Synspunkt

SLs fremtid

SL er blevet for tandløs. SL mangler politisk vision og gennemslagskraft. Det mener seks kongresdelegerede, der lægger op til, at diskussionen om SL's fremtid skal på dagsordenen på kongressen til november.

Af Karen Holte, Karen Knudsen, Lars Nielsen, Jane Niebe, Lars Petersen og Bibbe Aaen, Kongresdelegerede fra SL Københavns Amt , redaktionen@sl.dk

Der er brug for en diskussion om SL's fremtid.

SL er i de senere år blevet alt for tandløs.

Der mangler politisk vision og gennemslagskraft.

Medlemsundersøgelsen, der var omtalt i Socialpædagogen nr. 13, 2004 tegner et billede af et SL, der i alt for ringe grad fremstår som medlemmernes forbund.

Forbundets lønpolitik, hvor ledelsen kan supplere en høj løn med honorarer, er en god illustration af, at der er brug for forandring.

Der skal ske en fornyelse af SL og skal vi på længere sigt kunne løfte de mange faglige opgaver, der blandt andet udspringer af kommunalreformen, skal vi arbejde for en sammenlægnng med kollegerne i BUPL.

Diskussionen om SL's fremtid skal på dagsordenen på kongressen i november.

SL i et samfund og en verden i forandring
Et samfund måles på den måde, det behandler de svageste borgere på. Derfor har vi som faglig organisation en særlig forpligtelse og interesse i at blande os i debatten om det danske velfærdssystem. Samfundets svageste grupper er jo netop dem, som SL[2019]s medlemmer "støder på" i deres arbejde.

Det økonomiske pres på den offentlige sektor er et led i en samlet ideologisk og politisk offensiv mod velfærdssamfundet. Privatisering og udlicitering er ikke tilfældige politiske initiativer, men led i en samlet strategi om en markedsgørelse af det danske samfund. Kommunalreformen er en del af denne strategi, som med al tydelighed har vist, hvordan markedsgørelsen sniger sig mere og mere ind på det sociale område.

De sociale arbejdspladser kan og skal efter vores mening ikke konkurrere på markedskræfternes vilkår. Det handler om menneskesyn og værdier og ikke om, hvad der kan betale sig. Vi skal derfor som organisation være på vagt over for den snigende udvikling og give kontant svar på tiltale, når den offentlige velfærd trues. Det seneste eksempel er forslaget fra socialminister Henriette Kjær om at give mulighed for privatisering af tilbud på en række socialpædagogiske kerneområder. Opgaver som det bør være en offentlig samfundsmæssig opgave at løse, uden mulighed for spekulation i profit.

Socialpædagoger ønsker kvalitetsudvikling ud fra en ide om at forbedre vores faglige indsats og ud fra idéen om at blive bedre til at beskrive vores socialpædagogiske arbejdsområde. Desværre oplever vi i dag, at kvalitetsstandarder, servicedeklarationer og resultatmålinger bliver redskaber i en stadig mere akademiseret offentlig forvaltning. Det er ikke alt, der kan måles og vejes, og den socialpædagogiske arbejdsindsats skal ikke udvikle sig til at blive en forretning, som skal give overskud, for at det skal kunne betale sig at drive den.

I forlængelse af den nærmest farceagtige debat om "Det nye Danmark" og regeringens forlig med Dansk Folkeparti, venter der et stort politisk arbejde for vores organisation. Vi skal hurtigst muligt formulere socialpædagogiske visioner og perspektiver for at sikre, at udviklingsperspektivet og intentionerne i serviceloven bliver videreført. I forbindelse med de kommende virksomhedsoverdragelser skal SL stille krav, som sikrer personalets stilling og giver en ny driftssikker organisation på alle områder af det socialpædagogiske arbejdsfelt.

En verden i forandring
Kampen mod markedsgørelse og nyliberalisme har også et globalt perspektiv. Udviklingen i Danmark er ikke enestående, men har mange fælles træk med udviklingen i andre europæiske lande og lande uden for Europas grænser.

