Politik
Kommunalreform - på lånt tid
Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om en ny kommunalreform, som flytter amternes institutioner for udsatte børn og unge til kommunerne. Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre vil lave reformen om
Af Lone Marie Pedersen , redaktionen@sl.dk
Vi har fået en ny kommunalreform. Indtilvidere i hver fald. For ingen ved, om reformen også overlever det næste folketingsvalg. For Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre har sagt, at de vil lave reformen om, hvis de får flertallet ved næste valg.
I lang tid sad regeringen og forhandlede med Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om en ny kommunal struktur. Parterne blev enige om mangt og meget, men på nogle helt afgørende punkter, kunne de ikke nå hinanden, så oppositionen trak sig fra forhandlingerne.
Regeringen fortsatte i stedet med Dansk Folkeparti, og de nåede til enighed om en ny kommunal reformen, der blev offentliggjort den 24. juni.
Reformen indeholder en del af de ting, som regeringen var blevet enig med S og R om. Men resultatet er langt fra god nok, mener oppositionen.
Der skal være folketingsvalg, inden reformen træder i kraft 1. januar 2007, så derfor kan reformen nå at blive lavet om, hvis altså S og R får magt, som de har sagt.
Begge partier har sagt, at de vil bruge sommeren på at gennemgå strukturreformen og vil omkring september komme med deres bud på en kommunalreform.
Et af de hovedspørgsmål, som delte regeringen og oppositionen var, hvad der skal ske med de amtslige institutioner og tilbud til børn og unge med adfærdsmæssige problemer.
I regeringens kommunalreform skal institutionerne og tilbuddene overgå til kommunerne, der hermed får et meget længe næret ønske opfyldt. Måske godt for den kommunale økonomi. Men godt er det absolut ikke for de udsatte børn og unge, mener både politikere og fagfolk.
- Vi er uenige i, at alle kommuner fagligt vil kunne magte den opgave, derfor er der brug for en nærmere vurdering, så velfungerende institutioner ikke går tabt, siger Kirsten Nissen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund.
Samme bekymring har også Socialdemokraterne og De Radikale. Netop institutioner for udsatte børn og unge var blandt de 16 hovedspørgsmål, som man ikke kunne blive enig med regeringen om. Både S og R ønsker, at amternes institutioner og tilbud til udsatte børn og unge bliver lagt ud til regionerne for at sikre, at de fortsat er bæredygtige både fagligt og økonomisk.
Betyder det så, at S og R, hvis de får flertal efter et valg, vil lave det om?
Ole Stavad siger, at R og S nu vil give sig god tid til at tale med de politiske partier, organisationer og andre interesserede, før de hver især kommer med endelige udmeldinger om, hvordan en strukturreform efter deres mening skal se ud. Men han tilføjer:
- Udsatte børn og unge er da et af de områder, der står på vores liste over det, der skal findes en løsning på. Og vores hold- ning til det område er den samme, som før regeringen offentliggjorde sin reform. Det sociale landkort Den nye strukturreform afliver amterne, og i stedet bliver der etableret fem nye regioner. Nordjylland, Midtjylland; Syddan- mark, Sjælland og Hovedstaden (inklusive Bornholm).
Regionernes hovedopgave bliver at drive sygehusene. De får også ansvar for en del af den kollektive trafik, samt de meget specialiserede sociale institutioner og tilbud, som i dag ligger i amterne. Blandt andet for handicappede voksne og børn, hjemløse, alkoholikere og stofmisbrugere.
Regionerne får således forsynings- og udviklingspligten inden for de sociale opgaver, men de får ingen selvstændig økonomi.
Netop regionernes stilling var et af de andre hovedspørgsmål, som regeringen ikke kunne blive enig med S og R om. Oppositionen ønsker, at regionerne skal have ret til at udskrive skat og dermed have en selvstændig økonomi.
