Kommentar
Dynamik og udvikling
"Alternativet med at lade det være op til markedskræfterne, hvor det afgørende er, om det kan betale sig at etablere et tilbud, er et perspektiv, som hverken faget eller brugerne kan være trygge ved."
Kirsten Nissen, forbundsformand , redaktionen@sl.dk
Den 9. januar offentliggør regeringens strukturkommission sine vurderinger af, hvad den mener, der kan ske med de nuværende amter og kommuner. Efter offentliggørelsen følger en periode med debat, og senest i efteråret 2004 vil regeringen fremlægge et forslag til, hvordan fremtidens kommunale Danmarkskort skal se ud. Men der er nok ingen tvivl om, at der er store ændringer på trapperne.
Da strukturdebatten startede, var fokus udelukkende rettet mod sygehusvæsnet, og det har krævet et solidt, offensivt stykke benarbejde af SL at sikre, at også de specielle sociale opgaver har fået en plads på dagsordenen.
Vi har i hele forløbet ihærdigt peget på, at en faglig forsvarlig og bæredygtig løsning af de specielle sociale opgaver kræver enheder, som er betydeligt større end kommunestørrelser på 30.000 til 50.000 indbyggere - og jeg tror, at vore synspunkter er blevet forstået langt ind i de lands- og lokalpolitiske rækker. Men det er ikke tid at hvile på laurbærrene.
Det politiske spil om strukturen vil fortsætte indtil den endelige beslutning fastlægges i Folketinget. I perioden frem til den endelige afgørelse er det vor opgave i SL at fremhæve, at den kommende struktur skal sikre, at de rigtige tilbud er tilstede og til rådighed i tilstrækkelig omfang i forhold til vore svageste og mest udsatte medborgere.
Det er også afgørende, at det offentliges forsyningsansvar fastholdes i den kommende struktur. Alternativet med at lade det være op til markedskræfterne, hvor det afgørende er, om det kan betale sig at etablere et tilbud, er et perspektiv, som hverken faget eller brugerne kan være trygge ved.
Jeg har imidlertid tiltro til, at hele den proces, der sættes i gang med indførelse af en ændret struktur, også kan være med til at give vort arbejdsområde mere dynamik og udvikling.
Det sker bedst, hvis det er en model med regioner der vælges i afgørelsens stund. Og den model vil vi og mange andre arbejde for i 2004.