Styr på eget liv
En handleplan er et godt redskab for unge med fysiske funktionsnedsættelser. Med den kan de forme og styre deres egen tilværelse, mener man i projekt ForSpring i Århus. Derfor skulle handleplaner være en af metoderne i projektet, der støtter unge i at kunne leve det liv, de ønsker. Men medarbejderne mødte modstand hos de otte deltagere. De var bange for, at en plan ville låse dem fast. I dag har de alle en handleplan på eget initiativ - efter et meget langt tilløb
Af Anja Dybris, journalist , redaktionen@sl.dk
- Bare ordet 'handleplan' virkede skræmmende i starten. Det lyder meget bestemmende, forklarer Morten Vullum, 23 år.
- Vi vidste ikke, hvad det var, og hvordan vi kunne bruge sådan en.
- Jeg har nu heller aldrig fået tilbudt at få lavet én, siger Henrik Aaberg, 20 år.
Ingen af deltagerne i projekt ForSpring mente, at de havde en handleplan, men vidste nok, at der eksisterede nogle papirer i systemet, der beskrev noget om fremtidsønsker.
- De unge var overbevist om, at handleplaner var sagsbehandlernes planer og kun skrevet af hensyn til deres arbejde. De troede også, at en handleplan ville være svær at ændre, hvis de selv fik andre ønsker eller mål end dem, der var skrevet ned, fortæller Ann-Lisbeth Højberg, projektleder, ergoterapeut.
- Derfor ville de hellere undvære tilbuddet om en § 111-handleplan. Forberedende arbejde Projektmedarbejderne besluttede at arbejde med ønsker og resurser i en periode.
Allerførst fik de unge en orientering om servicelovens tilbud. To konsulenter fra Videnscenter for Bevægelseshandicap og Århus Amt fortalte om muligheder, og de unge fik svar på de spørgsmål, de havde forberedt. Men de var stadigt skeptiske og vidste nu, at de havde ret til både at tage imod tilbuddet - og at sige fra.
- Vi ville gerne have, at de unge skulle være aktive medspillere og tage ansvar, så vi lavede et fremtidsværksted om ønsker og visioner, fortæller Ann-Lisbeth Højberg.
Deltagerne beskrev alle deres tanker og ønsker under overskrifter som "Hvordan vil jeg gerne bo? Hvordan kan jeg tænke mig, at mit liv ser ud om fem år? Hvad ønsker jeg at lave, når ForSpring er slut?"
De skulle også beskrive deres egne og de andre unges positive resurser. Dem, man kan komme videre med. Flere af deltagerne havde svært ved at fortælle om deres egne resurser. Det kunne måske opfattes som pral. Og et par stykker fokuserede alligevel på det, de ikke var gode til.
Bagefter diskuterede de egne begrænsninger. De er også vigtige at kende, når de unge skal sætte personlige mål.
- I projektet arbejder vi hele tiden med, at deltagerne bliver bevidste om deres egne resurser og om, hvilke resurser der er brug for til den enkelte opgave, fortæller Anette Nørskov, projektmedarbejder, socialpædagog
- Undervejs i processen fandt de unge ud af, at det var vigtigt at få lavet en handleplan. For sagsbehandleren skal være med, når der skal bevilges midler. Vært i eget hjem Så gik de unge i gang med at finde ud af, hvordan man kontakter sin sagsbehandler og aftaler et møde. Med at beslutte, hvem der skulle inviteres med til mødet. Skrive invitation og lave dagsorden.
De skulle også tænke over, hvad der skulle serveres, hvem der skulle være mødeleder og hvem tage referat. For første gang var de vært og ikke gæst i eget hjem til et møde med offentlige instanser.
De fleste af de unge valgte at være mødeledere selv. Nogle havde forberedt sig grundigt for at huske det hele, andre improviserede ud fra overskrifter.
- Vi har arbejdet med det, vi selv syntes, vi havde problemer med, fortæller Morten.
- Nogle af os havde svært ved at ringe til de forskellige mennesker, og det har vi prøvet at lære.
Henrik mener, det er en stor fordel, at man selv inviterer til mødet og bestemmer, hvilke punkter, der skal diskuteres.
Flere af de unge har også fremhævet, at det er godt, at både sagsbehandler og forældre bliver klar over, hvad de unges egne ønsker er.
Michael Jensen, 21 år, har netop fået lavet sin anden handleplan. Og allerede nu kunne han godt tænke sig at ændre i rækkefølgen af de punkter, der er aftalt.
Da han lavede sin seneste handleplan fortalte han sagsbehandleren, at han gerne ville have lavet en ny igen om et år. Det var nyt for hende. "Der er så meget, der skal laves til faste tidspunkter, det kan vi ikke nå", var hendes umiddelbare svar.
De unge blev bedt om at lave en liste over de rapporter, udredninger m.m. som allerede var udarbejdet. Men stort set ingen af dem kendte til det skriftlige materiale om dem selv. Det blev rekvireret, men deltagerne valgte at tage udgangspunkt i deres liv her-og-nu og kun se fremad.
