Pædagogiske Dage
Uddannelsen hvidvasker uligheden
Uddannelserne skaber blot ulighed på et højere niveau. Pædagoguddannelsen er ikke bedre til andre - og her går det den forkerte vej, mener seminarierektor Søren Gytz
Af Jens Nielsen, redaktionen@sl.dk
Der var engang, hvor vi troede på lighed gennem uddannelse. Troede på, at uddannelse kunne skabe et mere retfærdigt samfund. Sådan er det ikke mere. Det viser sig, at uddannelse skaber ulighed. Og det gælder også pædagoguddannelserne.
De noget mistrøstige ord kommer fra Søren Gytz, rektor på Viborg Seminarium, der i sin workshop på Pædagogiske Dage holder oplæg om rummelighed på pædagoguddannelsen. Hans pointe er blandt andet, at selv om flere og flere får en uddannelse, udligner det ikke uligheden.
- Vi kravler alle sammen op ad en stige, der synker. De sociale forskelle er nogenlunde intakte i forhold til for et par årtier siden. Og uddannelsessystemet er med til at fastholde de forskelle, siger Søren Gytz.
Det handler uddannelsessystemets omveksling af den kulturelle kapital. Begrebet kulturel kapital bruges til at beskrive en persons ballast af sprog, opførsel, uddannelses- og opdragelsesmæssige baggrund, etniske tilhørsforhold samt mere overført om kompetencen til at lære, hvordan man skal begå sig i en given kulturel verden, evnen til at opfatte kulturelle signaler, tavs viden, etc.
Børn og unge møder op til skolegang og uddannelse med forskellige kulturel kapital, og de forskellige uddannelser har forskellige adgangskrav - også når det gælder denne kapital. Gytz giver eksemplet med gymnasiet som 'en fortsættelse af den dannede samtale ved middagsbordet'.
- Uddannelsessystemet 'forfremmer' den forskel, der er i de kulturelle kapitaler til en ulighed. De sociale forskelle veksles til uddannelsesmæssige forskelle, som så igen skaber eller bevarer de sociale forskelle. Det er altså ikke skolen, der skaber de sociale forskelle, men uddannelsessystemet fungerer desværre som en slags centralbank for de kulturelle kapitaler, mener Søren Gytz.
- Man kan også sige, at uddannelsessystemet 'hvidvasker' de sociale forskelle. Advokatens søn får jo ikke automatisk adgang til universitetet - så ville vi jo protestere. Men advokatens søn kommer med en kulturel kapital, som let kan omveksles i uddannelsessystemet, siger Søren Gytz.
Han mener, at daginstitutionerne - med de aktuelle ideer om læseplaner mv. - for alvor er ved at blive skudt ind som en ny sorteringsmekanisme, der i endnu højere grad vil sætte boglighed i højsædet.
- En lang boglig uddannelse er en trumf, der slår de fleste andre kort - og fagforeningerne BUPL og SL er gået med på denne uddannelsesinflationære tanke - blandt andet ud fra den helt legitime tanke, at jo mere uddannelse, jo mere i løn til medlemmerne, mener Søren Gytz.
Seminarierektoren retter også skytset mod sin egen verden - for seminarierne er også gået ombord i uddannelseskapløbet, siger han. Og det fører i disse år til et udskilningsløb, som ikke før har været normalt på seminarierne.
- Vi oplever en udgrænsning på pædagogseminarierne. Tendensen går mere og mere i retning af individuelle prøver. Og i gruppearbejdet er der i en gruppe på fem altid en, der er svagere fagligt - og som bliver udpeget som årsag til, at gruppen ikke kan arbejde sammen, fortæller Søren Gytz.
En tilhører i salen, der blev uddannet sidste sommer bekræfter, at de studerende er individuelt orienteret, og en souschef fra et andet seminarium fortæller, at der er stor efterspørgsel efter individuel vejledning - nærmest i form af karrierevejledning.
Søren Gytz illustrerer udviklingen ved at fortælle om karaktergivningen - hvad er det, der belønnes? Når man ser på, hvad der giver høje karakterer, viser det sig, at det i høj grad er evnen til at formulere sig på skrift, der scorer hos underviserne på seminarierne. De har som oftest en lang videregående uddannelse og belønner - helt i tråd med de retningslinjer, der ligger fra centralt hold - formuleringer og teoretiske overvejelser.
- Sådan er uddannelsens logik - og den er købt af både fagforeningerne og seminarierne. Men det er min påstand, at man på seminariet ikke nødvendigvis lærer at blive en god pædagog, siger Søren Gytzog det måske heller ikke det, der er fremtiden for en faggruppe som socialpædagogerne.
Ansøgertallet til pædagoguddannelserne falder, og et stærkt stigende antal nyuddannede har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Og fra flere sider lyder der opfordringer til at lave kortere uddannelser til omsorgssektoren. Søren Gytz provokerer da også med at opfordre SL til at overveje at specialisere sig:
- Socialpædagogerne kan jo overveje at efterligne sygeplejerskernes strategi. Måske skal pædagogerne fremover være ledere og mellemledere og så overlade det konkrete pædagogiske arbejde til PGU'erne? Måske skal en fagforening som SL gå efter at blive en mindre forening, men så til gengæld skaffe mere i løn til sine medlemmer?