Udviklingshæmmede
Stegt flæsk på den sunde måde
De spiser fedt rundt omkring på bostederne. Mange udviklingshæmmede hygger med kage og guf i fire til fem af ugens dage. På bostedet Lionslund er livretterne blevet trimmet i et fælles projekt om sund livsstil - målet er en sund kogebog. Projektet har fået penge fra Udviklingsfonden
Af Bille Sterll , redaktionen@sl.dk
Burgeren er hjemmelavet. Pommes friterne er stegt i ovnen i stedet for at bade i friture. Og kagen er skiftet ud med smoothies af frugt og yoghurt, serveret i høje glas.
De otte beboere vælger på skift, hvad de skal have til aftensmad. Tina Birgitte Krøyer Berthelsen kan bedst lide burgere og pommes frites. Ole Jørgensen er vild med kylling i karry. Og Jan Brandt Jensens livret hedder stegt flæsk med persillesovs.
Yndlingsretterne går igen og igen, men de hører sjældent til i den sundeste ende af kostpyramiden. Nu har medarbejdere og beboere i en af levegrupperne på bostedet Lionslund i Brøndby Strand sat sig for at give menuen et ernæringsrigtigt serviceeftersyn. Flæsket er lige fedt, men med flere grøntsager på tallerkenen, bliver det alligevel sundere.
- Som pædagog tænker man tit: vi køber lidt lækkert til i aften. Men vi er her måske to aftener om ugen, beboerne er her jo hver aften, siger pædagog Pia Hjarsø Mortensen.
Undervejs har Lionslund haft besøg af en diætist, som underviste i sund mad. Diætisten havde regnet ud, at beboere i botilbud og institutioner havde ikke færre end 228 dage om året, hvor der var fest, hygge og kager på menuen.
En anden indfaldsvinkel til at se nærmere på beboernes livsstil er den aktuelle debat om sammenhængen mellem kost, motion og sukkersyge. Gruppen fik for et par år siden en ny beboer, som lider af diabetes, og hun blev tit fristet af de andre beboeres hang til søde og fede sager. Ideen om at indføre forbud mod italiensk salat og kager lå langt fra pædagogernes tankegang. - Her kan man frit gå i køkkenet og tage, hvad man har lyst til. Og da vi ikke ville have forbud, måtte vi gøre køkkenet sundere generelt, siger Grethe Maj Lehnshøj Poulsen.
- Vi havde indspillet en cd, hvor beboerne og personalet synger sammen. Beboerne var begejstrede for at høre sig selv synge, og den blev spillet i et væk. Så fik vi den ide at gøre deres yndlingsretter sundere og lave en kogebog, hvor de kunne se sig selv og deres yndlingsretter, supplerer Pia Hjarsø Mortensen.
Et bogforlag har allerede sagt ja til at udgive kogebogen, og hele projektet har fået 85.000 kroner fra SL og BUPL's udviklingsfond. Udvikling i fælles projekter Livsstilsprojektet har allerede sat sig spor i spiseplanen. Tina Birgitte Krøyer Berthelsen nævner uden tøven grøntsager som sund mad, mens Jan Brandt Jensen lægger vægt på, at man bliver slank og får gode øjne af at spise sundt. Og langs de gule murstensvægge fortæller de mange fotografier deres klare historie.
Her er billeder fra dengang, diætisten fortalte om sund mad og hygiejne i køkkenet. Hun viser en stor cola-flaske frem og fortæller, hvor meget sukker den indeholder.
Andre billeder viser kokken Katrine Klinken i køkkenet sammen med beboerne. Det er hende, som har skruet den sunde udgave af forårsruller og frikadeller sammen. Den ugentlige motion er lagt i hænderne på en koreograf, som kender beboerne fra sin tid som vikar på Lionslund. Og alt er blevet fotograferet - af såvel personale som af en professionel fotograf, der står for billederne til kogebogen.
Undervejs har medarbejderne fået fagligt input fra en psykolog, der har været tilknyttet som konsulent. Omdrejningspunktet hed praksisfællesskaber, baseret på Jean Lave og Etienne Wengers teorier om læring som en proces i samspil med andre.
- Praksisfællesskaber er en metode til at udvikle gruppen. Vi arbejder i høj grad ud fra ideen om det fælles tredje: at vi er sammen om noget. Og mennesker udvikler sig bedst, når tingene giver mening, mener Grethe Maj Lehnshøj Poulsen.
Andre fælles projekter er grøntsagsbedene med majs og porrer i haven, det nye drivhus til peberfrugter og tomater og de tre høns, som er begyndt at lægge æg.
Frem til sommeren skal de sidste opskrifter pudses færdige og så håber medarbejderne på at få søgt ekstra penge til at blive købt fri, så de kan få tid til at skrive kogebogen færdig. Den får titlen: Når mad giver mening.
Søg penge til nye ideer
Står I med en god, men dyr ide til at udvikle det pædagogiske arbejde? Så er der måske penge at hente i Udviklingsfonden.
SL driver sammen med BUPL en fælles fond, som giver penge til at udvikle pædagogik i både teori og praksis. Både forskning og uviklingsprojekter kan få støtte til for eksempel frikøb, konsulentbistand og særlig relevante oplægsholdere.
Ansøgere skal arbejde professionelt indenfor det pædagogiske felt. Fonden støtter IKKE almindelig drift, større indkøb, uddannelse eller studierejser. Udviklingsfonden har to millioner kroner om året at gøre godt med, og I kan højst søge om 150.000-200.000 kroner afhængigt af projektet. Hvis I vil søge penge, skal I udfylde et særligt ansøgningsskema. Læs mere på SL's hjemmeside: www.sl.dk - se under forbundet og udviklingsfonden. |