Lovforslag rammer svagest stillede
Justitsministeriet vildleder Foketinget i sag om nyt lovforslag, mener universitetslektor i datalogi. Han forudser en registersamkøring ude af kontrol - til gene for samfundets svagest stillede, herunder socialpædagogikkens klienter. Smid forslaget i papirkurven og begynd forfra, lyder opfordringen til regeringen.
AF POUL MAJGAARD, JOURNALIST (DJ), CAND. JUR., redaktionen@sl.dk
Et nyt lovforslag vil, ifølge Erik Frøkjær,
betyde, at personoplysninger glider ud af kontrol - at en ukontrolleret
registersamkøring vil ramme samfundets svageste, herunder klienter i
det socialpædagogiske arbejde.
Erik Frøkjær er lektor i
datalogi. Fra Københavns Universitet erklærer han sig enig i Oluf
Jørgensens kritik, men han mener dog ikke, at Oluf Jørgensen har fået
det hele med.
Men for at forstå de dystre udsigter, skal man først se på, hvordan tingene foregår i dag, forklarer han:
-
Som tingene er nu, skal stort set alle offentlige registre anmeldes til
registertilsynet. På den måde er der overblik over, hvilke offentlige
registre der findes.
- Men, siger han så, i fremtiden skal en meget stor del af registrene slet ikke anmeldes
Frøkjær har undersøgt, hvor mange offentlige personregistre, der findes: I alt cirka 14.000.
-
10.000 af disse personregistre vil fremover falde uden for
anmeldelsespligten. Blandt andet registre om sygdomsperioder,
cpr-numre, visse sociale hændelser og oplysninger om
eksamenskarakterer, siger han.
Frøkjær forklarer, at
anmeldelsespligten mere præcist falder bort for alle oplysninger, som
forvaltningen selv opfatter som almindelige, altså oplysninger som ikke
er fortrolige. Men når der er hele 10.000 registre, så vil der
uundgåeligt snige sig nogle dybt personlige oplysninger ind, mener han:
- Kommunerne har igennem syv år dokumenteret, at de ikke engang
med det nuværende og mere enkle regelsæt er i stand til at foretage
sondringen mellem fortrolige og almindelige oplysninger - at de ikke
kan gennemskue, hvornår der er fortrolige ting med i spillet. Fra 1991
til 1997 har registertilsynet i gennemsnit måttet afvise cirka 175
registre om året, fordi registrene alligevel viste sig at indeholde
fortrolige oplysninger, fortæller han og giver et par eksempler: - Der
er afvist registre med oplysninger om, hvem der tisser i sengen og
registre med navne på mødre, der har haft børn anbragt udenfor hjemmet.
Og Frøkjærs pointe er altså, at der ikke længere er nogen til
at afvise disse registre, da de ikke skal anmeldes til nogen. Og da
registrene ikke skal anmeldes centralt, bliver det tilmed uhyre
vanskeligt at skaffe sig overblik over, hvor man som borger er
registreret, mener han.
Erik Frøkjær siger videre, at de mange
ukontrollerede oplysninger fremover kan samkøres ubegrænset - på nye
måder og til nye formål. Blandt andet for at komme socialt bedrageri
til livs. Men, siger han så: - Tusindvis af svagtstillede danskere skal
regne med at blive ulejliget med henvisning til registre, der
imidlertid ikke har nogen reel berettigelse. Måske fortæller et
register, hvem der er enlig, men har to biler, uden at det betyder, at
den pågældende er socialbedrager eller skattesnyder. Den personlige
integritet vil ganske enkelt ryge sig en tur, især for de
samfundsborgere, der er afhængig af offentlig bistand, og som derfor
vil blive kigget ekstra over skulderen.
Og datalogen er godt skuffet over justitsministeriets rolle i sagen:
-
Ministeriet har sagt, at den retstilstand, vi hér og nu er kender til,
ikke vil ændres, men dét er indlysende forkert, siger han og forklarer:
- For det første vil der komme flere offentlige registre, da
Registertilsynet ikke længere kan sortere dem fra, der ikke overholder
spillereglerne. For det andet får vi, som antydet, en tilstand uden det
overblik, der er i dag. For det tredje lægger lovforslaget op til
markante ændringer i omfanget af registersamkøring, selvom ministeriet
har sagt, at der netop ikke er lagt op til mere samkøring.
- Hvordan kan du være så sikker på, at der vil blive samkørt flere registre i fremtiden?
-
Fordi lovforslaget er gået væk fra samkørings-begrebet. Man kan jo ikke
diskutere, vurdere eller kontrollere noget, der ikke eksisterer, og
ordet samkøring er kun nævnt én gang i de godt 80 nye paragraffer.
Erik Frøkjær giver en yderligere grund til hans spådom om mere registersamkøring:
-
Når der bliver fri adgang til at samkøre de 10.000 registre, der ikke
længere skal anmeldes til registertilsynet, så står disse registre jo
reelt uden for kontrol. Her er der frit spil, siger han.
Erik
Frøkjær sætter klare ord på embedsmændenes adfærd: - Justitsministeriet
har på ministerens vegne vildledt Folketinget i denne her sag.
Han mener i det hele taget, at regeringen er kommet til at vende tingene på hovedet i det nye lovforslag:
-
Vi har ønsket nogle mere smidige forhold på registerområdet. Men det er
den offentlige sektor, der får det nemmere. Ikke borgerne. Den
udvikling kalder Frøkjær for "omvendt af-bureaukratisering".
Han har dog et råd til vore folkevalgte:
-
Folketinget bør nu vedtage selve det tilgrundliggende EU-direktiv,
ganske som var det en lov, for så bliver der ikke ballade med EU, siger
han og tilføjer:
- Dét giver ro til at starte forfra. Denne
her lov er i uantagelig grad vanskelig at gå til. Både udvalgsarbejde
og lov-formulering må gå om - ellers skal titusinder af ansatte
administrere en næsten uforståelig lovgivning. Dét vil være demokratisk
uantageligt - og helt uacceptabelt for borgerne. I denne her sag er
både offentligheden og Folketinget blevet ført bag lyset, slutter
lektor i datalogi ved Københavns Universitet, Erik Frøkjær.