Forretningsudvalget
FU-kandidaterne
På SL's ordinære kongres i november skal der som vanligt vælges medlemmer til Forretningsudvalget (FU) for den næste kongresperiode på to år.
Af Lone Marie Pedersen, redaktionen@sl.dk
Det nuværende Forretnings udvalg Kirsten Nissen, Kaj Skov Frederiksen, Mogens Seider og Benny Andersen genopstiller. Ingen andre kandidater har endnu meldt sig, men interesserede kan nå det helt frem til valghandlingen på kongressen.
Forretningsudvalget har i sin egen evaluering lagt vægt på, at de resultater, som SL har opnået i den forgange kongresperiode, især skyldes en samlet holdindsats og et godt teamarbejde. Socialpædagogen har dog valgt at interviewe dem hver for sig om emner, som er deres særlige ansvar i forretningsudvalget, og på den måde komme hele vejen rundt om forretningsudvalgets samlede indsats.
Hvis andre stiller op til Forretningsudvalget, vil de på samme måde blive præsenteret i Socialpædagogen.
Kirsten Nissen: Mere synlighed, mere anerkendelse
Af Lone Marie Pedersen
Kirsten Nissen - Amtskredsformand Danske Socialpædagogers Landsforbund (DSL), Århus Amt, 1980.
- Amtskredsformand i Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Århus Amt, 1981-1994.
- Faglig sekretær i SL 1981-94
- Forbundsformand for SL siden 1994
Ugebrevet Mandag Morgen har ved flere lejligheder fremhævet Socialpædagogernes Landsforbund som det rigtig gode eksempel på en organisation, som det er lykkedes for at blive synlig i den offentlige debat. SL er med til at sætte den socialpolitiske dagsorden og vise, hvad socialpædagogisk faglighed er. Der bliver lyttet til SL.
Således også da en ny kommunalreform faldt på plads. I en lind strøm leverede SL viden og dokumentation, og til sidst lykkedes det at få politikerne på Christiansborg overbevist om, at det specielle sociale område bør ligge i regionerne.
Kaptajnen bag den holdindsats var Kirsten Nissen.
Hun har stået i spidsen for SL siden 1994, og hun vil gerne tage endnu en periode som formand og være med til at løse mange af de store opgaver, der ligger lige rundt hjørnet. En af dem, er den nye kommunalreform, der vil betyde, at mange af SLs medlemmer skal skifte arbejdsgiver. En anden stor opgave er overenskomstforhandlingerne i 2005.
Og hun bliver ikke tilfreds med den nye kommunalstruktur, før området med de mest udsatte børn og unge bliver flyttet fra kommune til region.
- Det er anbragt forkert. Det vil vi simpelthen have lavet om.
Og så vil hun have det socialpædagogiske arbejde mere frem i lyset. En netop offentliggjort medlemsundersøgelse (Socialpædagogen nr. 13) viser, at medlemmerne savner offentlig respekt om deres arbejde, savner at være synlige.
- Det forstår jeg godt. Godt nok fylder vores område meget i medierne, men det er problemerne, for eksempel med anbragte børn, der giver spalteplads. Derimod fylder det socialpædagogiske arbejde og den forskel, som socialpædagoger gør, ikke noget overhovedet. Man er slet ikke klar over, hvor store kvalifikationer, der skal til for at løse opgaven med for eksempel udsatte børn og unge eller voksne med særligt behov for støtte, siger Kirsten Nissen.
Men det er svært at gøre det socialpædagogiske arbejde synligt, mener hun.
- Socialpædagoger er generelt set meget blufærdige både over for at bringe de mennesker, de arbejder med, frem i rampelyset, og over for deres egen kæmpestore faglige indsats. Men jeg synes, vi fortjener en større samfundsmæssig anerkendelse.
- Socialpædagoger er dem, der ved allermest om, hvordan praksis fungerer, samtidig er det måske også den gruppe, som har sværest ved at stå frem. Jeg synes, vi giver os selv for megen mundkurv på, og det vil jeg gerne være med til at lave om på, så vi får skabt berettiget respekt om vores arbejde, og sådan at vi i højere grad end nu får vist politikerne, hvor skoene trykker hos de svageste borgere i samfundet.
