Uddannelse og kompetenceudvikling
Del på facebookPrintTip en ven

Hjælp til sexlivet

Ligesom andre mennesker, kan fysisk og psykisk handicappede have problemer med deres seksualitet. I elleve år har der eksisteret en seksualvejledning, som personalet kan tage i brug, men nu er en revideret udgave på banen, hvor personalets forpligtelse til at hjælpe de handicappedes sexliv på vej er nøjere beskrevet

AF KARIANNE BENGTSEN BLEM - ARKIVFOTO: KURT JOHANSEN, redaktionen@sl.dk

Hvad gør man som socialpædagog på en institution, når en udviklingshæmmet har brug for hjælp til at lære at onanere? Eller når lysten hos vedkommende hober sig op? Eller når en fysisk handicappet vil have hjælp til at ringe til en af avisspalternes prostituerede?

Man kan jo begynde med at finde Vejledning om seksualitet frem. Den nuværende vejledning er nu blevet pudset af. Indholdet er blevet gjort mere beskrivende, men der er ikke tale om en udvidelse af forpligtelserne til at yde seksualvejledning, undervisning, seksualoplæring og seksualhjælp for personalet ansat i kommuner og amtskommuner.

- Det bedste ved dette nye udkast er, at folk der arbejder med handicappede ikke har lov til at sige, at de ikke vil have noget med brugernes seksualliv at gøre. De har simpelthen pligt til at hjælpe, enten ved at gøre noget selv eller henvise til en anden, siger Lone Qvist, der er seksualvejleder og ansat på Østergadekollegiet, der er en institution for fysisk handicappede i Nørre Sundby.

Hun fremhæver i øvrigt at det i det nye udkast er nævnt de fysisk handicappede i modsætning til den nuværende vejledning.

For elleve år siden stod Socialstyrelsen klar med en vejledning om seksualitet. Indholdet af den vejledning gælder stadig, men på grund af, at bistandsloven i 1998 blev erstattet af blandt andet Serviceloven, og at vejledningen fra 1989 ofte er blevet læst som kun at omfatte udviklingshæmmede, mener Socialministeriet, at det er hensigtsmæssigt med en revision af ordlyden.

Derfor har ministeriet netop sendt et udkast til en revideret vejledning til høring hos diverse organisationer.

Vejledningen henvender sig til medarbejdere på det social- og sundhedsmæssige område og til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som modtager hjælp og støtte efter serviceloven. Det vil blandt andre sige personer med demens, sindslidelse, fysiske handicap, hjerneskade og udviklingshæmning. Og derudover til pårørende til personer med nedsat funktionsevne.

SL er blandt de organisationer der i slutningen af denne måned, skal poste et høringssvar til Socialministeriet. Næstformand Mogens Seider er generelt positiv overfor udkastet.

- Udkastet understreger, at man ikke kan komme udenom, at hvis man arbejder med et helt menneske, så må man også tage seksualiteten med. Men man er ikke pålagt at deltage aktivt i vejledningen af brugerne, og grundlæggende er det jo sådan, at der hos nogen er en kemi, der gør det muligt at hjælpe aktivt, mens andre i forhold til en bestemt bruger simpelthen ikke magter det.

Ring efter en prostitueret
Det nye i den reviderede udgave af vejledningen er, at der i teksten står nævnt brug af prostituerede som en måde at hjælpe handicappede på. Og sådan er ordlyden:

"Der er personer, der har brug for mere konkret og handlingsrettet hjælp end mundtlig vejledning, men ikke en så omfattende hjælp som seksualoplæring. Det kan for eksempel være...kontakt til en prostitueret. Hjælpepersonen (som blandt andre omfatter socialpædagoger, red.) må i nogle tilfælde følge personen til den prostituerede. Det kan også være relevant, at hjælpepersonen har en samtale med den prostituerede for, sammen med personen, at formidle ønsker, sørge for at der er afsat tid nok, etc."

- Handicappede har brugt prostituerede i mange år. Det nye er, at det nu står direkte i vejledningen. For nogle fysisk handicappede er det ikke noget problem at tage røret og ringe efter en prostitueret. Men dem, der ikke har et sprog eller som ikke kan løfte røret selv, er afhængige af, at der er en person der lytter til dem og forstår dem. For mig at se er det ikke så meget anderledes, end når en handicappet ikke kan pudse sin næse selv, så hjælper vi dem også, siger Lone Qvist.

Mogens Seider ser heller ikke brugen af prostituerede som noget problem, selvom om noget af argumentation i dagspressen har gået på, at man på den måde forsøger at løse ét social problem med et andet.

- Det viser jo blot socialarbejdernes paradoks og at det er et arbejde med mange facetter. At gå til prostituerede er naturligvis også en mulighed for handicappede, som det er for andre, siger Mogens Seider.


Ved de får hjælp
Socialministeriet beskriver formålet med vejledningen således:

- at beskrive den støtte og hjælp, der kan ydes til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,

- at oplyse hjælpepersoner om, hvilke forpligtelser og rettigheder de har i forhold til at yde støtte og hjælp til seksualitet.

- at beskrive de retlige rammer, således at både hjælpepersoner og personer med nedsat funktionsevne kan være trygge ved henholdsvis at give og modtage hjælp.

- at angive nogle pædagogiske retningslinjer, der kan afklare nogle af de tvivlssituationer, som hjælpepersoner kan stå i, når de skal give oplæring, støtte og hjælp til seksualitet.

Konkret betyder det, at der må ydes hjælp til at lære at onanere, hjælp til personer, der ønsker samleje og hjælp til at kontakt en prostitueret.

- I de fleste tilfælde anbefaler jeg, at brugeren får hjælp udefra. Man blander tingene sammen, hvis man både skal give dem mad og hjælpe dem med at onanere. Men det vigtige er, at brugeren ved, at vedkommende får hjælp på en eller anden måde, understreger Lone Qvist.

I udkastet til vejledningen understreges det, at en hjælpeperson aldrig må presse en person til at modtage hjælp vedrørende seksualitet, hvis personen verbalt eller ved sin kropsholdning afviser hjælpen. Desuden må en hjælpeperson ikke påtvinge andre en seksualitet, som de måske ikke har eller ønsker på det pågældende tidspunkt.

Lone Qvist mener, at det sværeste ved at arbejde med handicappede og deres seksualliv er at snakke åbent om det.

- Som personale skal man snakke om, hvor man står, i forhold til om brugerne skal have et seksualliv, og så skal man forøge at gøre det til en naturlig del af brugernes hverdag.

I skrivende stund har SL endnu ikke udarbejdet høringssvaret, men Mogens Seider mener, at det som SL vil se på, er om der er fokus nok på det arbejdsmiljø, der må være for de personer, der skal arbejde med handicappede.

- Det kræver kompetenceudvikling for socialpædagogerne. Og det har arbejdspladserne pligt til at hjælpe med til. Derudover kræver det supervision og refleksion over de ting, der er sat i gang, siger Mogens Seider.

Senest den 30. august skal høringsparterne vende tilbage til socialministeriet med bemærkninger til udkastet.