Arbejdsløshed
Flere specialpraktikker tak
Lone Rønde-Andersen brænder for specialområdet og ønsker at arbejde med udviklingshæmmede eller autister. Det var derfor hun meldte sig ind i SL. Men lige nu vil hun allerhelst have et job. For at kunne komme i gang med at bruge den pædagoguddannelse, hun afsluttede i juni 2003
Af Anja Dybris, journalist , redaktionen@sl.dk
Hun synes selv, hun er godt kvalificeret. Har fået mange kompetencer igennem sin uddannelse og har desuden en vis portion livserfaring. Alligevel er hun stadig arbejdsløs. Selvom hun har søgt og søger mange faste stillinger og vikariater.
Undertiden kan hun tvivle på, om pædagoguddannelsen var det rigtige valg, sådan som arbejdsmarkedet ser ud. Men nej.
Lone Rønde-Andersen, 31, vil gerne arbejde med mennesker og fortæller her sine erfaringer og overvejelser om at søge job inden for specialområdet som nyuddannet.
- Det er min drøm at arbejde med voksne udviklingshæmmede eller autister - eller som støttepædagog for børn med udviklingshæmninger. Mit privatliv er så fleksibelt, at jeg kan tage alle typer vagter, fortæller hun. Men understreger, at hun allerhelst vil i gang med at bruge sin uddannelse og søger arbejde på hele det pædagogiske område fra børnehaver til bosteder.
- Man kan sige, at jeg var så "uheldig" at få min specialpraktik som øvelsespraktik. Det var på Hinnerup Kollegiet. En suveræn arbejdsplads med voksne autister, og jeg var meget glad for at være der.
Problemet for Lone og de øvrige pædagogstuderende er, at der ikke er mange praktikpladser på specialområdet, så det er kun få, der får opfyldt deres ønsker om to perioder dér.
- Jeg ville gerne have prøvet kræfter med endnu en specialpraktik i et længere forløb. Jeg tror da også, det trækker op i en ansøgning til en SL-arbejdsplads, hvis man har været på specialområdet i en af de lønnede praktikker. Nogle af mine studiekammerater har været så heldige at få vikariater på de arbejdspladser, hvor de har været i praktik, forklarer Lone Rønde-Andersen.
Hun er en stor fortaler for, at praktikperioderne igen skal finansieres af SU, sådan at praktikanter kommer oveni normeringen.
- Det vil skaffe flere specialpraktikker, så vi, der brænder for området, kan få prøvet
vores viden og kvalifikationer af, mener hun. Gode informationsmøder - Nogle arbejdspladser holder informationsmøder i forbindelse med, at de slår stillinger op, og jeg har været til nogle stykker. Det er en god ide at samle folk, synes jeg. Man bliver vist rundt og får at vide, hvilke kompetencer og holdninger, arbejdspladsen lægger vægt på, og man bliver informeret om stedet, vagter og andre praktiske ting.
- Der er to fordele ved det. Dels kan man fornemme, hvordan stemningen og personaleplejen er, og dels er der måske nogle af de andre ansøgere, der har spørgsmål, som man ikke selv har tænkt på.
- Jeg lægger vægt på en arbejdsplads med en god personalepolitik. For jeg har set et eksempel på, at selv det stærkeste menneske kan blive kørt ned, hvis han eller hun kommer ind på en forkert arbejdsplads, siger hun.
Det er ikke altid ansøgere får respons, hvis de ikke bliver udvalgt til samtale. I nogle annoncer står, at hvis man ikke har hørt noget inden en bestemt dato, er man ikke kommet i betragtning til stillingen.
- Andre arbejdspladser sender nogle venlige linjer som afslag og fortæller måske, hvor mange ansøgere, der har været, forklarer hun.
De er nogle studiekammerater, der stadig mødes, og de diskuterer blandt andet, hvad de kan forvente sig af en arbejdsplads. Om man bare skal springe ud i arbejdet med det samme, eller om der er en form for oplæring eller føl-ordning.
- Det er meget forskelligt, hvordan politikken er på forskellige arbejdspladser. Det handler også om nedskæringer og normeringer. Netop på det her område, er vi ikke blevet godt nok forberedte fra seminariet. Vi troede helt klart, at det var nemmere at
få job. Omsorg og ærlighed - Når jeg afleverer mit CV, kan jeg ikke fremvise erfaringer fra en lang række stillinger fra arbejde med mennesker som pædagogmedhjælper eller lignende, og det trækker måske ned, overvejer Lone Rønde- Andersen.
Til gengæld mener hun, at det må trække op, at hun har nogen livserfaring og i praksis har kunnet indleve sig, give omsorg og håndtere stressede situationer.
I sin tid gik hun i gang med en handelsskoleuddannelse og havde en drøm om at studere jura. Men hun sprang fra for at passe sin far, som var alkoholiker, og hun prøvede i nogle år at få ham ud af misbruget.
Det fik hendes uddannelsesønsker på andre veje. Da faren døde, besluttede Lone Rønde-Andersen, at hun ville arbejde med mennesker, og hun gik målrettet efter at blive pædagog. Tog først en 2-årig studentereksamen på Århus Akademi og derefter pædagoguddannelsen på Peter Sabroe seminariet.
- Jeg har haft nogle gode undervisere og synes, jeg har lært meget, som jeg kan kombinere med de erfaringer, jeg har fra mit
liv. Jeg kører måske ikke så hurtigt derudaf som de yngre nyuddannede pædagoger, men til gengæld har jeg været i svære situationer i arbejdet med min far, og det giver mig lidt mere ro på i forhold til ukendte situationer på en arbejdsplads, mener hun.
- På et tidspunkt vil jeg gerne i misbrugsbehandlingen, specielt med pårørende til alkoholikere, hvor mine største resurser er, fortæller hun. - Men jeg vil gerne vente nogle år for at have en større ballast med mig.
Lone Rønde-Andersen lægger meget vægt på at være ærlig i sine ansøgninger og til de samtaler, hun forhåbentligt bliver kaldt til.
- Jeg vil meget gerne have et job, men ikke for enhver pris, siger hun. På trods af, at hun godt ved, at det ikke er til hendes fordel, at et nyt hold nyuddannede pædagoger fra februar er ved at "overhale" hende.
Hendes kreative fag er naturfag, som hun også brænder for. - Det er mest efterspurgt på daginstitutionsområdet, mens specialområdet efterspørger musiske evner, konstaterer hun.
Lone Rønde-Andersen bliver ved at søge både på special- og normalområdet og er også tilmeldt SL's virkarformidling.
- Jeg er glad for fagforeningen og SL's akasse. De ansatte er dygtige, venlige og gode til at vejlede. Og jeg blev ærligt talt chokeret over, at jeg ville stille mig selv ringere, hvis jeg tog 30 timers dagarbejde på ældreområdet bare for at komme i gang, fortæller hun.
- Det værste ved at gå arbejdsløs så længe er dog, at man begynder at tvivle på sig selv.