- Jeg har en tro på, at alle socialpædagoger er og skal være omvandrende socialpolitikere.
Medlemsundersøgelsen viser også, at socialpædagoger ikke kun dygtiggør sig i arbejdstiden, men bruger masser af fritid på at bliver endnu bedre kvalificerede til arbejdet.
- Arbejdsgiverne får så meget forærende. Og det er jo godt nok. Men socialpædagoger forventer også at få noget af det igen, nemlig bedre løn- og ansættelsesvilkår.
Kirsten Nissen nævner, at den kommende periode desuden vil være præget af et aktivt fagligt samarbejde fra SL`s side, først og fremmest et styrket samarbejde med BUPL.
- Vi er enige om, at vi i fællesskab skal sætte dagsordenen for, hvordan grænserne mellem det normale og det specielle skal trækkes på det pædagogiske område - det skal ikke overlades til arbejdsgiverne. Kaj Skov Frederiksen: Medlemmerne forventer professionel service Af Lone Marie Pedersen
Kaj Skov Frederiksen: - Amtskredsformand for Danske Socialpædagogers Landsforbund (DSL) Fyns Amt i 1979.
- Medlem af SL's hovedbestyrelse siden 1982.
- Medlem af SL's forretningsudvalg siden 1992.
- Forbundskasserer i SL siden 1992.
- Formand for Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse siden 1998.
Nestor i SLs forretningsudvalg er forbundskasserer Kaj Skov Frederiksen. Han har været med i 12 år og har altid arbejdet på de indre linier i forbundet. Det handler om at passe på pengene, samtidig med at forbundet også udvikler sig, og medlemmerne får en god service.
- Vi skal hele tiden se på, hvordan vi får skruet et godt forbund sammen.
Så det er med megen tilfredshed, at han konstaterer, at medlemskontingentet ikke er steget i 10 år, bortset de almindelige pristalsreguleringer. Men tilfredsheden er kun til stede, pointerer Kaj Skov Frederiksen, fordi forbundet også har formået at følge med udviklingen.
Og den er gået stærkt for SL.
Siden SL blev dannet for knap 25 år siden er medlemstallet vokset fra 9.000 medlemmer til over 30.000, og også indholdsmæssigt er der sket store ændringer.
- I dag forventer medlemmerne større kvalitet i den service, som forbundet yder, for eksempel ved arbejdsskader og arbejdsløshed. Den skal være professionel og på højde med den service, man kan få ved selv at entrere med for eksempel en advokat.
- Medlemmerne stiller også krav om, at deres fagforening er synlig på arbejdspladserne. Det socialpædagogiske område er karakteriseret ved evige omstillinger, enten som følge af nye reformer eller ressourcenedgang, samtidig med, at området samlet set er vokset.
Så for Kaj Skov Frederiksen består den svære øvelse i sammen med det øvrige forretningsudvalg og hovedbestyrelse at fordele aktiviteterne bedst muligt. Hovedbestyrelsen har besluttet, at SL i de kommende år skal kigges efter i sømmene og tilpasses udviklingen, blandt andet den nye kommunalstruktur. Det arbejde vil Kaj Skov Frederiksen gerne være med til.
Der bliver i disse år talt en del om krise i fagbevægelsen og om, at de unge ikke melder sig ind i fagforening. Men det synes ikke at gælde for SL, der er den organisation i LO, som har haft størst medlemsfremgang.
- SL er karakteriseret ved, at de fleste medlemmer har en mellemlang videregående uddannelse. De nyuddannede melder sig ind i SL, og når vi spørger dem, hvorfor de gør det, er svaret, at en fagforening er nødvendig. De forventer, at fagforeningen hjælper dem, hvis de kommer i klemme i for eksempel en afskedigelse. De forventer samtidig også, at fagforeningen hjælper dem med en karriereudvikling, giver dem et overblik over beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder, samt ordnede løn- og ansættelsesforhold.
- Mange af de unge har ikke skrevet under på en blanko-check, hvor der står SL.
De holder hele tiden øje med, om der er andre, bedre og billigere tilbud. Alt sammen er det krav, der er med til, at vi må udvikle os.
Udover hovedkassererposten er Kaj Skov Frederiksen også formand for Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse (SLA).
