Formand

Rimelig troværdig - besindig og rolig

Ord som beskriver den nyvalgte formand for Foreningen af Danske Døgninstitutioner - ifølge ham selv. De jyske rødder fornægter sig ikke. Alligevel er Hans Jørgen Jønsson ikke en mand af få ord. Så Socialpædagogen lod hans talestrøm flyde for at finde ud af, hvad han egentlig går og pønser på

Af Karianne Bengtsen Blem , redaktionen@sl.dk

Hans Jørgen Jønsson kan tale. Meget. Hurtigt. Og længe. Sådan er det første indtryk, da jeg ringer for et interview med manden, der netop er blevet valgt til formand for Foreningen af Danske Døgninstitutioner (FADD). Og det holder stik samtalen igennem.

Men venligt spørger han, om det er ok. Kan man mon følge med? Jo-oh, ørerne spidses i selskab med blyanten. For manden har noget på hjertet.

Først og fremmest vil han frem. Altså ikke sådan personligt promovere sig selv. Men han vil have FADD frem i lyset, blande sig i debatten, blive hørt og taget til efterretning - både når det gælder anbringelsesreform, Strukturkommission og hvad der ellers rører sig på den politiske højborg. Og når der bliver skrevet i pressen om de "umulige unge". Og så vil han have, at FADDs medlemmer lærer, hvad de er medlemmer af, og hvad de kan bruge det til.

- Det irriterer mig grænseløst, når folk spørger, om det overhovedet virker at anbringe børn og unge på døgninstitution. Hvad er det for en dokumentation, de vil have? spørger Hans Jørgen Jønsson. Og før eventuelle spørgere kan nå at svare, fortsætter han:

- Danmark ligger jo i toppen på næsten alle ranglister, når det gælder selvmord, misbrug og skilsmisser. Der er en gruppe af voksne, der ikke kan undervises til at blive bedre forældre. Det kommer der nogle børn ud af, som har brug for hjælp. Og når man på institutionerne får unge, der har været så meget igennem, er der altså ingen garanti for, at de kommer ud som hele mennesker.

Derfor er der stadig brug for specialinstitutionerne med deres særlige opgaver, konkluderer Hans Jørgen Jønsson og tilføjer.

- Og hvis man nedlægger en masse institutioner, for så senere at finde ud af, at der rent faktisk er brug for dem, er de altså dyre at åbne igen, understreger Hans Jørgen Jønsson. Og så er han allerede ved at bevæge sig hen mod aktuelle politiske emner.

Så vi hiver ham lige tilbage til formandsvalget.

Får ny energi
Egentlig var han ikke helt vildt interesseret i at blive formand. Mest fordi han mener, at han i en alder af 56 år nok skal passe lidt på sig selv. Men svaret var alligevel et klart ja, da en enig bestyrelse indstillede ham til posten. Forinden havde han tilbragt fire år som bestyrelsesmedlem, og bestyrelsen var blevet et team, der trivedes med sine opgaver. Og så er han ifølge sig selv typen, der hellere lærer nyt ved at være blandt mennesker end ved at sidde med snuden nede i en bog.

- Uanset hvor jeg har befundet mig, har jeg været med i noget organisationsmæssigt. Jeg vil gerne være i bevægelse, og med hvor der sker noget. Jeg lærer noget ved det, og dét er til gavn for mig og de institutioner, jeg arbejder med. Nogen spørger, hvor jeg får energien fra. Men jeg får netop energien ved at være med og få ny viden.

- Nu tegner jeg så foreningen udadtil. Og det har jeg det godt med.

Og hvis Hans Jørgen Jønsson skal komme med sit bud på, hvorfor bestyrelsen pegede lige netop på ham som formand, lyder det:

- Jeg er god til at skabe kontakter og rum, hvor ting kan ske. Jeg er rimelig troværdig, besindig og rolig. Når tingene først kører, så tror jeg altid på, at vi nok skal få styr på det hele.

Og der er ifølge den nyslåede formand masser af arbejde forude.

- Vi skal ud over rampen, og præge de ting der sker.

Helt konkret mener Hans Jørgen Jønsson, at det blandt andet skal ske ved at styrke foreningens netværksgrupper, få folk til at anvende hjemmesiden og få amtskredsene taget i brug.

- På døgninstitutionsområdet er vi nogle gange for gumpetunge. Vi skal sørge for at holde os orienteret om, hvad der rører sig og hvilke signaler, der bliver sendt fra politikerne. Og det gøres via samarbejde.

Døgninstitutioner har en berettigelse
Og der rører sig en hel del, mener formanden. Blandt andet er den gruppe unge, som døgninstitutionerne arbejder med, en anden end for tyve år siden.

