Medlemsundersøgelse
Socialpædagoger er på også når de holder fri
Computeren er tændt og faglitteraturen slået op. Efter arbejde bruger mange tid på at følge med i fagets udvikling. Delte meninger om SL's rolle
Af Simon Hansen, redaktionen@sl.dk
Den står på permanent efteruddannelse hos mange socialpædagoger. Og det er uddannelse i helt eget regi. Midlerne er læsestof på tryk eller fra internettet og kilderne er mangfoldige. Målet er at blive stadig bedre til at udøve professionen og til at forstå den i dybden.
Men der skal også være tid til at holde fri, og for nogle er det vigtigt at markere, hvad der er arbejde og hvad der er fritid. For andre går mere end én aften om ugen med den faglige fordybelse. Blå, grønne og orange socialpædagoger Diskussionerne i fokusgrupperne tyder på, at der er rundt regnet tre tilgange til det at være socialpædagog. I undersøgelsen er de kaldt blå, grønne og orange. De tre grupper er især karakteristiske ved:
De blå: Hos den ene gruppe fylder professionen meget, også ind i fritiden. Ikke at man tager problemerne fra arbejdspladsen med hjem, men selve det socialpædagogiske arbejde optager personen. Og den kan nemt stå på faglig fordybelse i fritiden. Metode og dokumentation har stor interesse.
De grønne: Hos den anden gruppe fylder professionen meget, men arbejde er arbejde og fritid er fritid. Når man går hjem, holder man fri fra den socialpædagogiske verden. Metode og dokumentation har nogen interesse, men andre har initiativet på dette område.
De orange: Hos den tredje gruppe fylder professionen meget, men opfattes mere som en del af personligheden. Den enkelte må satse sig selv som menneske i sit arbejde, det er vigtigere end teorier. Trækker ingen skarpe grænser mellem arbejde og fritid, men er skeptisk over for tidens krav om metoder og dokumentation.
De blå er de fleste, mens der er færrest af de orange. Hverken alder eller køn ser ud til at spille nogen rolle for om man har en blå, grøn eller orange tilgang til faget. SL's faglige netværk Meget tyder på, at mange medlemmer ikke forbinder deres interesse for faget med SL's faglige netværk. I fokusgrupperne havde overraskende få hørt om netværkene, medens nogle havde blandede erfaringer med at prøve en kontakt til et netværk. Enkelte kunne dog fortælle om velfungerende faglige netværk.
Spørgsmålet om de faglige netværk er derfor med i spørgeskemaundersøgelsen, og her har 1 ud af 10 medlemmer en fast kontakt til et fagligt netværk.
Samtidig svarer over 70 procent af medlemmerne, at de er interesserede i at der skabes et forum for netværksudveksling på SL's hjemmeside. Det kunne tyde på, at der er behov for at supplere de eksisterende faglige netværk med et tilbud, som er mere løst koblet. Socialfaglighed eller fagforening Viden om faget er derfor socialpædagogens hjerteblod - intet andet emne ser ud til at optage dem mere, når man diskuterer det at være socialpædagog og medlemskabet af SL. Forventningerne til SL i den sammenhæng er kommer tydeligst frem i forhold til hjemmesiden.
I fokusgrupperne var der delte meninger om, hvorvidt SL skal tilbyde medlemmerne mere hjælp til at orientere sig i den socialfaglige verden.
Den ene halvdel mente, det var et meget vigtigt udviklingsområde for SL. Den anden halvdel var ikke uenige men frygtede, at en sådan satsning vil gå ud over SL's arbejde med løn- og arbejdsvilkår. Dette arbejde var de i forvejen kritiske over for.
Konklusionen i undersøgelsen er derfor, at SL ikke kan nøjes med at løse den ene af de to opgaver, men må løse begge, hvis alle medlemmer skal opleve mest mulig værdi af medlemskabet.