- Vores udgangspunkt er, at opgaverne, som nu ligger i amterne, skal samles i regionerne, og der er ikke nogen saglig begrundelse for, at vi skal finde andre finansieringsformer end dem, der i dag gælder, siger Ole Stavad, kommunalpolitisk ordfører for Socialdemokraterne.
Kirsten Nissen er umiddelbart tilfreds med, at regionerne overtager amternes specialiserede sociale tilbud, fordi man som udgangspunkt bevarer de nuværende specialiserede sociale institutioner og tilbud og dermed kan de faglige socialpædagogiske miljøer indtil videre opretholdes.
Men hermed hører tilfredsheden også op hos forbundsformanden. Hun tvivler på, at regionerne bliver andet end en tom skal, fordi de ikke har selvstændig økonomi, men skal agere ud fra, hvad kommunerne i den pågældende region kan blive enige om.
- Hvordan kan man have et fagligt ansvar, når man ikke har et egentligt driftsansvar? Hvordan kan man bestemme over indholdet, når man ikke bestemmer over pengene. Eller sagt på en anden måde: Det er nu engang sådan, at det er dem, der betaler musikken, som også bestemmer, hvad musikken skal spille.
- Jeg er også bange for, at der ikke sker en faglig udvikling inden for området, og vi risikerer meget nemt, at der sker en stagnation på området. En dør at sparke ind Mange af de nuværende kommuner bliver lagt sammen, så der fremover bliver cirka 100 kommuner. Regeringens idealmål er kommuner på omkring 30.000 indbyggere, men 20.000 kan også accepteres. Er en kommune under den størrelse, skal den bevise, at den ved kommunale samarbejder alligevel er i stand til at løfte opgaven.
Og opgaver bliver der nok af. Alene inden for det sociale område skal kommunerne finansiere og varetage alle myndighedsopgaver, og de har ansvaret for, at der er de sociale tilbud, som borgerne har brug for. Kommunerne skal dermed sikre, at der er de nødvendige behandlingstilbud til stede enten i egne institutioner og tilbud eller ved køb af behandlingspladser andre steder, for eksempel i regionerne eller hos private.
Kommunen bliver myndighedsperson på alle sociale opgaver. Det vil sige, at det er den enkelte kommunes helt suveræne afgørelse, hvilket tilbud den enkelte skal have. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har lanceret det som èn indgang til systemet, at tilbuddet skal så tæt på borgerne som muligt. Og at borgerne, hvis de er utilfredse, kan sparke døren ind til borgmesteren.
De institutioner, der bliver overført fra de nuværende amter til kommunalt regi, kommer til at høre til beliggenhedskommunen, som får både det faglige og det økonomiske ansvar for at drive institutionen.
Den løsning er oppositionen også meget imod. Ole Stavad:
- Det er jo tilfældigt, hvor murstenene ligger, og der er ingen sikkerhed for, at den pågældende kommune kan drive institutionen, ej heller at institutionen i det lange løb bevares. Vi mener, at det ansvar bør ligge i regionerne. Vi skaber en helt uaccepta- belt usikkerhed over for de borgere, der er mest udsatte. Jeg kan simpelthen ikke se den saglige begrundelse for at lægge det ud til kommunerne.
Regeringen tvivler tilsyneladende også selv på, at kommunerne i alle tilfælde kan klare opgaven, i hvert fald økonomisk. I aftalen står der således, at hvis der opstår vanskeligheder med at tilrettelægge en finansieringsordning, så kan man bruge en "tilbagefaldsmulighed", og det betyder, at man går tilbage til det nuværende grundtakstsystem. Intet er sikkert De nuværende amts- og byråd regerer frem til 1.1. 2007, hvor den nye strukturreform træder i kraft.
Selv om aftalen er i hus, kan der stadig ske ændringer inden for det sociale område, så det kan være, at tingene alligevel ikke sker, som vi ovenfor har beskrevet.
