Sindslidende
Fest og faste rammer
Kom videre. Det er filosofien bag Klub Fontana - et værested for unge med psykiske problemer. Her får de unge hjælp til at blive afklaret. De finder job eller uddannelse - men først og fremmest finder de venner
Af Bille Sterll , redaktionen@sl.dk
Det er svært at skelne mellem medarbejdere og medlemmer i Klub Fontana - og det er også meningen.
I Klub Fontana passer medlemmerne det daglige arbejde i cafeen og på kontoret på lige fod med de ansatte. Hvis en medarbejder skal have udbetalt penge, kan det sagtens være et af medlemmerne, som sidder på kassen. Ligesom de også passer telefoner og skriver lønsedler.
Klub Fontana er en ungdomsklub for psykisk syge mellem 18 og 25 år. Den har hjemme i Fountain House, et aktivitetshus for psykisk syge i København.
Hver dag dukker små 15 unge op i klubben, og klubbens fem faste medarbejdere har løbende kontakt til 40-50 unge i alt. Det er frivilligt at være medlem, og de unge bestemmer selv, hvor meget, de vil bruge klubben. Nogle er her flere dage om ugen. Andre kan nøjes med et par samtaler om måneden. Men når de møder op, indgår de unge i det daglige arbejde med at drive klubben.
Det er også medlemmerne, som tager initiativ og arrangerer ture ud af huset. I sommerens løb har de været på stranden, ude at stå på vandski og har spillet rundbold i Fælledparken. Andre gange går turen i biografen, til koncert eller i kurbad. En gang om året rejser klubben på ferie; i år gik turen til den græske ø Lefkas.
- Ideen er, at de unge møder hinanden og får et netværk. De laver noget sammen med andre unge, siger Bent Frederiksen, som har arbejdet i Klub Fontana siden starten i 1995.
Mange af de unge ser da også hinanden uden for klubben. De går i byen og til fester sammen. De bliver kærester og taler i telefon i timevis. De har med andre ord et helt almindeligt ungdomsliv sammen.
24-årige Therese Jønsson har været svingdørspatient de sidste fem år. Ud og ind af hospitalernes psykiatriske afdelinger. Hun er kommet i Klub Fontana i flere år, men i dag bruger hun ikke længere klubben så tit.
- Det kan godt være svært for ikke psykisk-syge at håndtere, hvis man har det dårligt eller er lidt ustabil. Det er nemmere at være sammen med nogen, der har det som os selv. Så behøver man ikke forklare sig selv, hvis man får det dårligt. Andre siger måske bare: "Therese, tag dig sammen". Det har jeg hørt tit. Jeg får lyst til at give folk et spark over knæskallen, når de siger, jeg bare skal tage mig sammen, siger Therese Jønsson. En væg fuld af faste rammer Klub Fontana byder ikke på psykiatrisk behandling. I stedet står den på flad struktur, faste rammer - og tæt kontakt.
Lige så uformel tonen mellem medlemmer og medarbejdere er, lige så meget styr er der på de forskellige opgaver i huset. Kaffepauserne ligger på faste klokkeslæt, frokosten bliver serveret fra 12 til 12.45, og på kontoret breder et vældigt skema sig over to hvide tavler på væggen. Her krydser man sig af, når man går i kast med en af kontorets mange opgaver - hvad enten det er ugens gulvvask, den daglige telefonvagt, regnskaberne eller tjansen med at sende kort ud til de medlemmer, der har fødselsdag. De unge vælger selv, om de vil arbejde i kontoret eller passe cafeen.
Hver onsdag holder Klub Fontana husmøde for medlemmer og medarbejdere, og her beslutter de så, hvilke aktiviteter, der skal skydes i gang og hvem, der arbejder videre med det.
- Vi stiller krav. Vi forventer, at folk deltager. Det er ikke medarbejderne, som arrangerer rejser eller ture i parken. Alt bliver uddelegeret. Hvis du får en ide, så sæt et opslag op, find ud af, hvor mange der vil med, så laver vi en gruppe, der står for det. Tingene bliver ikke bare serveret, siger Bent Frederiksen.
Og netop det, at klubben er en arbejdsplads med tid og rum til hygge, lægger flere af de unge vægt på.
- Hvis man tager herned, så skal man lave noget. Ikke bare drikke kaffe. Det er et arbejdsrelateret sted, men med plads til hygge. Det er ikke så afgørende, hvor meget man laver. Hvis man har det dårligt, kan man vande den ene blomst, man kan overkomme, siger Therese Jønsson.
Tidligere kom Therese på det lokale distriktspsykiatriske center i nærheden af, hvor hun bor.
- Gab! Der er folk meget stille og meget tilbageholdende. Der er slet ingen unge. Folk sidder bare og drikker kaffe og spiser frokost. Der var ingen udfordringer for mig. Herinde har jeg fået en masse venner, og jeg har været i arbejdsprøvning, fortæller hun. Særlig støtte til studerende Alle unge får en primær og en sekundær kontaktperson, som lægger ører til deres problemer og er klar til at gå med til møder på socialkontoret eller hjælpe med at finde arbejde. Når jobbet så er i hus, går medarbejdere med, hvis den unge har brug for det.
Fontana har mulighed for at lave aftaler med forskellige arbejdspladser, så de unge kan kommer ud i en form for arbejdstræning. De unge kan snuse til forskellige slags arbejde og finde ud af, hvor meget de kan klare.
- Det vigtigste er, at folk kommer videre. De unge skal videre her fra og knytte an til det almindelige samfund; enten en uddannelse eller et arbejde, så de ikke bliver isoleret, mener Bent Frederiksen.
Nogle gange viser det så, at den unge alligevel ikke kan klare jobbet. Men også det ser klubben som et skridt videre.
- Måske har man en drøm, som ikke bliver opfyldt. Men så må man gå videre til noget andet. Det kan stadig være et godt
liv. Jeg har prøvet at arbejde fuld tid, og det kunne jeg slet ikke klare. Nu har jeg 15 timer om ugen, og det er fint med mig. Det giver mig meget livskvalitet at være ude, selvom det ikke er så meget. Jeg har en stor glæde i det jeg laver, og nu har jeg undgået indlæggelser i over år, så nu tror jeg faktisk, det lykkes, siger Therese Jønsson.
I samme hus som Klub Fontana ligger Bogstøtten, som er et tilbud til studerende med psykiske problemer. Her er aldersgrænsen lidt højere - op til 30 år. Bogstøtten holder mange rådgivende samtaler, og tilbyder også læsegrupper og specialundervisning om nødvendigt. Bogstøtten har også indrettet computerpladser, så de studerende kan komme her og skrive opgaver eller læse, hvis de har svært ved at strukturere arbejdet alene.
- Mange af de unge har et slip i deres liv. De er gået ned med flaget og har stået stille i nogle år. Nu skal de arbejde sig op igen. De er gået i stå med hensyn til uddannelse og arbejde. Nu skal de lære at tro på sig selv igen, når sygdommen er kommet lidt i baggrunden. Der går vi så ind og prøver at få dem i gang. Det er vi gearet til - at få dem videre, siger Bent Frederiksen.
Læs mere på www.klub-fontana.dk