Den globale udvikling har ikke mindst tydeliggjort forskellen mellem rige og fattige nationer. Internationale handelsaftaler m.v. skaber i dag uhyrlige forskelle i levestandard imellem den vestlige verden og landene i den tredje verden, og indbyrdes mellem de nationale befolkninger.

Denne udvikling er faretruende, ikke kun for miljø og bæredygtighed, men også for verdensfreden, idet den sociale ulighed skaber social uro og ustabilitet i mange lande. Koncentrationen af kapital og de store internationale selskaber betyder, at nationer underlægges globale markedsinteresser, der i deres iver efter at skabe markedskontrol undertrykker den folkelige kultur og demokratiet i disse lande.

Selv om Danmark ikke i samme omfang er truet af et socialt kollaps, som vi oplever det i mange tredje verdens lande, ser vi tydelige virkninger af denne udvikling. Mejerigiganten Arla har for eksempel stort set udraderet øvrige mejerier i Danmark og er næsten enerådende på markedet for mejeriprodukter. Et sådant markedsperspektiv frarøver mindre producenter deres muligheder for at tilgodese forbrugernes ønsker om andre produkter, og fjerner landbrugets mulighed for at udvikle sig i overensstemmelse med nationale og kulturelle værdier.

EU og det indre marked er et redskab i denne udvikling, ligesom flere internationale handelsorganisationer har udviklet sig til organisationer, der skal legitimere udviklingen. Verdensbanken har i mange år styret mange udviklingslande med jernhånd, og har sikret de internationale selskabers muligheder for tilgang til naturressourcer og billig arbejdskraft på bekostning af social retfærdighed.

En konsekvens af denne udvikling er en øget polarisering mellem kulturer, som ikke bare skyldes manglende indbyrdes respekt mellem religiøse og kulturelle opfattelser m.v. Fattigdom og social ulighed giver grobund for ekstremistiske gruppers fanatiske kamp for egne snævre interesser blandt andet gennem terror m.v.

At være socialpædagog indebærer en forståelse og en solidaritet med de svageste i samfundet, ikke kun nationalt men også internationalt. Vi møder i vores hverdag og på vores arbejde børn, unge og udstødte, som har mistet troen på livet. Mennesker, som ikke får den fornødne hjælp, og mennesker som er flygtet på grund af krig og social nød. Disse mennesker er ikke kun til stede i samfundet på lånt tid, men kræver at blive mødt med en socialfaglig etik, som bygger på at alle mennesker er lige meget værd.

Vi vil et andet SL
Som organisation skal vi have fokus på vores egen lille verden og samtidig forholde os til udviklingen i et større og bredere samfundsperspektiv. Der er brug for at ruske op i manglende fællesskabsfølelse, og vi skal tage skarpt afstand til de udviklingstendenser, som den borgerlige rege- ring og deres parlamentariske støtte er bannerfører for.

SL skal i langt højere grad markere sig i den politiske debat og søge samarbejde med andre, der vil en anden politisk udvikling. Det kan være i form af fælles initiativer med de andre pædagogiske organisationer, men forbundet skal også gå aktivt med i det fagpolitiske netværk, "Fagligt ansvar", hvor en lang række organisationer fra både det private og det offentlige arbejdsmarked bakker op om at skabe en modvægt til den borgerlige regering. Det sker gennem afholdelse af landsdækkende faglige konferencer, og der arbejdes i 4 temagrupper, hvor særligt den offentlige temagruppe bør have SL's bevågenhed. Derudover mener vi, det er en fatal fejl, at SL ikke aktivt støtter de initiativer som Social- politisk Forening for nylig har taget med nedsættelsen af Den alternative velfærdskommission og bevægelsen "Skab et Danmark vi kan være bekendt", omtalt på bagsiden af Socialpædagogen nr. 11, 2004. SL Københavns Amt har valgt at støtte initiativet økonomisk, men her burde SL som forbund være med i front.

Tandløse kongresser
Den mangelfulde udvikling af demokrati, synlighed og gennemskuelighed i fagbevægelsen afspejler sig blandt andet i, at ungdommen i mindre grad melder sig ind. Samtidig har de senere års kompromitterende sager omkring svindel, honorarer og aftrædelsesordninger ikke virket befordrende for fagbevægelsens image.

