Ledelse

Formidler og lobbyist

De har ansvar, kompetence og indflydelse, medarbejderne i Vejle kommunes hjemmevejlederområde. På egne arbejdsopgaver og arbejdsforholdene, på ansættelser og den pædagogiske udvikling. Veldefineret, afgrænset og reel. - Vi kender vores egne og hinandens roller, siger medarbejderne, og de tager têten, når interviewet bevæger sig ind på deres område. - Der er åbenhed og dialog, beskriver tillidsrepræsentanten samarbejdet i organisationen. - Ledelsen er lydhør, troværdig og i stand til at skære igennem, er socialrådgiveren tilfreds med. - Forskellighed er en styrke, og vi handler, når vi er enige nok, siger lederen. Velkommen på arbejde med en kommunal ledende hjemmevejleder

Af Anja Dybris, journalist , redaktionen@sl.dk

- Min vigtigste opgave som leder?, gentager Jens Eskildsen.

- Det er at sørge for, at der er et godt arbejdsmiljø og trivsel blandt personalet. For ellers trives brugerne ikke.

Jens Eskildsen stopper op og ser ud som om, at det siger alt. Hvad det faktisk også gør, når man har fulgt ham en hel arbejdsdag på jobbet som ledende hjemmevejleder i Vejle kommune.

Hans nærmeste overordnede i kommunen, Jens Christian Bruun-Toft, kontorchef i handicapafdelingen, beskriver kort:

- Du er formidler, siger han til Jens Eskildsen, og uddyber:

- Som leder har Jens det overordnede ansvar for den pædagogiske og økonomiske ledelse af hjemmevejlederområdet. Til hverdag handler det om at kommunikere og formidle internt og externt - ideer, opgaver og oplysninger.

Jens Eskildsen kalder selv sine udegående opgaver for "lobbyisme". Han mener, han bliver opfattet som mellemleder i kommunen og er dér respekteret som en områdeleder, der gør sit arbejde på en ordentlig måde.

- Ellers ville jeg have hørt det modsatte, tror han.

Selvom det er mere end 30 år siden, at han forlod sin hjemegn mellem Svendborg og Fåborg, synger det fynske igennem sproget. Til gengæld er stoltheden og begejstringen præget af jyske for(be)hold.

- Jeg har sammen med andre været med til at bygge organisationen op fra grunden. Og den er ikke helt mislykket. På kontoret "Organisationen", den kommunale hjemmevejledning for udviklingshæmmede i Vejle, er en selvstændig, decentral enhed med budget for drift og løn til 320 brugere og 55 ansatte.

Ledelse og administration foregår i og fra en rød mustensbygning, et tidligere engros papirlager tæt på Vejle centrum. Hjemmevejlederkontoret bor dør om dør med brugernes aktivitetshus, Tusindfryd. I stueetagen driver et af amtets værksteder en butik.

- Hvis jeg skal prale lidt, så vil jeg sige, at vi har et utroligt godt samarbejde med alle

mennesker og alle instanser, siger Jens Eskildsen.

- Vi løser opgaverne, når de kommer ind, og svarer alle rimeligt hurtigt.

Seks mennesker har deres faste arbejdspladser på hjemmevejlederkontoret. Det er ledende hjemmevejleder Jens Eskildsen med det overordnede ansvar og kontakten til andre instanser. Han er også den ene tredjedel af et ledelsesteam, nærmeste leder for de ansatte i aktivitetshuset Tusindfryd og chef for 15 brugere i skånejob. Desuden to administrative medarbejdere, en socialrådgiver og to ledende hjemmevejledere, som udgør de sidste 2/3 af ledelsesteamet. De er nærmeste ledere for de ansatte i kommunens syv bofællesskaber og for de hjemmevejledere, der støtter brugere, der bor i egen selvstændig bolig.

- Hvis du spørger i amtskommunen, vil de sige, at vi har de mest velfungerende udviklingshæmmede, fortæller Jens.

