Hinsides institution og ensomhed
- om landsbyer for usædvanlige mennesker, om socialfilosofi og pædagogik
Af Line Hundebøll, socialpædagog, Ungdomscentret i Århus Kommune , redaktionen@sl.dk
Mine første tanker var nysgerrighed og undren over (gen)udgivelsen af Nils Christies bog "Hinsides institution og ensomhed". Jeg havde med stor interesse læst bogen i 1989. Dengang hed bogen "Til forsvar for ghettoen. Om landsbyer for usædvanlige mennesker". Læserne opdagede dengang, at kun omslaget var dansk mens indholdet var på norsk.
Bogen handler om det daglige liv i landsbyerne for "usædvanlige mennesker". Det vil sige landsbyer oprettet som levemiljøer. Ikke vores sædvanlige danske (sove)landsbyer for aktive pendlere, pensionister og andet godtfolk. Men landsbyer for mennesker som har valgt denne særlige livsstil for en årrække. Nogle er usædvanlige i forhold til, at de ikke passer til vore sædvanlige standard byer. Andre er usædvanlige, fordi de for eksempel vælger at leve sammen med andre usædvanlige mennesker som alternativ til et mere almindeligt standardliv.
Men bogen handler i lige så høj grad om refleksioner over magt og afmagt i livet for mennesker, som er så usædvanlige, at de er afhængige af os andre lidt mindre usædvenlige. Nils Christie gør sig mange spændende tanker om institutioner og magtforhold. Om hvordan vi arbejder i klientforhold med og mod hinanden. Dilemmaer i socialpædagogisk arbejde, som vi alle kender til.
Men holder bogen så stadig? Eller er det er flop at genlæse bogen 15 år senere? For mig både ja og nej. Bogens afsnit om det daglige liv i landsbyerne kan godt virke romantiske og verdensfjerne i vores hverdag i det nye årtusinde. Her er ingen brugerundersøgelser og effektmålinger. Tværtimod ligner det mere gamle beskrivelser om livet i levemiljøerne i 70erne eller Tvinds institutioners idégrundlag. Du yder efter evne og bruger efter behov. Verden før den gik af lave.
Alligevel blev jeg fanget af bogen. Den holder vand fordi der stadig er brug for ord der beskriver de evige dilemmaer i vores socialpædagogiske hverdag. Selv om livet i vores institutioner ikke er som i landsbyerne kan vi sagtens lære af refleksionerne over magten og afmagten i forholdet mellem klienter og ansatte. Indsatte eller ansatte. Professionelle relationer eller købte venskaber. Vi kan ikke fjerne forskellene og magt
er stadig magt. Men ved at reflektere kan vi hjælpe hinanden til, at magten ikke udvikler sig til magtfuldkommenhed og magtmisbrug.
Sidst i bogen reflekterer Nils Christie over, hvordan de samme overvejelser gælder flygtninge og indvandrere. Her kommer den gamle titel fra den første danske udgave "Til forsvar for ghettoen" frem. Nils Christie fremhæver netop landsbyernes kvaliteter som egnede rammer for en opstart i et nyt samfund. Segression før integration. At finde sig selv i et nyt land, et nyt samfund før man aktivt indgår i en integrationsproces.
Så tak til Klims Forlag som har turdet binde an med en (gen)udgivelse af Nils Christies bog "Hinsides institution og ensomhed". Trods murens fald og 11. september består dog behovet for usædvanlige refleksioner over livet.
Nils Christie: Hinsides institution og ensomhed - om landsbyer for usædvanlige mennesker, om socialfilosofi og pædagogik. På dansk ved Mette Richter. Kæp-hesten, Forlaget Klim. Århus 2002. Pris 168 kroner.