Selv om LO har gennemgået en forandring, og der officielt er sket et brud med Socialdemokratiet, virker det som krampetrækninger og tiltag, der kommer alt for sent i forhold til behovet for en reel fornyelse og demokratisering.

I SL trænger vi efter vores opfattelse til en grundlæggende diskussion af, hvilken slags organisation vi ønsker i fremtiden. De politiske temaer på SL's kongresser er efterhånden blevet så tynde, at der nærmest er tale om en gang "kejserens nye klæ'r". Det virker, som om kongresserne nærmest afholdes, fordi det skal man nu engang, frem for at bruge dette øverste demokratiske forum til egentlige politiske drøftelser.

Magten i SL er med tiden blevet koncentreret omkring FU og embedsmændene, som har fået øget politisk indflydelse i kraft af, at de politiske udvalg for år tilbage blev nedlagt. Disse udvalg var netop præget af en bred repræsentation, hvor helt almindelige medlemmer kunne vælges ind. Selv om udvalgsstrukturen givetvis trængte til en fornyelse og opstramning på visse punkter, er det, efter vores opfattelse, helt forkert, ikke at have disse udvalg. Det har medført en indsnævring af det demokratiske rum.

Fusion med BUPL
Reformen af den kommunale struktur vil flytte store dele af det socialpædagogiske arbejdsområde ud i kommunerne. SL vil umiddelbart kunne fastholde både overenskomster og organiseringen på vores traditionelle arbejdsområder, men strukturændringerne vil alligevel medføre forandringer for det faglige arbejde. Der vil opstå nye forhandlingsstrukturer i den offentlige sektor, hvor der skal forhandles med nye arbejdsgivere lokalt. På det centrale niveau vil KL blive den helt dominerende arbejdsgiverpart på det samlede pædagogiske arbejdsmarked. Derfor bliver det oplagt igen at sætte en sammenlægning med BUPL på dagsordenen.

Fælles arbejdsgiver og fælles uddannelse gør det naturligt at samle kræfterne. Hver for sig vil det på bare lidt længere sigt være svært at løfte de faglige opgaver hver for sig. I fællesskab vil vi kunne udnytte ressourcerne bedre, sikre højere kvalitet i arbejdet, større slagkraft over for arbejdsgiverne - og måske endda et billigere kontingent for medlemmerne.

Sammenlægning med BUPL eller ej, så er der behov for en fagpolitisk mere markant linie. Vi skal have genskabt identiteten og rollen som en social bevægelse, der er med til at sætte samfundsforandring på dagsordenen. Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti holder sig ikke tilbage, og selv om klassekampen måske er erklæret død, så er det ideologiske opgør mellem solidaritet og individualitet virkelighed, en virkelighed hvor vi som organisation skal tegne et tydeligt billede af, hvor vores holdninger ligger.

Nej til store honorarer
Vi skal skabe en organisation, som er frontløber for projekter, der engagerer medlemmerne. En organisation, vi kan være bekendt, når det gælder de valgtes løn- og ansættelsesforhold. Derfor må det være slut med ekstra honorarindtægter til forbundsledelsen. Biindtægter ud over den faste løn skal gå i forbundets kasse, og forbundets fratrædelsesordning skal kigges efter i sømmene. Vi skal have gennemført forandringer nu. Gør vi det ikke, risikerer vi at sætte troværdigheden hos medlemmerne over styr, som vi for nylig så det ske i BUPL.

Derfor skal SL: - I højere grad markere sig i den politiske debat og søge samarbejde med andre, der vil en anden politisk udvikling. - Tage initiativ til, og arbejde frem i mod at skabe ét samlet pædagogisk forbund.- Indtage klare standpunkter i diskussionerne om honorarer og fratrædelsesordninger, som anstændig omgang med medlemmernes penge.

Med dette indlæg håber vi at få en bred debat blandt medlemmerne i SL om organisationens fremtid og de politiske pejlepunkter. Socialpædagoger har brug for et stærkt og markant forbund som træder tydeligt frem i den offentlige debat og profilerer den pædagogiske faglighed.