- De fleste af vores brugere kan tage bussen selv, illustrerer han funktionsniveauet. Men tilføjer, at der alligevel er stor spredning på brugernes udvikling og kompetencer.

- Vi har et bofællesskab med døgndækning, hvor kørestolsbrugere kan bo. Her har vi også fået oprettet vores egne akutpladser, hvis én "går kold" og trænger til særlig omsorg eller skal rekreere sig efter sygdom.

- Det er en stor forbedring fra, at brugerne skulle flytte forholdsvist langt væk fra deres kammerater, pårørende og netværk til en af amtets institutioner, mener Jens.

Når han kommer på arbejde om morgenen, bliver han oftest blinket rødt i møde af telefonsvareren og budt velkommen af nye mails. Beskederne kan vende op og ned på Jens's planer for arbejdsdagen.

- Ingen dage er ens, siger han.

Når beskeder er svaret, aftaler er truffet eller lavet om, går turen som regel ind omkring Lis Andersen og Jette Kristensen, som styrer administrationen. En gang om ugen cirka går de i dybden med tallene.

- Da jeg søgte den nyoprettede stilling som ledende hjemmevejleder i Vejle kommune, var det mit krav, at jeg fik en administrativ medarbejder - som nu er blevet til to, fortæller Jens Eskildsen.

- De er vigtige medarbejdere og gode sparringspartnere, og jeg skal ikke bruge en masse tid på noget, jeg ikke er uddannet til, forklarer han.

- Vi er også med som sekretærer og referenter ved store personalemøder blandt andet om ændringer og udvikling, tilføjer Jette Kristensen, mens Jens og Lis Andersen et øjeblik fordyber sig i krone-regnskabet. Forskellighed en styrke - Servicen overfor den enkelte borger er betydeligt bedre, når vi har vores egen socialrådgiver, siger Jens på vej hen til Kirsten Tøttenborgs kontor. Næsten dagligt vurderer og prioriterer Kirsten og Jens de akutte eller løbende sager, der handler om de enkelte brugere.

I begyndelsen samarbejdede hjemmevejlederkontoret med alle seks socialrådgivere i kommunens handicapafdeling.

- Et udmærket samarbejde, vil Jens gerne fremhæve. - Men styrken ved at have vores egen socialrådgiver ansat hér er, at vi kan handle med det samme en opgave kommer ind.

- Har vi ikke ca. 300 brugere?, spørger han Kirsten og peger på det gråt kartoteksskab. - 320, præciserer hun. - Og det skal vi huske at have med i budgettet næste år. Jens Eskildsen er opmærksom på, at det kan være en ulempe at være alene socialrådgiver blandt en masse pædagoger, så Kirsten får tid til efteruddannelse og til at være sammen med sine kolleger i kommunen.

- Vi får sagerne hurtigere løst, fordi jeg har en specialviden og ved, hvem jeg skal kontakte, mener Kirsten.

- Ligesom vi ansatte har kompetence og kender vores rolle, sådan inddrager vi også brugerne i alt, hvad vi foretager os i forhold til dem, forklarer Kirsten.

- Ja, etikken og fagligheden er i orden, indskyder Jens.

- Og så er der også plads til, at vi kan bryde ud af vores roller og bidrage med en anden vinkel på arbejdet, fremhæver Kirsten.

- Det er en styrke, at de ansatte er forskellige fagligt og personligt, samtykker Jens.

Når en stilling slås op, taler kollegerne om, hvad de har brug for. Det er grundlag for en jobprofil.

- Det letteste er at ansætte en kollega, der ligner én selv, men vi vil gerne har forskellige personligheder og kompetencer, siger Jens. - Generelt går vi efter en varm person, som brugerne kan være trygge ved. Èn som kan arbejde selvstændigt, kan håndtere ansvar og kompetence og handle alene - med et kollegialt netværk i baghånden.

