Recovery

- Hvordan kan noget så enkelt, være så svært?

Af Rikke Jensen, Litten Hedegaard, Kim Schweitz, Lise Holm, studerende ved københavns pædagogseminarium , redaktionen@sl.dk

Socialpsykiatriens formål er, at forbedre livsvilkårene for mennesker med sindslidelser og mindske følgevirkningerne af det at have en sindslidelse.

Sammen med lov om "Social Service" for 1998 hvor ord som rettigheder, samarbejde og brugerindflydelse, får større vægt end tidligere, ser det ud til at Recovery bliver det nye paradigme i socialpsykiatrisk praksis.

Vi er fire pædagogstuderende som har stor interesse i arbejdet med psykisk syge, og som i øjeblikket er i gang med et projekt om Recovery.

Vi har valgt at sætte fokus på Recovery, idet begrebet anvendes mere og mere indenfor det psykiatriske behandlingssystem.

Siden 70'erne, og i voldsom stigende omfang op gennem 90'erne, er Recovery blevet den internationale betegnelse for en bevægelse, som giver håb om "at komme sig" efter svære psykiske lidelser.

I USA begyndte man allerede for 30 år siden, at forske i muligheden for "at komme sig" efter at have fået stillet diagnosen skizofreni. Men hvordan forholder behandlingssystemet sig i Danmark til den nye viden om Recovery? Vi har i vores projekt været i kontakt med flere

forskellige behandlingsinstitutioner og mødte de fleste steder en begrebsforvirring når ordet Recovery blev nævnt.

Alle de behandlere vi mødte kendte "selvfølgelig" til Recovery, men det viste sig hurtigt at den viden de havde, enten var meget begrænset, eller også var den der slet ikke. De fleste vi mødte omtalte Recovery som en specifik behandlingsmetode.

Man kan undre sig over, at viden om Recovery i det danske behandlingssystem er så begrænset, når forskning viser, at 50-60 procent som har fået stillet diagnosen skizofreni kan komme sig.

Men hvad er det så lige der menes med Recovery?

Recovery betyder udelukkende "at komme sig". Vejen dertil afhænger helt af hvilke metoder der virker for det enkelte menneske. Det vigtigste i Recovery processen er at være motiveret til at komme sig. Den psykiske syge skal selv have et oprigtigt ønske om at ville videre med sit liv. Og her spiller behandleren, og andet netværk en stor rolle. Det er vigtigt at pointere, at Recovery ikke kun sker ved hjælp fra de professionelle, men også ved hjælp fra personens eget netværk.

Lang sej vej
I alt sin enkelthed handler Recovery om at skabe håb til den psykiske syge om muligheden for at træne den raske del af personen så meget, at sygdommen træder i baggrunden, eller for nogens vedkommende helt forsvinder. Vejen til Recovery vil altid være individuel, og man kan derfor ikke tale om Recovery som nogen specifik behandlingsmetode.

Hvis motivationen ikke findes, kan det være en lang sej vej for de mennesker, der prøver at hjælpe den psykiske syge på vej. Vi skal huske på, at mennesker der har fået stillet diagnosen skizofreni, igennem hele deres liv er blevet stigmatiseret i rollen som kronisk syg. At pludselig skulle forholde sig til et liv uden sygdom, kan for mange virke skræmmende, og give anledning til at man bevidst/ubevidst stigmatiserer sig selv i rollen som kronisk syg.

Der er stor forskel på, om man siger til en person, at hun i nogen tilfælde har en skizofren adfærd, eller man siger, at hun er skizofren. En adfærd kan ændres, medens det at være noget er mere fastlåst. (psykolog Lars J. Sørensen) Psykolog Alain Topor definerer begrebet Recovery på to måder.

- Socialt Recovery - betyder at personen stadigvæk kan fremvise kliniske tegn på psykiske lidelser, som for eksempel at høre stemmer eller have vrangforestillinger, men at symptomerne ikke forhindrer personen i at leve et tilfredsstillende, uafhængigt liv.

