Opholdssteder får overenskomst
De ansatte på landets opholdssteder kan se frem til at få løn- og ansættelsesforhold som socialpædagoger på døgninstitutioner. Samtidig sikres opholdsstedernes økonomi og de bevarer deres fleksibilitet.
AF KURT LADEFOGED, redaktionen@sl.dk
Overenskomstkonsulent Niels Lønbæk Pedersen er
blevet "sælger". Det næste år er han ansat som projektmedarbejder til
at køre land og rige rundt og tegne overenskomster på flest mulige
opholdssteder.
Her den 12. januar skulle de sidste brikker
gerne være faldet på plads til en tiltrædelsesoverenskomst, som skal
danne udgangspunkt for samtlige fremtidige overenskomster på
opholdsstederne.
De tre aktører, der står bag
overenskomstdækningen er SL, opholdsstederne repræsenteret ved LOS
(Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- behandlingstilbud), samt
amterne i Danmark repræsenteret ved Amtsrådsforeningen, der har
Kommunernes Landsforening på sidelinjen. Kommunerne skal nemlig betale
halvdelen af udgifterne ved anbringelse på opholdssteder, men det er
siden 1. juli 1998 amterne, der har haft kompetencen til godkendelse af
stederne. Rummeligt og fleksibelt Niels
Lønbæk Pedersen siger, at det oprindeligt var både SL's og LOS's
intentioner, at det resultat, man nåede frem til kun skulle være en
ramme, som så blev filet til i forhold til behovene på det enkelte
opholdssted.
- Men Amtsrådsforeningen tilkendegav, at det vi
blev enige om i de fælles drøftelser, betragter de som en
tiltrædelsesoverenskomst, og at det er den, man anvender.
-
Det er så vores vurdering, at det ikke giver problemer på
opholdsstederne, at det gøres så "firkantet", tilføjer Niels Lønbæk.
-
Det hænger sammen med, at overenskomstudkastet - som det foreligger nu
- er både rummeligt og fleksibelt. Blandt andet indebærer det, at man
anvender de nye lønformer på opholdsstederne, og at store dele af
lønnen derfor aftales på det enkelte opholdssted.
Niels Lønbæk anfører, at en overenskomst for de ansatte på opholdsstederne løser fire hovedproblemer:
1) De får sikret pension
2) De får løn under sygdom
3) De får fuld løn under barsel
4) Opsigelsesvarslerne bliver som i funktionærloven.
Det har i den forbindelse været væsentligt for SL, at man fortsat sikrer den fleksibilitet, der er på opholdsstederne.
- Det indebærer også, at der er nogle meget fleksible arbejdstidsregler, siger Niels Lønbæk.
-
Men samtidig har forhandlingsforløbet også vist, at der er en fælles
erkendelse af, at også ansatte ved opholdssteder skal honoreres for
arbejde på ubekvemme tidspunkter. Så alt i alt ser det ud til, at
overenskomstudkastet - bortset fra de enkelte knaster, vi mangler at
forhandle færdige den 12. januar (interviewet er optaget før
forhandlingen) - tilgodeser alle parter:
- Amterne og kommunerne får styr på økonomien.
- Opholdsstederne bevarer deres fleksibilitet.
- De ansatte SL-medlemmer får ordnede arbejdsforhold. Økonomien sikret Niels Lønbæk siger, at der er to ting, der har muliggjort dette:
-
For det første har Amtsrådsforeningen udsendt en ny vejledning i
starten af juli måned sidste år. Den løser et væsentligt problem for
opholdsstederne, idet den gør det muligt for opholdsstederne at
foretage hensættelser, så de kan yde fuld løn under sygdom, barsel og
lignende.
Tidligere måtte opholdsstederne overhovedet ikke
foretage hensættelser, men skulle lave budgetter, der kun gjaldt for et
år ad gangen.
- For det andet, fortsætter Niels Lønbæk, har
Amtsrådsforeningens bestyrelse vedtaget, at man på opholdsstederne får
godkendt budgetter, der bygger på løn- og ansættelsesforhold for
personalet, som svarer til forholdene på døgninstitutionsområdet.
Han tilføjer, at det anslås at give amter og kommuner en meromkostning på omkring 25 millioner kroner.
Baggrunden
for at amter og kommuner er villige til at bære denne merudgift
tilskriver Niels Lønbæk de mange nedlæggelser af
døgninstitutionspladser, der har været. Derfor er opholdsstederne
uundværlige ved anbringelse af børn og unge.
- Så det tror jeg også er en af grundene til, at det ser ud til at lykkes at komme igennem med et brugbart resultat. Tidsplan Niels
Lønbæk tiltrådte officielt sin ny funktion den 1. november 1998 og skal
arbejde efter en tidsplan udarbejdet af en styregruppe nedsat af
hovedbestyrelsen. I december havde han de første informationsmøder og
forhandlingsforberedelser i Nordjyllands og Viborg amter. Og så ser den
foreløbige tidsplan sådan ud:
| Januar: Afvikling og afslutning af forhandlinger i Nordjylland og Viborg. Informationsmøder i Vestsjællands og Frederiksborg amter. |
| Februar: Afslutning af forhandlinger i
Vestsjælland og Frederiksborg. Afholde informationsmøder i Vejle og
rhus amter. Planen kan blive ændret som følge af deltagelse i de
aktuelle overenskomstforhandlinger. |
| Marts: Revision af tiltrædelsesoverenskomst.
Afslutning i Vejle og rhus. Informationsmøder i Ringkjøbing og Ribe
amter. Afholde styregruppemøde. |
| April: Afslutning af forhandlinger i Ringkjøbing og Ribe amter. Informationsmøder i Sønderjylland og på Fyn. |
| Maj: Afslutning i Sønderjylland og på Fyn. Informationsmøder i Storstrøms og Roskilde amter. |
| Juni: Forhandlinger i Storstømmen og Roskilde. Informationsmøder i Københavns Amt samt i Københavns og Frederiksberg kommuner. |
| Juli: Afslutning af forhandlinger i Storstrøms og
Roskilde amter. Forhandlinger i Københavns Amt, Københavns og
Frederiksberg kommuner. |
| August: Afslutning af forhandlinger Københavns Amt, Københavns og Frederiksberg kommuner. Informationsmøde og forhandling på Bornholm. |
| September: Afvikling af hængepartier og uafsluttede sager, hvor tidsplanen er skredet. |
| Oktober: Afvikling af hængepartier. Udarbejdelse af endelig status. |