Man skal være klar over, at når ansvar og kompetence er lagt ud, gælder det ikke kun når det går godt, og vi får flere resurser, men også når udviklingen går den anden vej. Ud af huset Det er onsdag og den dag, hvor Henny Obling har TR-tid. Så vi er på vej hen i Vejle kommunes allerførste bofællesskab fra 1984, Tønnesgade Støttecenter, hvor Henny bruger kontoret i fælleslejligheden til sit TR-arbejde.

- Jeg er glad for, at vi har haft den samme TR længe. Vi har fået opbygget et godt samarbejde, siger Jens, mens vi krydser gader og små bitte torve.

- Vi kender hinandens roller og reglerne for at spille spillet, forklarer Henny om samarbejdet mellem TR og leder og i det lokale SU.

- Jens skal have sine ting igennem og jeg mine. Det foregår i en dialog med høj grad af åbenhed, og vi tager ikke uenigheder personligt. Man kan næsten sige, at det er som i et ægteskab, hvor vi har slebet kanterne af.

Den åbne dialog er især vigtig, når det gælder personalesager, som kan præsentere leder og TR for mange dilemmaer.

- Vi drøfter personaleproblemer igennem, inden der bliver sat de store ting i gang, forklarer Jens.

Henny er den første - men ikke sidste - medarbejder, der gør opmærksom på, at der ikke er en særlig stor gennemstrømning, selvom hjemmevejlederområdet er en forholdsvis stor organisation.

- Folk bliver her i mange år, som man også kan se på medarbejdernes alder. Fordi de er glade for at arbejde her.

Lige udenfor gadedøren støder Jens ind i Jørgen Elving og en hyggesnak.

- Jørgen og jeg har arbejdet sammen på Brejning, forklarer Jens. - Han var sjakbajs for sit eget lille udendørs arbejdshold.

- Godt nytår, klinger det tyve meter længere fremme. Det er Dagmar Christiansen, der er på vej hjem med sine indkøb. På kommunen - Jens Christian og jeg drøfter de større sager, fortæller Jens. - Ansættelser, personalesager og store ændringer. De er begge to med til at visitere brugerne.

I dag får Jens Christian en kort orientering om, at det splinternye værkstedstilbud går over al forventning.

For et par dage siden begyndte 14 brugere et nyt værkstedstilbud i Tusindfryd på fuld tid. Oprettet, fordi budgettet skulle justeres med 1,6 mio kroner. Det vil sige besparelser. For at kunne bevare aktivitetshuset Tusindfryd for brugerne med blandt andet kreative aktiviteter og café - også om aftenen og på helligdage, har hjemmevejlederområdet indrettet flere rum til eget værkstedstilbud og "hjemtaget" brugere fra amtets værksteder.

Forud er gået en lang proces, hvor tilbudet er udformet og diskuteret med brugere og ansatte i amtets værksteder, og hvor brugernes ja eller nej er blevet respekteret.

- Det er et billigere tilbud for os, men kun fordi vi allerede har rammerne og folkene. Det er et tilbud af god kvalitet, ikke discount, siger Jens.

- Al forsorgsudvikling er styret af økonomi, konstaterer han. - I alle de år, jeg har arbejdet med udviklingshæmmede, er det første gang, jeg er med til at spare. Han mener det bedste var, hvis man slet ikke skulle spare, når man arbejder med mennesker, men han tror udviklingen går den vej og at serviceniveauet bliver ændret.

- Det handler også meget om os selv. Hvis vi er med i processen, er vi med til at sætte dagsordenen. På det kommunale område fokuserer vi hele tiden på, hvad vi er til for, og skaber de bedste tilbud med stor faglighed. Samtidig vil jeg slå på, at amtets specialinstitutioner skal fortsætte. Der er ingen grund til at opfinde det samme et andet sted.

