Sindslidende

Psykiatri

Modstridende meldinger og manglende sammenhæng i unge-indsats

Der mangler sammenhæng i indsatsen over for de unge sindslidende - de forskellige grupper af behandlere ved alt for lidt om 'de andres' indsats

Af Bille Sterll, redaktionen@sl.dk

Indsatsen overfor unge sindslidende er et landskab med mange hegn. De unge færdes på kryds og tværs i dette landskab, og undervejs møder de forskellige fagpersoner med omtrent lige så mange forskellige forklaringer på, hvad der er galt, og hvad der bør gøres ved det.

Efter at have talt med 80 forskellige medarbejdere fra både institutioner og forvaltning, peger rapporten "Kan det gøres bedre" på vidt forskellige grundsyn, tilgange og metoder blandt de forskellige faggrupper.

Pædagoger, sagsbehandlere, læger og terapeuter er bare nogle af de mange faggrupper, unge sindslidende møder.

De har alle forskellige holdninger og tilgange, men ingen udveksler erfaringer og viden.

Rapporten taler om fire tilgange til arbejdet med de unge: En omsorgstilgang, en medicinsk, en socialfaglig og en psyko-social eller pædagogisk tilgang.

Omsorg går ud på at give den unge et sted at bo og leve med mulighed for at få hjælp, når det brænder på. Den medicinske tilgang stiller diagnoser og skriver recepter.

Den socialfaglige fokuserer på den unges sociale vilkår og evnen til at håndtere hverdagen - mens den psykosociale eller pædagogiske tilgang forholder sig til den unges symptomer og adfærd.


Ingen erfaringsudveksling
Så hvis den unge undervejs bliver forvirret over modstridende meldinger og nye metoder, er der ikke noget at sige til det. De professionelle har stort set hver deres syn på arbejdet med den unge.

Ifølge rapporten forgår der så godt som ingen udveksling af erfaringer mellem de forskellige faggrupper og på tværs af amts- og kommunegrænser. Alle efterlyser tværfagligt samarbejde.

Desuden oplever flere institutioner, at de små kommuner ikke kan følge med, når det gælder viden og konkret erfaring med sindslidende unge.

Der er stort set ingen fælles referencer, ingen lysende fyrtårne, som rager op i landskabet.

Der findes masser af projekter og forsøg på at gå nye veje. Også adskillige vellykkede forsøg. Men de gode erfaringer kommer sjældent over projektets dørtærskel.

Ingen samler viden og erfaring sammen og sørger for at sende dem videre. Hverken på tværs af faggrupper eller på tværs af landet. Det er nærmest tilfældigt, hvis nogen hører om noget, der fungerer godt. Derfor er flere gode forsøg også gentagelser af noget, som er almindelige praksis andre steder i landet. Som en leder af en døgninstitution udtrykker det: - Det er ikke hele psykiatrien, der er af Pommeren til. Der er mange gode forløb, men vi mangler et forum, hvor vi får koordineret den viden, der er.

Og lederen af familieafdelingen i et jysk amt svarer på spørgsmålet om noget kan gøres bedre:

- Tværfaglighed! (...) Der er brug for at vi kan sætte os ned og sige, hvordan gør vi det her bedst muligt, så den unge ikke hele tiden flytter rundt. Som det er nu, kommer vi meget til at kaste rundt med den unge.

Socialministeriet har netop indkaldt nye ansøgninger til 15M puljen. I puljen ligger 14 millioner kroner, som denne gang er øremærket netop unge sindslidende, som ikke er indlagt på hospitalet. Ministeriet efterlyser blandt andet projekter med fritidstilbud til unge, efterværn og formidling af erfaringer fra andre projekter.

- Der er ikke nok tilbud til unge. De unge giver udtryk for, at der er mangel på tilbud, og det kan jeg godt forstå. Derfor regner jeg med at 15M-puljen udmønter sig i initiativer på netop det område, siger socialminister Eva Kjer Hansen.

Se flere