For ikke så mange år siden var der fuld beskæftigelse. I dag er billedet vendt. Det er er høj ledighed blandt de nyuddannede. Efter tre måneder er 30% af en årgang fortsat uden arbejde.
- Det er en ny situation, og der er brug for, at vi alle står sammen om at skaffe de nye i arbejde, så de hurtigt får brugt sig selv. Mogens Seider: Brug for større teoretisk ballast Af Bille Sterll
Mogens Seider - Uddannet pædagog i 1983.
- Medlem af SL's amtskredsbestyrelse i Vejle Amt 1993
- Medlem af SL's forretningsudvalg fra 1996
- Hvis vi vil have respekt om vores fag, må vi hæve det teoretiske niveau, siger den ene af SL's næstformænd, Mogens Seider.
De sociale opgaver - og ikke mindst de mange skattekroner, der hvert år går til det sociale område - har politikernes opmærksomhed.
En af hovedopgaverne for socialpædagoger bliver derfor at kunne forklare omverden, at det altid kan betale sig at investere i andre menneskers udvikling.
- Når samfundet i højere grad har øje på, om det nu også nytter noget at poste så mange millioner kroner i det sociale område, skal socialpædagoger stadig holde fast i, at det altid nytter at behandle folk ordentligt. Velfærdssamfundet måles også på, hvordan det behandler dets svageste borgere, mener Mogens Seider. Samtidig erkender han, at i takt med, at den offentlige sektor udvikler sig, skal socialpædagogerne kunne meget andet end at tage sig af andre.
- Vi skal udvikle, beskrive, dokumentere og formidle de pædagogiske metoder og indsatser - og det skal ske i dialog med de borgere, vi er tilknyttet, siger Mogens Seider.
Derfor skal SL fortsat arbejde for at videreudvikle pædagoguddannelsen, så den retter sig mod pædagogernes daglige praksis.
- For mig er der ingen tvivl om, at vi skal styrke pædagogernes teoretiske baggrund. Jeg tror på, at det er af afgørende betydning, at vores arbejdspladser i samarbejde med forskere i langt højere grad producerer viden om praksis via forskning, siger SL's næstformand.
Han så helst, at uddannelsen blev forlænget til fire år. Men han er tilfreds med, at uddannelsen fremover vægter teori og specialisering højere.
- Uddannelsen har længe båret for meget præg af følelser og normer og for lidt af, hvad vi faktisk ved noget om. Arbejdspladserne spørger ikke længere: "Hvad tænker du, og hvad føler du?". De spørger "Hvad ved du og hvilke metoder er mulige?", siger han.
Som et led i den nye uddannelse skal fremtidens pædagoger have en eksamen på niveau med gymnasiet for at komme ind på seminariet. Og selvom mange af SL's medlemmer ikke har en studenterhue hjemme i skuffen, ser Mogens Seider ingen anden udvej, hvis socialpædagoger skal leve op til fremtidens krav.
- Det er helt rimeligt at forlange af folk, der vil tage en mellemlang videregående uddannelse. Og det er lige så rimeligt at forvente, at de folk, som vil ud og tage vare på borgernes ve og vel, har en uddannelse. Hvis vi vil have en professionel faglig udvikling, så vi kan dokumentere, formidle og diskutere med andre, må vi også stille krav til indgangsniveauet i pædagoguddannelsen, mener han.
Hvis socialpædagogerne så får en bedre teoretisk ballast, må de samtidig se i øjnene, at nogle af de job, som i dag går til en uddannet pædagog fremover vil gå til en social- og sundhedsassistent. Men det ser Mogens Seider som en udfordring.
- Vi skal ud og erobre nye, spændende socialpædagogiske arbejdsområder. Vores medlemmer har mange talenter og kvalifikationer, som der er kraftigt behov for i psykiatrien, blandt ældre og på fængselsområdet. Disse erobringer kan kun ske, hvis vi speeder op for udviklingen af professionen, og det tror jeg på, vi kan, siger han. Benny Andersen: TR'erne skal blive længere på posten Af Kurt Ladefoged
Benny Andersen - Faglig sekretær i SL Nordjylland 1989
- Amtskredsformand i SL Nordjylland og medlem af hovedbestyrelsen 1993
- Valgt til forretningsudvalget på kongressen i 1998
Kampen for den gode arbejdsplads i bred forstand har været et af de områder, hvor den ene af næstformændene i SL Benny Andersen har brugt mange kræfter. Og det er et område, hvor han fortsat gerne vil gøre en ihærdig indsats, hvis han bliver genvalgt til forretningsudvalget.
