Forbund og a-kasse

Kommentar

Tak for et klart mandat

Socialpædagogerne har tabt tålmodigheden i forhold til det hidtidige system for ny løn. Det har givet SL's medlemmer for lidt og for sent.

Kirsten Nissen Forbundsformand , redaktionen@sl.dk

SL's forhandlere ved OK2005 blev klædt godt på, da forbundet holdt ekstraordinær kongres i Odense Congress Center 23. august. Det er vi glade for. Vi skal nemlig stå på egne ben på SL's vegne meget tidligt i forløbet.

Årsagen er, at forhandlingerne denne gang er "vendt på hovedet", så organisationernes egne forhandlinger afklares først. Samtidig optræder de kommunale organisationer ikke samlet, som de tidligere har gjort. Det stiller os over for en række nye udfordringer.

Derfor er det en styrke, at vi blev sendt af sted med et klart mandat. Kongressen fulgte traditionen for de senere år med at vælge et antal markante temaer frem for en mere traditionel oplistning af krav.

De tre temaer, som kongressen satte i fokus, er en ny model for decentral løndannelse, generelle lønstigninger og højere pension.

Debatten viste, at der i SL er stor opbakning om et system med decentral løndannelse. Lige så klart viste den, at socialpædagogerne har tabt tålmodigheden i forhold til det hidtidige system for ny løn. Det har givet SL's medlemmer for lidt og for sent.

Derfor er vores krav klare i forhold til de decentrale lønmodeller, der skal afløse den eksisterende aftale om ny løn, som nu bortfalder.

Vi kræver en lokal udmøntningspligt, så midlerne ikke som i dag risikerer at ligge i måneder og år i arbejdsgivernes kasser, men kommer vore medlemmer til gode. Dertil kræver vi lokale løngarantier og klare rammer.

Vi er positive over for en decentral løndannelse.

Men det skal stå helt klart for arbejdsgiverne, at den sum, vi vil acceptere at afsætte til lokale forhandlinger hænger snævert sammen med, i hvor høj grad vi får imødekommet vores grundlæggende betingelser.

Socialpædagogerne sender kampagne­postkort til arbejds­givernes forhandlere

Socialpædagogerne er klar til at strejke, hvis de kommende overenskomster ikke giver en garanti for, at de lokale lønforhandlinger også bærer frugt. Flere kredsformænd var utilfredse med, at de lokale lønforhandlinger bliver dikteret oppefra - eller simpelthen udskudt på ubestemt tid.

Lokal løn skal være en mulighed - men på andre og mere skærpede betingelser end hidtil, mener medlemmerne i SL Århus

De ekstraordinære generalforsamlinger om kravene til OK 2005 er slut

Ny Løn kunne såmænd være udmærket - den virker bare ikke, mener SL-Vestsjælland, der foreslår at træde et skridt tilbage

Regnereglerne er en bombe under forhandlingssystemet, mener socialpædagogerne i Vejle Amt, der bakker op om skærpede krav til udmøntning af Ny Løn

Det er nu, Ny Løn skal ændres. Ellers kan vi ikke leve med lønsystemet, lød fra generalforsamlingen i SL Nordjylland

- Er der stemning for, at vi beholder Ny Løn, som den er nu?, spørger Bente Rasmussen, TR på Granbakken, ud i forsamlingen. "Ha-ha, hø-hø, he-he". Det griner de meget af den eftermiddag. Fnisende, spruttende og afværgende. Næh tak! Ny Løn er ikke pædagogernes kop te. Eller rettere kop kaffe med krydderkage eller roulade, som var faste ingredienser ved de mange arbejdspladsmøder om OK 05 i Århus Amt

Opmandens tilkendegivelse i den faglige voldgift om udmøntningen af grundlønsforbedringer gik imod SL. Centrale og lokale forhandlinger mellem arbejdsgiverne og SL skal nu forsøge at udrede trådene

Se flere