OK 2005
KTO-forslag til nyt forhandlingssystem
Forhandlingerne om fremtidens overenskomster skal tættere på medlemmerne. Derfor skal de enkelte forbund starte deres egne direkte forhandlinger med arbejdsgiverne, inden fællesskabet overtager forhandlingerne af de overordnede fælles krav
Af Kurt Ladefoged , redaktionen@sl.dk
Forhandlingsfællesskabet KTO lancerede på sit repræsentantskabsmøde den 18. december en helt ny forhandlingsmodel, som man regner med at få arbejdsgivernes accept af at anvende ved de kommende overenskomstforhandlinger i 2005.
Modellen indebærer, at man så at sige vender forhandlingerne på hovedet, så de enkelte forbund får mulighed for at forhandle egne mærkesager - for eksempel egne lønmodeller - med arbejdsgiverne, inden de fælles overordnede forhandlinger mellem KTO og de kommunale og amtslige arbejdsgivere går i gang.
Den nye model indebærer, at organisationerne skal i gang med forberedelsesfasen allerede her i starten af det nye år. I denne fase frem til slutningen af august 2004 skal de enkelte forbund - og dermed også SL i gang med følgende: - Diskutere med medlemmerne, hvilke krav der skal stilles til OK 05
- Udtage forbundenes krav
- Lave en forhandlingsaftale med KTO
- Indgå køreplaner om forhandlingsforløbet med arbejdsgiverne
Den næste fase i forløbet bliver de enkelte forbunds direkte forhandlinger med arbejdsgiverne. Denne fase skal forløbe fra 8. september til 15. november. Her er det, at man kan forhandle egne lønmodeller, kompetenceudviklingsmodeller og så videre.
Først herefter træder KTO ind i de overordnede forhandlinger om generelle lønstigninger, reguleringsordning med videre. I denne fase vil KTO også kunne samle kravene op fra de forbund, der ikke har opnået noget resultat ved deres egne forhandlinger. Denne fase vil foregå, indtil et forlig er lavet eller forhandlingerne brudt sammen. Tættere på medlemmerne KTO's formand Dennis Kristensen betonede på repræsentantskabsmødet, at den nye omvendte forhandlingsmodel betyder, at organisationerne (forbundene) kan udtage såvel de traditionelle specielle krav som de generelle krav, som vedrører hele fællesskabet.
Det indebærer, at den traditionelle opdeling i specielle og generelle krav bliver overflødig. Men det vil fortsat være KTO, der skal stå for forhandlingerne af de generelle lønstigninger, reguleringsordningen og eventuelle andre vitale tværgående temaer - som for eksempel ferie eller arbejdstid.
- Vi har introduceret den nye forhandlingsmodel, fordi vi gerne vil have forhandlingerne tættere på medlemmerne. Målsætningen har været at bringe medlemmerne i centrum. Og det skal opnås ved, at den enkelte organisation får større indflydelse på og ansvar for overenskomstfornyelsen. Samtidig ønsker vi at fastholde den fælles styrke på lønmodtagersiden ved fælles optræden på centrale område, sagde Dennis Kristensen. Sygeplejerskerne ude Han beklagede i den forbindelse, at Sundhedskartellet med Dansk Sygeplejeråd i spidsen ikke fandt, at de kunne være med i forhandlingsfællesskabet længere. - Den forhandlingsmodel vi her er kommet frem til bærer i høj grad Sundhedskartellets fingeraftryk. Men vores smertegrænse gik der, hvor Sundhedskartellet ville gøre KTO til et forhandlingsfællesskab uden forhandlingsopgaver. Det ville i realiteten være en opløsning af forhandlingsfællesskabet.
- Jeg synes, det er dybt ulykkeligt, at vi nu splittes op, og at der for arbejdsgiverne bliver flere heste at spille på eller eventuelt at spille ud mod hinanden. I realiteten tror jeg nemlig, at vi enige om det meste. Men det må også erkendes, at hvis Sundhedskartellets hovedproblem er, at deres medlemmer skal have et lønhop, der er 10-15 procent større end det, vi andre skal have, så er det nok en vare, KTO ikke kan levere. Så set i det lys er udmeldelsen fair nok.
Med Sundhedskartellets udmeldelse mister KTO 80.000 af sine hidtidige 660.000 medlemmer.