- Jeg vil arbejde for at gøre tillidsrepræsentanten til en endnu mere central aktør på arbejdspladsen, hvor TR kan samarbejde med ledelsen om at udvikle såvel gode ansættelsesvilkår som faglig dygtighed.
- Sådan som jeg har oplevet udviklingen i de senere år, vil vi fremover få færre tillidsrepræsentanter, der til gengæld kommer til at repræsentere flere medlemmer og flere grupper. Der sker allerede nu sammenlægning af enheder på det socialpædagogiske område. - Derfor synes jeg, vi skal bruge den situation og ændringerne af den kommunale struktur til at gøre en ekstra indsats for at forbedre de rammer og vilkår, der skal være, når tillidsrepræsentanten skal løfte opgaven med at repræsentere så mange flere medlemmer og grupper.
Benny Andersen mener, at det kræver, at tillidsrepræsentanten holder længere end de cirka tre år, der er tilfældet i dag.
- Derfor skal vi sørge for, at tillidsrepræsentanten bliver uddannet bedre. Og vi skal have skruet vores uddannelsestilbud sådan sammen, at det bliver muligt for den enkelte tillidsrepræsentant at uddanne sig mere målrettet til de opgaver, pågældende skal løse.
- For der vil altid være forskel på at være tillidsrepræsentant for alle SL-medlemmer i en kommune eller en arbejdsplads med flere enheder og så at repræsentere medlemmerne på en enkelt arbejdsplads, fastslår Benny Andersen. Han finder det også uhyre vigtigt, at tillidsrepræsentanten kan identificere sig med jobbet, og at opgaven fremstår tydeligt for den enkelte.
- Den ideelle situation er jo, at den enkelte tillidsrepræsentant i samarbejde med medlemmerne på arbejdspladsen selv kan definere opgaven. SL skal ikke komme med svarene for den enkelte arbejdsplads men være i dialog med tillidsrepræsentanten.
- Men SL skal være parat til at støtte, når vi bliver bedt om det. Så det kræver, at vi er
"til stede". Dygtige og stærke tillidsrepræsentanter kræver også et stærkt SL lokalt, siger Benny Andersen og understreger, at det er vigtigt, at kollegerne ser nytten i at have en tillidsrepræsentant:
- Det vil sige, at tillidsrepræsentanten er nøglepersonen , når der skal planlægges arbejdstid, som giver bedre mulighed for at udvikle det socialpædagogiske arbejde og samtidig tage hensyn til personalets trivsel. Tillidsrepræsentanten skal være en central person, når der skal udvikles kompetencer på arbejdspladsen, der kan give endnu mere kvalitet i det socialpædagogiske arbejde.
- Det faglige arbejde er ikke noget, der foregår ved siden af det øvrige pædagogiske arbejde. Det skal være en del af dagligdagen, understreger Benny Andersen.
En anden mærkesag, der står Benny Andersens hjerte nær, er kampen for at bevare fagligheden i indsatsen over for truede børn og unge. Her ser Benny Andersen med stor bekymring på det pres, anbringelsesområdet er udsat for:
- Det er presset på fagligheden, på afspecialisering og på økonomien. Der skal med andre ord bruges færre penge på området. Så ud over vores bekymringer for, hvilke konsekvenser den nye kommunale struktur kan få for børn og unge, kommer oven i den nuværende regerings privatiseringsideologi.
- Jeg frygter, at denne markedsgørelse af anbringelsesområdet vil true fagligheden. I stedet vil området blive præget af et menneskesyn og en politisk retning, hvor det handler om at gøre den sociale indsats til "et børsnoteret selskab".
- Derfor vil jeg arbejde for, at vi i SL på alle niveauer skal kæmpe imod denne udvikling. Vi skal kæmpe for, at de børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, fortsat har en bred vifte af specialiserede og kvalificerede tilbud til rådighed og skabe en sammenhæng mellem anbringelsesformerne, understreger Benny Andersen.