Børn og unge

Undersøgelsesresultat

Succes med efterværn

To undersøgelser viser, at det er en rigtig god ide at fastholde kontakten til de unge, når de flytter for sig selv efter at have været anbragt på døgninstitutionen Bøgholt ved Århus

Af Torben Christensen, redaktionen@sl.dk

- Vi har længe gerne ville have lavet en undersøgelse af, om vores pædagogiske ide og praksis hang sammen. Vi havde en fornemmelse af, at det forholdt sig sådan. Nu ved vi det, og vi har dokumentation på det, og dermed har vi et godt grundlag at videreudvikle fra, siger Anne Bjerg, cand. psych. og forstander på Bøgholt i Århus.

Institutionen søgte første gang for 15 år siden socialministeriet om midler til at få lavet en undersøgelse af det pædagogiske arbejde og en opfølgning på, hvordan de tidligere elever klarer sig senere i livet.

Men først for tre år siden blev der bevilget midler fra ministeriet og Århus Amt til en undersøgelse, kaldet Bøgholtprojektet, som er lavet af Tina Andersen, cand. psych. fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

Der blev i samme periode lavet en praksisbeskrivelse af bofælleskabet Zonegården og Efterværnet, der holder kontakten til de unge, der er flyttet i egen bolig. Denne undersøgelse er lavet af Knud Erik Jensen fra Konsulent- og formidlingsenheden, Udvikling og Dokumentation med støtte fra U&F Fonden, SL's og BUPL's Udviklings- og forskningsfond.

I begge undersøgelser indgår interview med unge der er eller har været tilknyttet Bøgholt.

- Hovedkonklusionerne i begge under- søgelser er, at unge i 17-18 års alderen og med en problematisk opvækst ikke kan klare sig selv, selv om de har været på institution. I en årrække fremover har de fortsat brug for en kontinuerlig voksenkontakt, og Zonegården og Efterværnet blev blandt andet til på opfordringer fra tidligere elever, der gerne ville have en kontakt til voksne, som de var trygge ved, siger Anne Bjerg og fortæller, at efterværnsundersøgelsen viser, at 7 af de 11 unge, der på nuværende tidspunkt er udskrevet fra efterværnet, klarer sig selv uden støtte fra det sociale system.

Stabilt efterværn
I forbindelse med undersøgelsen Bøgholtprojektet blev 22 tidligere elever, der havde været på Bøgholt for 8 til 10 år siden, interviewet.

- Tolv af dem havde arbejde eller var i gang med en uddannelse. En fjerdedel var på overførselsindkomst, men klarede sig. Og en fjerdedel gik det ikke godt for. De var ude i noget kriminelt og/eller havde et misbrug. Vi er tilfredse med resultatet, men det betyder ikke, at vi kan hvile på laurbærrene. Vi vil gerne gøre det endnu bedre, siger Anne Bjerg.

Undersøgelserne giver hende og medarbejderne på Bøgholt nogle fingerpeg i retning af, hvor der kan gøres noget.

- Vi vil gerne fortsætte og udbygge vores efterværn, som startede i 1999 sammen med bofællesskabet Zonegården. Der skal være mulighed for, at den unge kan udskrive sig fra det social system, og vende tilbage igen. Og selv om den unge er udskrevet, skal kontakten til den unge holdes, gerne fra en pædagog, som den unge kender, siger Anne Bjerg, og dette er også en af konklusionerne i undersøgelsen, Bøgholtprojektet.

- De unge har behov for et fortsat sammenhængende og stabilt forløb langt ind i ungdomsårene. Der er behov for et miljø omkring de unge, hvor voksne fortsat er med til at definere og fastholde strukturen i hverdagen, og som samtidigt støtter de unge i udviklingen af de kompetencer, der er nødvendige for at kunne begå sig i en mere uforudsigelig verden. De unge har brug for en gensidig kontakt med en eller flere voksne. Men sådan en tilknytning kan ikke altid planlægges eller tilrettelægges.

Den kan kun skabes ved, at de unge bevæger sig i et miljø, hvor sådanne ressourcepersoner er til stede.

Resultaterne fra de to undersøgelser og en efterfølgende høring med fagpersoner bliver nu sammenfattet til brug i den fortsatte proces med at udvikle det pædagogiske arbejde på Bøgholt.

Uddrag af interview med tidligere elever fra undersøgelsen Bøgholtprojektet, om det at flytte fra Bøgholt, før Zonegården og efterværnet var en realitet:
- Jeg fik et chok med den lejlighed, fordi jeg skulle bo alene. Jeg kunne godt alle de praktiske ting, men jeg har altid været vant til at være sammen med andre, så det var svært at være alene.
- Det er ikke et almindeligt liv, og jeg tror også, at det er derfor, at mange bukker under, for den dag, du flytter, mister du et kæmpe netværk. De havde jo ikke de ordninger, som der er i dag. Men du bliver egentlig bare sat ud, og det er dér, de fleste ikke overlever. Du har intet netværk, for du ved, at din familie er stadig den samme.
- Det er jungleloven, der hersker, når vi kommer ud herfra. De svage af os bukker under, og de stærke af os klarer sig, og så er der dem, der klarer sig bedre end andre. Jeg boede som subsistensløs fra jeg var 17-18 år på et forsorgshjem, uden at der blev gjort en skid.
Hvad tænker du om det?
Som jeg altid har gjort: Systemet er til at lukke op og skide i.


Fakta om Bøgholt
Bøgholt i Århus har eksisteret siden 1974 og tilbyder døgnophold og skolegang til børn med alvorlige personlige, sociale og adfærdsmæssige problemer.

Foruden hovedinstitutionen Bøgholt, hvor der er plads til 30 elever i alderen mellem 12 og 16 år, har institutionen tilknyttet ungdomsafdelingen Skansen med plads til 8 unge i alderen 15 til 18 år. Herefter er der mulighed for, at de unge kommer videre til bofælleskabet Zonegården med plads til fire unge, hvor der er tilknyttet to pædagoger. Disse pædagoger arbejder også i Efterværnet, der holder kontakten til de elever, som er flyttet i egen bolig.

 

Se flere