Projektmedarbejderne mente, det var vigtigt, at alle personer og faggrupper, som var relevante, blev draget ind i handleplanmøderne. Men de unge valgte at invitere få deltagere til det første handleplanmøde. Senere vil de måske indkalde andre fagpersoner, som der nu bliver brug for det.
Efter deres handleplanmøder har en projektmedarbejder sammen med hver enkelt deltager lavet en plan for at løse de opgaver, de selv påtog sig. Velfungerende OG handicappet nok Rolf Nielsen, 23 år, havde mange punkter på dagsordenen og bad Ann-Lisbeth om at være mødeleder for at være sikker på, at alt blev husket.
Et af hans store ønsker var at få arbejde, og han har nu et skånejob. Nu mangler han bare en kørestol på arbejdspladsen. Han kan ikke køre med telebus til faste aktiviteter, og han kan ikke selv løfte sin manuelle kørestol op på sin minicrosser, som han bruger til transport over større afstande. Problemet ville være løst og Rolf ville være selvhjulpen, hvis han havde en kørestol både derhjemme og på arbejdspladsen.
Flere ledsagertimer står også på ønskelisten. Han har fået tildelt 15 timer om måneden, men de rækker ikke langt, når han er ung og aktiv, går til styrketræning to gange om ugen og har venner i andre byer.
- På den ene side, skal man fortælle, hvor dårlig man er for at få handicaphjælper og ledsagertimer. På den anden side skal man fortælle, hvor meget man kan for at få sine ønsker opfyldt, sukker Morten.
Det har været en lang proces for de unge at nå frem til deres handleplaner. Også længere end projektmedarbejderne havde regnet med. Til gengæld har de unge mennesker fået en større viden, flere færdigheder og mange erfaringer om, hvordan man går i gang med, gennemtænker og gennemfører en opgave. - Det er for eksempel ikke nok at sige: "Jeg vil gerne flytte hjemmefra". Man skal også tænke over, hvor man skal flytte hen, hvad man har brug for, hvordan man finder et sted at bo og hvornår, det skal være, refererer Anette Nørskov.
- Vi har både brugt meget tid på at forberede os, finde ud af, hvordan vi kommer videre og på at evaluere, siger Ann-Lisbeth.
- Evaluere. Det er lidt kedeligt, kommenterer Henrik.
- Men hvis vi ikke evaluerer, kan vi ikke lave de ting om, der ikke fungerer. Som skabelonen til handleplanmøder.
- Den er i hvert fald bedre at arbejde med nu, bekræfter Michael.
Deltagerne i projektet mener, at de har haft den indflydelse på deres handleplaner, som de har ønsket. De er mere afklarede om deres fremtid. Og de er tilfredse med, at de selv har styret forløbet med indkaldelse, dagsorden og mødeledelse.
Fakta
Projekt ForSpring
ForSpring skal udvikle en rehabiliteringsmodel for unge med fysisk funktionsnedsættelse, som har brug for støtte til at kunne leve det liv, de selv ønsker.
Det består af et metodeprojekt og et praksisprojekt. En gruppe på otte unge mellem 18 og 25 år har deltaget i praksisprojektet.
Projektet arbejder med metoder til at afdække de unges funktionsevne, kompetencer og udviklingsmål, at fremme de unges udvikling og at evaluere arbejdsmetoder og resultater.
I praksisprojektet arbejdes med at tage initiativer i fællesskab. Desuden får og skaffer de unge sig viden om mange emner, som de har brug for: Om bomuligheder, og hvad det indebærer at flytte hjemmefra. Om beskæftigelsesmuligheder. Om muligheder for praktisk hjælp og erfaring i at varetage hjælpeordning. Om muligheder for at forsørge sig og erfaring i at styre egen økonomi. At deltage i eksisterende sociale og kulturelle tilbud. Der lægges vægt på, at det enkelte menneske er unikt og dermed har individuelle ønsker og behov. Det er en forudsætning, at den unge er medinddraget i alle processer for at kunne tilegne sig nye kompetencer.
Metoderne er mangeartede. Der arbejdes bevidst med kommunikation og måden at være sammen på. Det forventes, at man deltager og tager medansvar for forløbet. Den unge skal tage stilling og tilkendegive, hvad han eller hun ønsker, der skal arbejdes med, og hvad der skal ændres på. Konkret benyttes blandt andet handleplaner, individuelle arbejdspapirer, temadage, rollemodeller, eksterne ophold af to-tre dages varighed, studietur, forpligtende fællesskab, fremtidsværksted og undervisning.
Projektet er finansieret via Satsreguleringspuljen og foregår fra januar 2001-december 2004.
Projekt ForSpring er tilknyttet MarselisborgCentret, et center for rehabilitering, udvikling og forskning www.marselisborgcentret.dk) Yderligere information hos projektleder Ann-Lisbeth Højberg på alh@marselisborgcentret.dk eller tlf. 8949 1207 |