- Har du set de her budgettal, siger Jens Christian og rækker et hæfte frem, og peger på steder, han har markeret med en gul seddel. Der er et par tal, der undrer ham. Blandt andet dem for et nyt bofællesskab, der skal bygges fra næste år. - Vi har lavet en brugerundersøgelse, som viser, at der er nogle med psykiatriske lidelser og en del af de ældre har brug for et tættere netværk. Samtidig kommer der også unge hjem fra skoler forskellige steder i landet, hvor vi løbende skal have tilpasset behovene, forklarer Jens.

Han har ikke tid til at fordybe sig i detaljerne om budgettet lige nu, for han skal deltage i et personalemøde i Tusindfryd.

- En af dagene skal vi snakke om stillingsopslag, og når jeg kommer over til jer i morgen, skal vi diskutere jeres bidrag til virksomhedsberetningen, husker Jens Christian ham på, da Jens siger farvel.

En hurtig frokost i kantinen i Tusindfryd sammen med brugere og ansatte og så til personalemøde.

- Er der nogle hængepartier med de nye brugere, spørger Jens de syv medarbejdere på personalemødet.

Og der bliver talt om forskellige kulturer og traditioner med kaffe, fødselsdagskasse, pauser og frugt.

Jens: - Det handler om, at vi siger, at sådan er det hér. Det er en arbejdsplads.

Så bliver der snakket om aktiviteter - blandt andet den nye opgave at servicere et kursuscenter - om brugerønsker, lister, talsmandsordning og et komfur, der ikke duer.

Jens: - I ser ud til at have styr på det og finder ud af, hvad der skal gøres - og så tales vi ved i morgen kl. 9. Enige nok Hjemmevejlederområdet i Vejle var nogle af de første, der lavede undersøgelse af medarbejdernes tilfredshed.

- Flere spurgte mig, hvordan jeg turde, fortæller Jens. - Men det handler bare om at rette det, der ikke fungerer. Sådan bruger vi også vores APV, som viser, hvordan vi trives.

Der er tre ledende hjemmevejledere i ledelsesteamet. Jens Eskildsen, som er en slags områdeleder og Else Pedersen og Elizabeth Rasmussen, som er personaleledere for medarbejderne i de syv bofælleskaber og gruppen, der arbejder med dem, der bor for sig selv.

- Vi fungerer som pædagogiske konsulenter og tager os af arbejdsmiljø, trivsel, faglig sparring og den pædagogiske udvikling, beskriver Else kort.

- Vores allervigtigste funktion er at deltage i personalemøder, og når vi ellers kommer på besøg, er det for at bakke personalet op. Vi er ikke direkte involveret i arbejdet med brugerne, forklarer Elizabeth.

Det er ledelse på en anden måde, fordi de ansatte selv kan agere. Ansvar og kompetence er uddelegeret helt reelt, men kompetencen er også defineret og beskrevet, så hver enkelt ved, hvordan man skal handle som kollega, der for eksempel planlægger andres arbejdstid, men ikke har ledelsesfunktionen og kompetencen til at slå i bordet eller skære igennem.

Lige nu er lederne optaget af, hvordan man takler, at mange af brugerne trods livserfaring føler, det er skræmmende at være alene om natten. Og den pædagogiske udvikling.

Udvikling og efteruddannelse bliver planlagt i Udviklingsrådet, hvor de tre ledere sidder sammen med en repræsentant for alle 9 enheder.

- I år er det overordnede emne kommunikation. Tidligere har det for eksempel handlet om, hvordan man arbejder med projekter, fortæller Else.

- Vi har fælles uddannelsesdage, og så har hver enhed defineret deres eget projekt udfra, hvad de har brug for.

- Medarbejderne kan godt lide at lære noget, men vil også gerne kunne prøve det i praksis på arbejdspladsen undervejs, fortsætter Elizabeth.

- Ulempen er, har vi snakket om, at man så ikke møder kolleger fra andre arbejdspladser i hele landet. Vi prøver at planlægge en vekselvirkning.