- Det er unge, der virkelig har brug for omsorg. De er blevet mere krævende at arbejde med. Og jeg mener ikke, at der bliver anbragt unge på døgninstitutioner, som ikke burde anbringes.

Og så sniger samtalen sig tilbage til de politiske emner. Socialministerens anbringelsesreform ligger nemlig klar til februar, og lige nu tegner det til, at der skal findes andre løsninger end de kostbare døgninstitutioner. Og Hans Jørgen Jønsson er ikke begejstret.

- Hvis der ikke kommer andre politiske signaler, så ender det med, at store dele af området bliver privatiseret. Dermed bliver det udelukkende de institutioner, der har en stærk bestyrelse bag sig, der kan skabe omsætning, som overlever. Det betyder, at anbringelsesstederne går efter de "sikre" sager for at kunne fremlægge et overskud, og at der så bliver en gruppe tilbage af de mest krævende og dyre, som ingen vil interessere sig for.

Og hvis snakken om kommunale anbringelser, hvor kommunerne skal forsøge at lægge opgaven ud til private, bliver til virkelighed, frygter Hans Jørgen Jønsson, at specialiseringen går tabt.

- Hvor bliver tilsynet og fagligheden så af? Konsekvensen bliver, at der bliver fyldt op på gadehjørnerne med unge. Og hvis man som samfund ikke giver børn og unge de tilbud, der er nødvendige, så er man altså selv ude om, at der er gamle damer, der bliver slået ned på gaden.

- Så de børn og unge som kommunerne hjemtager fra døgninstitutionerne, fordi de mener, det er for dyrt, vil vi blot møde om nogle år i andre omsorgsforanstaltninger som for eksempel misbrugere. Så er der nogen, der får travlt, konstaterer Hans Jørgen Jønsson tørt.

- Døgninstitutionerne har fagligheden og rummeligheden til denne gruppe børn og unge. Derfor har de en berettigelse. Og derfor er det vigtigt, at vi kommer med på vognen og får indflydelse.

Hans Jørgen Jønsson er heller ikke begejstret, når man spørger til Strukturkommisionens rapport, som bliver offentliggjort i morgen. I den vil der være forslag til, hvem der fremover skal stå for de offentlige opgaver.

- Jeg er sikker på, at der kommer store forandringer. Jeg forventer, at man foreslår, at amterne bliver nedlagt, og der i stedet kommer regioner, siger han.

- Der har været snak om, hvem der skal varetage sygehusområdet og uddannelsesstederne. Men hvem vil have anbringelsesområdet og tage ansvar for det? Det jeg frygter mest er, at det blot bliver kastebold, fordi ingen vil have noget med det at gøre.

- Så jeg er bekymret, men samtidig kan der være spændende udfordringer i nye samarbejdsformer.

Ved hvor målet er
Derfor er Strukturkommisionens rapport en af de første ting, som den ny formand mener, at bestyrelsen kommer til at kaste sig over. I begyndelsen af det nye år skal de samles og prioritere opgaverne. Så går formand Jønsson for alvor i gang.

Og når han så en dag forlader posten igen, og det til afskedsreceptionen er tid til taler, hvad håber han så på, der bliver sagt om ham?

- At jeg har fået samlet foreningen. At jeg har fået medlemmerne til at forstå, at de er medlem af en forening, hvor der er samspil mellem bestyrelsen og medlemmerne. Og at jeg har været med til at udvikle nye tiltag på anbringelsesområdet.

- Og hér ligger nok en af mine styrker. At jeg er god til at sætte ting i gang, at jeg er klar over, hvor bolden er, og hvor målet er. Og at de fleste gange vil bolden komme i mål.

Og så er Hans Jørgen Jønsson allerede på vej ud af telefonrøret. Der bliver rykket for hans tilstedeværelse. Familiefaren, formanden og forstanderen må videre.

Blå bog for Hans Jørgen Jønsson Født 1947 Opvokset i Hadsten Gift med Bitten og far til fire børn. To år i militæret Handelsuddannet Uddannet socialpædagog på Diakonhøjskolen i Århus i 1975. Fra 1976-95: Stået for indsatsen på misbrugsområdet gennem 13 år i tre kommuner: Grindsted, Billund, Helle. Herunder fra 1979-83: Souschef på Sølyst i Horsens. Siden 1995: Forstander for Seden Enggård Ungdomshjem i Odense. Siden 1998: Med i FADDs netværksgruppe: ungegruppen, først som suppleant, senere som medlem og næstformand. Siden 2000: Med i bestyrelsen i Foreningen af danske Døgninstitutioner. November 2003: Valgt som formand for Foreningen af Danske Døgninstitutioner, som 146 institutioner for småbørn, familier og unge hører ind under.