Kommunalreform
Kejserens Nye Klæder
Demonstration stiller 4 spørgsmål ved offentliggørelsen af Strukturkommissionens arbejde.
, redaktionen@sl.dk
Den socialpolitiske gruppe har fulgt Strukturkommissionens arbejde og spørger nu:
- Strukturkommissionen: Kejserens Nye Klæder?
- Demokratisk proces: Kommer den nu?
- Demokratisk indflydelse: Bevares den?
- Sætter kommissionen mennesket før strukturen?
Gruppen siger blandt andet: - Grundliggende har gruppen, med sin såvel bruger- som faglige indsigt i den daglige drift af de amtslige opgaver, "kløet sig i nakken" og spurgt: Hvad skal en strukturændring føre til?
- I udviklingen og gennemførelse af opgaver i det sociale område er det på ingen måde gruppens erfaring at strukturen af amter og kommuner skaber knasterne. Det er derimod, helt naturligt, økonomien og fordelingen af ansvaret. Er den opgave som Strukturkommissionen er sat til at løse derfor i virkeligheden af spinde den usynlige tråd til Kejserens Nye klæder - altså en ny struktur uden betydning.
- Gruppens erfaring er også at opgaver og løsninger løses og udvikles bedst i en demokratisk proces. Derfor må det være naturligt, at den proces der følger efter kommissionens lukkede arbejde, bliver bred og demokratisk. Dette kræver tid og rum. Eksempelvis har forhold omkring sundhedsvæsenet været nævnt gang på gang i argumentationen for kommissionens arbejde, mens det næsten ligeså store sociale felt ikke har været nævnt og drøftet.