Kommentar

Fratrædelser

Der er mange slags valgte politikere i Danmark; folketingspolitikere, lokalpolitikere og politikere i interesseorganisationer som for eksempel fagforeninger og forbund.

Kirsten Nissen, forbundsformand Mogens Seider, 1. forbundsnæstformand Benny Andersen, 2. forbundsnæstformand Kaj Frederiksen, forbundskasserer , redaktionen@sl.dk

På de fleste af disse områder er der truffet detaljerede beslutninger om, hvad der skal ske, når en politiker forlader sit hverv - uanset om dette sker frivilligt eller ufrivilligt.

De historiske årsager til fratrædelsesordningerne er generelt, at valgte politikere beklæder et usikkert tillidshverv. Fratrædelsesordningerne sikrer dem mod at stå i en situation, hvor de ikke har et rimeligt økonomisk sikkerhedsnet.

Sådan er det også i SL, hvor vi har besluttet at sikre vore valgte. Det har vi gjort i organisationscirkulære nr. 5, som blev behandlet og godkendt på vor kongres i 2002. Cirkulæret fastsætter vilkårene for valgte og frikøbtes ansættelsesforhold, herunder spørgsmål om løn, pension og fratrædelsesordninger.

Først og fremmest er fratrædelsesordningerne en del af det grundlag vi - og andre - er "ansatte" på, som valgte politikere i SL. Det er med andre ord en del af løn- og ansættelsesaftalen med forbundet, som kommer til udbetaling den dag vi forlader vore poster, uanset om vi væltes eller selv vælger at trække os.

Denne ordning giver valgte mulighed for i god ro og orden at trække sig tilbage fra en post, som man af personlige, politiske eller andre årsager ikke længere ønsker eller kan bestride. Ingen SL-politiker er tvunget til at klæbe til taburetten på grund af økonomiske forhold.

Endvidere giver det ekspolitikere en mulighed for at de - i en kortere eller længere periode - kan vurdere, hvad de skal stille op med sig selv karrieremæssigt: Om de har behov for særlig efter- eller videreuddannelse for at komme tilbage i faget eller søge til andet erhverv.

Nu har tingenes tilstand aldrig været en hellig ko i SL. Så mener medlemmerne, at fratrædelsesordningerne skal reguleres, så bliver der rig lejlighed til det på vor ordinære kongres i november, hvor spørgsmålet er til diskussion.

Vores løn- og ansættelsesforhold har vi et forbundsdemokrati og en kongres til at afgøre.

En kort, men klar besked

Socialpædagogerne sender kampagnepostkort til arbejdsgivernes forhandlere

Hvem er det , der banker

Om få uger får din arbejds plads måske besøg. Gæsterne er forbundets politikere – både dem i kredsene og dem fra forretningsudvalget. Formålet er dels at være i dialog med medlemmerne under overenskomstforhandlingerne og dels for at fortælle ansatte, der endnu ikke er medlem, hvad forbundet har at tilbyde

Stort flertal tror på fagbevægelsen

Lønmodtagerne er først og fremmest medlem af en fagforening for at få varetaget deres interesser. Derfor skal fagforeningerne være meget omhyg gelige med at vælge deres kerne ydelser, viser stor ny undersøgelse

Barselsordning et løft til ligestilling

Fra den 1. oktober skal alle arbejdsgivere på det private arbejdsmarked være med i en barselsudligningsordning. Formålet er at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder. Ordningen gælder også for opholdsstederne

Lederne ønsker respekt

En ny undersøgelse viser, at socialpædagog-ledere efterspørger anerkendelse af deres arbejde både fra deres arbejdsgivere og fra SL. I form af løn, uddannelse og tid til refleksion

Flertal for Ny Løn

Ingen på kongressen kunne være i tvivl om, at Ny Løn kun er de allerfærrestes livret. Så godt som samtlige talere luftede deres utilfredshed med det forkætrede lønsystem. Alligevel ville kongressen ikke være med til at kræve Ny Løn afskaffet

Klar til konflikt

Socialpædagogerne er klar til at strejke, hvis de kommende overenskomster ikke giver en garanti for, at de lokale lønforhandlinger også bærer frugt. Flere kredsformænd var utilfredse med, at de lokale lønforhandlinger bliver dikteret oppefra - eller simpelthen udskudt på ubestemt tid.