes: - Dette her er en balancegang, og i det omfang vi tidligere end nu kan gøre en indsats for et truet barn, kan det givetvis være gavnligt med en større grad af informations-udveksling. Men det skal altså være synligt, hvilke oplysninger der gives videre, og dét, der gives videre, skal være relevant.

Tillid er forudsætning for socialpædagogisk arbejde
Kirsten Nissen fastslår, at tillid er helt afgørende i det socialpædagogiske arbejde: - Vi er jo ofte lige så tæt på en klient, som forældre er på deres børn, og så kan man jo selv tænke videre over, hvad et tillidsbrud kan betyde. Nissen kalder det for, at det socialpædagogiske arbejde er bygget på relationer. - Men vi kan jo ikke udføre vores arbejde, hvis eksempelvis en narkoman konsekvent er på vagt over for, hvilke oplysninger der måske ender et helt andet sted, på et helt andet tidspunkt og med et helt nyt formål.

Kirsten Nissen giver et eksempel mere på tillidens grundlæggende betydning: - Se engang på de tvangsfjernede børn, som lever på et behandlingshjem. De er fuldstændigt afhængige af en tillidsfuld omgang med pædagogerne. Tilliden er ganske enkelt fundamentet for et videre arbejde, så hvis tilliden ryger sig en tur - så går arbejdet i stå.

Kirsten Nissen er meget klar i sin sammenfattende vurdering: - Ud fra indholdet i lovforslaget risikerer vi, at vi ikke kan udføre vores socialpædagogiske arbejde, fordi brugere og beboere ikke føler sig sikre på, hvad der bliver af de oplysninger, som de giver til os.

Socialudalgets formand, Villy Søvndal, vil med henvisning til disse artikler nu stille spørgsmål til både justits- og socialministeren om, hvad ministrene vil gøre for at sikre, at tillidsforholdet mellem klient og pædagog holdes intakt. Han ønsker en garanti for, at der, som han udtrykker det, "også i fremtiden eksisterer reel retssikkerhed på det pædagogiske område"

(Læs mere om registerloven i de næste to artikler)