Allerede i november 2005 er der nemlig valg til de nye by og regionsråd. I 2006 skal de nye råd planlægge overgangen, og det kan betyde, at nogle af de amtslige sociale institutioner og tilbud alligevel ikke bliver flyttet til regionerne, men derimod til kommunerne
I aftalen står der nemlig, at inden for det sociale område skal et udvalg fra regionerne mødes med et udvalg fra kommunerne for at drøfte "om amtslige institutioner med fordel kan overgå til beliggenhedskommunerne allerede ved reformens ikrafttræden".
Og så står der videre i aftalen, at hvis en kommune ønsker at overtage en amtslig institution, og man ikke kan blive enige, så skal en tredje instans afgøre tvisten.
Den tredje instans er et såkaldt delingsråd. Hvem dette delingsråd skal bestå af, er ifølge indenrigsministeriet endnu ikke afgjort.
Så meget er usikkert endnu.
I løbet af efteråret skal lovene, der udmønter aftalen, vedtages i Folketinget. lmp@sl.dk På det sociale område overtager kommunerne fra 1. januar 2007 alle myndighedsopgaver og ansvaret for at finansiere institutioner, botilbud mv.
Som udgangspunkt overtager de nye regioner den 1. januar 2007 de nuværende amtslige sociale institutioner og tilbud. Det gælder dog ikke institutioner for de børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet. De placeres i beliggenhedskommunerne. I løbet af 2006 skal hver region drøfte, om nogle af de sociale institutioner og tilbud, som reformen har placerer i regionen, "med fordel" kan flyttes til beliggenhedskommunen allerede fra 1. januar 2005. Drøftelserne foregår mellem repræsentanter fra regionsrådet og de nyetablerede kommuner.
I strukturaftalen konstateres det, at der på det sociale område gennem en årrække er sket en glidende decentralisering af opgaver til kommunerne, og at denne udvikling bør fortsætte. Derfor skal det kontaktudvalg, der etableres mellem regionen og kommunerne i regionen, mindst én gang i hver valgperiode diskutere, om der i regionen er sociale institutioner eller tilbud, som mere hensigtsmæssigt kan overgå til beliggenhedskommunens ansvar.
2004: 13 amter 271 kommuner
2007: 5 regioner cirka 100 kommuner
Tidsplan for det nye Danmark: 24.06.2004: Regeringen indgår aftale med Dansk Folkeparti om strukturreformen.
01.01.2004: Sidste frist for frivillige kommunesammenlægninger.
November 2005: Valg til nye byråd og regionsråd.
Hele året 2006: De gamle kommuner og amter drives videre af de nuværende byråd og amtsråd, mens de nyvalgte råd planlægger overgangen.
01.01.2007: Den nye struktur træder i kraft.
FAKTA
På det sociale område overtager kommunerne fra 1. januar 2007 alle myndighedsopgaver og ansvaret for at finansiere institutioner, botilbud mv.
Af Lone Marie Pedersen
Som udgangspunkt overtager de nye regioner den 1. januar 2007 de nuværende amtslige sociale institutioner og tilbud. Det gælder dog ikke institutioner for de børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet. De placeres i beliggenhedskommunerne.
I løbet af 2006 skal hver region drøfte, om nogle af de sociale institutioner og tilbud, som reformen har placerer i regionen, "med fordel" kan flyttes til beliggenhedskommunen allerede fra 1. januar 2005. Drøftelserne foregår mellem repræsentanter fra regionsrådet og de nyetablerede kommuner.
I strukturaftalen konstateres det, at der på det sociale område gennem en årrække er sket en glidende decentralisering af opgaver til kommunerne, og at denne udvikling bør fortsætte. Derfor skal det kontaktudvalg, der etableres mellem regionen og kommunerne i regionen, mindst én gang i hver valgperiode diskutere, om der i regionen er sociale institutioner eller tilbud, som mere hensigtsmæssigt kan overgå til beliggenhedskommunens ansvar. |