Ministerium afviser kritik
Kontorchef i justitsministeriet, Oliver Talevski, afviser kritikken fra afdelingsforstander Oluf Jørgensen og Lektor Erik Frøkjær. Den har ikke noget på sig, mener han.
AF POUL MAJGAARD, JOURNALIST (DJ), CAND. JUR., redaktionen@sl.dk
Selvom Oliver Talevski indtil videre er blevet
konfronteret med ikke mindre end 200 spørgsmål fra Folketinget, lytter
han opmærksomt til kritikken.
- Kan du bekræfte, at
oplysninger om væsentlige sociale problemer og om strafbare forhold
ikke fremover skal nyde den beskyttelse, som de nyder i dag?
-
Ja, men det får ikke nogen praktisk betydning, fordi lovens bemækninger
forudsætter, at vi skal opretholde den retstilstand, som vi kender i
dag. På den måde er der ingen ændringer i, hvornår en offentlig
myndighed må videregive det, der hedder følsomme oplysninger til, for
eksempel, en privat arbejdsgiver, siger Oliver Talevski.
Talevski
forklarer, at den nuværende praksis også vil blive opretholdt, når det
drejer sig om, at én offentlig myndighed giver sociale oplysninger
videre til en anden offentlig myndighed eller offentlig arbejdsgiver.
Endelig
er det sådan, at lovforslaget ikke lægger op til at lave flere
offentlige registre eller register-samkøringer, mener ministeriet.
Socialpædagogen
spurgte kontorchef Oliver Talevski, om det er risikabelt, at en mængde
offentlige registre ikke længere skal anmeldes. Journalisten henviste
til, at der, ifølge lektor Erik Frøkjær, tidligere var tre registre om
ugen, der blev afvist hos registertilsynet, fordi kommunerne havde
overset, at registrene indeholdt fortrolige oplysninger - og at
overblikket, ifølge Frøkjær, kunne ryge sig en tur.
Kontorchef
Oliver Talevski forstår godt, at kritikken kan dukke op, men han mener,
at den opstår på et grundlag, der ikke holder vand. Talevski
understreger, at en meget stor arbejdsgruppe, der i sin tid lavede en
omfattende betænkning om lovforslaget, ønskede at slække på pligten til
at anmelde registre. - På dette punkt var der fuldstændig enighed om at
ændre den gældende praksis for at af-bureaukratisere og smidiggøre
tingene, fortæller Oliver Talevski.
Justitsministeriet afviser
altså lektor Erik Frøkjærs kritiske ord om, at ministeriet vildleder
Folketinget, når embedsmændene hævder, at den nuværende praksis bliver
opretholdt på bestemte, væsentlige områder.
- Har ministeriet
vildledt folketingsmedlemmer ved i 1994 at tale om et "fælles højt
minimums-beskyttelsesniveau", som specialisten i informationsret, Oluf
Jørgensen, hævder?
- Nej, hverken minister eller ministerium
har vildledt nogen. Vi har jo ikke herfra sagt, at der var tale om
noget minimums-direktiv, slutter kontorchef i justitsministeriet,
Oliver Talevski. Et minimums-direktiv er en slags EU-lov, der giver det
enkelte medlemsland lov til at lave mere beskyttende regler hos sig
selv. Kontorchefen henviser til et såkaldt tale-papir (en nedskevet
tale, red.), som behandler spørgsmålet mere uddybende.
Socialpædagogen
har gennemgået det 17 sider lange tale-papir fra embedsmænd til
justitsminister Frank Jensen. Her begrunder embedsmændene, at det var
korrekt, da de i sin tid brugte formuleringen, "et fælles højt
minimums-beskyttelsesniveau".