De to ledende hjemmevejledere beskriver kulturen i hjemmevejlederområdet som ukompliceret.

- Vi taler om tingene. Også dem, der er vanskelige og trælse og folk tør sige deres mening, siger Else.

- Vi har utroligt lidt udskiftning, siger Else. - Det gælder både medarbejdere og ledelse.

Jeg tror, det hænger sammen med, at vi er i en spændende udvikling hele tiden. Jens runder af:

- Ingen organisation fungerer uden et godt ledelsesteam. Vi er tre forskellige personer, som kender vores roller, og som kan inspirere hinanden. Vi handler, når vi er enige nok.

Ledende erfaringer I slutningen af maj udveksler ledende hjemmevejledere erfaringer for 6. år i træk. Jens Eskildsen fra Vejle kommune har været med til at danne og er formand for Foreningen for Ledende hjemmevejledere, som først og fremmest et kollegialt netværk for primærkommunalt ansatte med ledelsesfunktioner. - Men det er også en måde at holde SL op på, at "vi i kommunerne også er her", siger Jens Eskildsen, ledende hjemmevejleder, som desuden deltager i SL's følgegruppe for lederprojektet. Foreningen har en bestyrelse på seks medlemmer, og dens vigtigste aktivitet er den årlige erfaringskonference. Men den arrangerer også studieture. Sidst til Norge for at se, hvordan en kommune håndterer tilbudene til udviklingshæmmede brugere. Kæmpe succes Der er cirka 170 primærkommunale ledere ialt og foreningens medlemstal er steget støt, fra man holdt den første konference med 25 deltagere. I dag er 80 ledere medlemmer. - Erfaringsudvekslingen er en kæmpe succes, mener Jens Eskildsen. - Der sker hele tiden noget nyt i kommunerne, og vi delagtiggør hinanden i, hvordan vi har lavet de nye tilbud, hvor pengene er kommet fra, og hvilke erfaringer vi har. Det betyder, at vi ikke hver for sig behøver at bruge krudt på at opfinde de samme ting forfra. Jens Eskildsen mener, at det er vigtigt, at man som leder ikke står alene, men har et netværk af kolleger, man kan ringe og spørge til råds. Der er ikke to kommunale ledere, der har præcist de samme opgaver og vilkår. Nogle er også ledere for psykiatrien og ledsageordningen. Men de er fælles om at være alene om den overordnede og pædagogiske ledelsesopgave. Foruden at udveksle erfaringer i foreningen, diskuterer de kommunale ledere også fagpolitik og kommer med indspark til SL. Det kan for eksempel handle om stillingsbetegnelser, seniorpolitik, og det psykiske arbejdsmiljø. - Det sidste er meget logisk, mener Jens, som ser, at de fagligt aktive mestendels er jævnaldrende med ham - fra 45-55 år. - Det ville være rart, hvis der var flere unge der ville deltage i det faglige arbejde. Læs mere om Foreningen for Ledende hjemmevejlederes konference i maj måned på vores hjemmeside www.lederkom.dk

Fra elev til leder - Jeg har været heldig at deltage i hele udviklingen af den tidligere særforsorg, mener Jens Eskildsen. Han er uddannet som omsorgsassistent på Brejning i 1972. Arbejdede først på lukket afdeling og var TR. Siden 10 år med et udehold, stadig TR og med i SU. De mennesker, han arbejdede med, flyttede ud til "de private", og han blev efter 16 år på Brejninge hjemmevejleder i Vejle amt i 6 år, hvor han var med til at starte det første bofælleskab placeret i Børkop. Her fungerede han som pædagogisk konsulent og kom derfor også på en del ledelseskurser. I 1991 blev han, som aldrig havde planer om at blive leder, ansat som ledende hjemmevejleder i Vejle kommune. - Det har jeg aldrig fortrudt, siger Jens med overbevisning.