- Fuldstændig Recovery - betyder at der ikke er nogen psykotiske symptomer, og at personen er vendt tilbage til det funktionsniveau vedkommende havde inden sygdommen. Bedringen skal være af en vis varighed, og personen modtager ikke behandling med neuroleptika.

Pædagoger er først inden for den sidste årrække, blevet en fast del af behandler teamet inden for psykiatrien. Dette ser vi som en af årsagerne til at der først nu er kommet fokus på Recovery i Danmark..

Der ligger forsat et stort arbejde i at udfordre den magt, som det sundhedsfaglige personale i mange år har haft inden for psykiatrien. Vores håb er, at den nye lov om social service fra 1998, vil få stor betydning i det fremtidige tværfaglige samarbejde og dermed være med til at fremme Recovery.

Vigtigste egenskaber hos medarbejderne
Ballerup og Glostrup kommune har foretaget en undersøgelse, for at finde frem til hvilke kvalifikationer de sindslidende efterspørger hos medarbejderne i psykiatrien.

Det afgørende for brugerne var følgende egenskaber:

- Ikke angste i samværet

- Respekterer dem

- Kan etablere en kontakt, også om det der er svært

- Lytter

- Kan opfange de sindslidendes signaler

- Har overtagelseskraft uden at begå overgreb

- Ved hvordan sindslidelser optræder, og kan udarte sig

- Har god tid

- Viser interesse for personen og ikke kun for klienten

- Tør bruge sig selv personligt og ikke kun professionelt

Brugerundersøgelsen afslørede med stor tydelighed, at det ikke er viden om diagnoser og fagudtryk der er brug for, men empati, forståelse og respekt.

Psykolog Alain Topor, har ligeledes lavet en undersøgelse om hvilke faktorer som har stor betydning for Recovery processen.

- Håb at brugeren har en eller flere ved sin side over længere tid, der indgyder håb/forventer fremgang.

- Socialrelationer - at netværket ikke går i stykker, selvhjælpsgrupper, i det hele taget ikke bliver at blive isoleret som ofte sker ved indlæggelser. - At man tager udgangspunkt i brugerens oplevelser dvs. tager oplevelserne alvorligt og arbejder med dem.

- Mening - dvs. at det man har været ude for skal være begribeligt forholdet til ens liv.

- Så lidt indlæggelse som muligt, samt hurtig hjælp og støtte fra andre mennesker.

- Ikke stigmatisering/stempling dvs. At man ikke opfattes som skizofren men som et menneske med alvorlige psykiske problemer. At man ikke identificerer sig med diagnosen.

- Medicin gør hverken fra eller til i det hele taget. Studier viser faktisk at det tager længere tid at komme sig hvis man bruger medicin - det gælder for den brede gruppe. I de helt alvorlige tilfælde kan medicin give en lidt hurtigere Recovery.

- Arbejde - dette siger vel sig selv, idet vores selvforståelse og identitet er meget knyttet til, at vi har en funktion i forhold til andre.

- Egen indsats - mennesker som er kommet sig beskriver ofte at de har taget en beslutning, f.eks om kun at give så og så meget "rum" til "symptomer" - at generobre ejerskabet over eget liv osv.

Der er ingen tvivl om, at en Recovery proces er meget krævende for det personale der arbejder i psykiatrien. Men set i lyset af hvor mange mennesker der måske kan genfinde sit liv, er det måske det hele værd.

Fredens Kærlighedsbudskab
Til slut vil vi gerne citere Fredens Kærlighedsbudskab, af Dalai Lama:

"Forståelsen af at vi alle i bund og grund er mennesker, der søger efter lykke og prøver at undgå lidelser, er til stor hjælp i udviklingen af en følelse af broderskab og søsterskab, en varm følelse af kærlighed og medlidenhed med andre.

Bliver vi mødt med medfølelse og omsorg - med kærlighed vokser vi op og bliver kærlige mod os selv og andre."