Forbund og a-kasse

OK 2005

Ny løn har spillet fallit

Op til OK 05 må der søges opbygget et nyt lønsystem, som giver mening og ejerskab på de enkelte arbejdspladser, siger KTO's formand Dennis Kristensen

Af Kurt Ladefoged , redaktionen@sl.dk

- Når man gennemgår arbejdsgiversidens udtalelser gennem den seneste tid i oplæg og til pressen, så kan man se, at de reelt har kastet håndklædet i ringen. Ny løn, som vi kender det i dag, har spillet fallit. En forsvarer af Ny løn er svær at finde.

Med disse ord slog KTO's formand Dennis Kristensen tonen an til det afgørende tema ved OK 05. At finde et lønsystem, som lederne og de ansatte kan kapere og acceptere.

Han måtte konstatere, at selv om Kommunernes Landsforening (KL) gennem det seneste halve år har henstillet til kommunerne om at lette på låget til pengekassen med Ny løn, så har det ikke hjulpet.

- Ord og henstillinger har ikke løst noget. Samtidig har vi med de seneste lønudviklingstal også kunnet konstatere, at Ny løn ikke har skabt en friere løndannelse, sådan som vi forventede, fortsatte Dennis Kristensen.

- Den faktiske lønudvikling kan i øjeblikket knap nok følge med den aftalte lønudvikling. Markedsmekanismerne som den siddende regering er så stor tilhænger af, virker i hvert fald ikke på det kommunale og amtskommunale arbejdsmarked. Og forlodsfinansieringen, som skulle være en kick-start til Ny løn, har nærmest den modsatte effekt, og har - i uhellig alliance med den stramme budgetstyring - virket som en bremse på udmøntningen af Ny løn.

Dennis Kristensen slog fast, at konsekvenserne af den manglende udmøntning af Ny løn er, at reguleringsordningen igen vil udmønte væsentlig mere end forudsat - nemlig omkring en milliard kroner.

- Jeg må sige, at jeg simpelthen ikke forstår, at de kommunale arbejdsgivere har lagt så stor vægt på at skabe et lønsystem, der giver mulighed for at forhandle løn lokalt, når slutresultatet alligevel bliver generelle lønstigninger til alle, bare fordi man ikke bruger penge nok lokalt.

- Reguleringsordningen sikrer jo godt nok, at vi ikke bliver snydt, men det er ikke meningen med Ny løn, at arbejdsgiverne skal kunne udskyde udbetalingen af vores aftalte løn med cirka 12 måneder. Derfor ligner det, der foregår lige nu mest af alt passiv dødshjælp til Ny løn, sagde Dennis Kristensen.


Kraven til nyt lønsystem
Med den udformning Ny løn har i dag, er det efter KTO-formandens opfattelse alt for let for arbejdsgiverne bare at sige nej. Det er dem, der har nøglen til pengekassen, og det dem, der bestemmer, hvem der skal have fingrene i kassen, og hvem som skal have fingrene i klemme.

- Dette giver en skævhed, som mange steder betyder, at de ansatte har taget afstand fra Ny løn. De føler, at de lønaftaler, der er indgået, eller er blevet tilbudt af arbejdsgiversiden, langt fra lever op til deres målsætninger og forventninger til Ny løn.

- Derfor efterspørger medlemmerne et forhandlingssystem, hvor pengene ikke forsvinder i arbejdsgivernes slunkne budgetkasse, hvis der lokalt ikke kan opnås enighed. De ønsker også, at der bliver aftalt mere gennemskuelige kriterier for, hvad der udmønter Ny løn. Og endelig efterspørger de en løndannelse, som bliver oplevet som rimelig inden for de enkelte faggrupper.

Og her er man efter Dennis Kristensens opfattelse ved sagens kerne:

- Vi må ved OK 05 se nærmere på, hvordan vi kan få opbygget et lønsystem, som giver mening og ejerskab, og som er tilpasset de helt konkrete vilkår, som opleves på de enkelte overenskomstområder og på de enkelte arbejdspladser i kommuner og amter.

Dennis Kristensen understregede, at han ikke har noget imod lokal løndannelse, men at man bliver nødt til at finde en god måde at få det til at fungere på, som er på begge parters præmisser.

- Visionen for fremtidige lønmodeller vil være:
  • Tættere på medlemmerne
  • Ligeværdighed i parternes lønforhandling
  • En friere løndannelse
  • Lønkriterier og personalepolitik i sammenhæng.

Når krisen kradser viger mange private opholdssteder tilbage fra at tegne overenskomst. Det betyder, at medarbejderne må bære risikoen for fx at blive afskediget med en kort opsigelsesfrist. Sådan lyder vurderingen fra Socialpædagogernes projektgruppe ‘Særlig indsats på det private område’

FOA kan ende med at stå uden for et OK­for­ lig, vurderer arbejds­ markedsforsker – FOA kunne ikke sige ja til det andet delforlig mellem KTO og KL

Nu kan du komme tættere på OK-forhandlingerne på Kirsten Nissen og Benny Andersens fælles blog

Over 600 tillidsfolk var samlet til SL’s store TR-træf den 7. juni i Odense, hvor der blev gjort status over, hvad SL har nået i de første 25 år, men ikke mindst talt om, hvilke udfordringer SL står over for i dag, og hvordan man kommer videre

Nu er det så medlemmernes tur til at vurdere forligene, som bliver sendt ud til urafstemning. Jeg synes, det er et godt sammenhængende resultat, og jeg anbefaler, at vi siger ja.

Ud over generelle lønstigninger er der sikret ligestilling mellem mænd og kvinder. De ansatte får løngaranti i forbindelse med kommunalreformen og tillidsrepræsentanterne beskyttes bedre

Der blev også plads til mere i pension og forbedrede regler for lokal løndannelse, da SL gjorde sine egne forhandlinger færdige

Forbundsformand Kirsten Nissen er godt tilfreds med resultatet af de nu afsluttede overenskomstforhandlinger.

Den enkelte arbejdsplads skal fra 2007 ikke længere alene bære udgifterne til kvinder på barsel. Det vil kunne medvirke til at stoppe diskrimineringen af unge kvinder på arbejdsmarkedet

Se flere