Kongres 2004
Vanskelig navigation i en strukturel brydningstid
Når strukturreformen træder i kraft den 1. januar 2007, vil en stor del af de sociale institutioner få nye ejere og socialpædagogerne dermed nye arbejdsgivere. Det skaber store krav til synliggørelse af det socialpædagogiske arbejdsområde over for offentligheden og de nye beslutningstagere
Af Kurt Ladefoged, redaktionen@sl.dk
Det social område har allerede gennem længere tid været præget af økonomitænkning og omstrukturering. Denne tendens er på det seneste blevet kraftig forstærket. Med strukturreformen vil der samtidig blive lagt op til en øget afpolitisering, fordi større kommuner, store regioner og statslig overtagelse af flere opgaver - som for eksempel gymnasierne - bringer borgerne endnu længere væk fra politikerne.
Det kan føre til et øget embedsstyre, som ikke så let lader sig påvirke af borgernes ønsker.
De nye tendenser vil få stor betydning for de socialpædagogiske arbejdspladser på en række punkter, som angår: - Faget
- Fagets udførelse
- Fastholdelse og videreudvikling af faglige miljøer
- Aftalemæssige vilkår
- Samspillet mellem det aftalemæssige og det personalepolitiske
- Tilrettelæggelse af arbejdet
- Organisering i "nye" ansættelses- og arbejdsforhold
- De nye tendenser medfører ikke mindst et meget stort behov for at synliggøre det socialpædagogiske arbejdsområde. Det der foregår på området er i vidt omfang en stor hemmelighed for offentlighed og beslutningstagere, hedder det i det baggrundsmateriale, der udsendt til de kongresdelegerede, og som skal diskuteres i en af temagrupperne på den faglige dag.
Det har vist sig, at ukendskab til det socialpædagogiske arbejdsområde har været et stort problem i forbindelse med de politiske diskussioner, der har fundet sted under strukturreformens tilblivelse. Store udfordringer Derfor bliver det en stor udfordring for både SL centralt og lokalt, samt for socialpædagogerne på arbejdspladserne at synliggøre faget og på alle områder navigere sikkert igennem de omfattende strukturelle omvæltninger.
Der er endnu mange løse ender i strukturreformen. Og selv om de socialpædagogiske institutioner og tilbud som udgangspunkt bevares intakte, kan der også opstå problemer - eller udfordringer undervejs. Således vil de nydannede forvaltninger i de nye kommuner og regioner i de nærmeste år været travlt beskæftiget med at komme på plads - organisatorisk, kulturelt og så videre. Her er det vigtigt, at det socialpædagogiske arbejdsområde markerer sig og sætter sine fingeraftryk.
På det socialpædagogiske arbejdsområde bliver det en stor opgave at bevare og udvikle de specialiserede faglige fællesskaber. De fleste af disse opgaver løses i dag i amterne. Men med de nye større kommuner, kan det tænkes, at nogle af opgaverne overgår til andre organisationsformer - for eksempel kommunale samarbejder, selvejende institutioner eller sågar til private firmaer.
Ifølge strukturaftalen skal regionerne som udgangspunkt overtage de fleste specialiserede sociale opgaver. Men regionerne har ikke selvstændig økonomi. Det vil sige, at regionerne skal sælge deres tilbud til kommunerne, som man så må håbe vil betale, hvad det koster. Men måske finder kommunerne på noget andet. Og hvordan bevarer man så den faglige ekspertise. Det bliver en stor udfordring for SL's medlemmer.
Derfor er det også her meget vigtigt at synliggøre det specialiserede område, så de nye beslutningstagere forstår, hvad opgaven handler om. Nye lokale kontakter I dag kan SL's amtskredse koncentrere sig om at holde kontakt til politikere og forvaltning inden for et afgrænset geografisk område. I den nye struktur bliver regionerne så store, at de kommende regionspolitikere skal dække et område fra Nyborg på Fyn til Havneby på Rømø og fra grænsen til Give i Midtjylland, når man for eksempel tager den nye syddanske region. Det samme skal den nye regionsforvaltning.
Samtidig skal der ydes indflydelse på de nye kommuner. det bliver en virkelig udfordring for SL at skulle påvirke udviklingen af det socialpædagogiske område under disse betingelser.
At være medarbejder under en sådan omstrukturering er også noget af en udfordring, da de fleste må regne med at få nye arbejdsgivere, når kommuner slås sammen og amter bliver til regioner.
Fagretligt og ansættelsesretligt burde det ikke få nogen konsekvenser, idet lønmodtagerne har indgået kollektive overenskomster med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen.
Med de nuværende områdebestemmelser i SL's overenskomster giver det ikke problemer. Men hvis kommunerne begynder at kombinere tilbuddene på en måde, som ikke er kendt i dag, kan der måske opstå organisationsmæssige grænseproblemer.
Derfor er det også vigtigt, at strukturreformen bliver set i et medarbejderperspektiv, så der kan sikres løbende og fyldestgørende information om konsekvenserne for de socialpædagogiske arbejdspladser. Tvivl om evaluering I forbindelse med kommunalreformen er der etableret et nationalt evalueringsinstitut, der løbende skal evaluere de nye kommuners indsats på det sociale område.
På den ene side er det fint med en sådan evaluering, fordi det kan give ny viden. På den anden side står det også klart, at formålet med evalueringsinstituttet er et forsøg på fra centralt hold at holde de nye kommuner i ørerne. KL har derfor også prøvet at trække tænderne ud på instituttet - dog uden held.
Til gengæld skyder regeringen sig selv i foden ved kun at afsætte få millioner - 5, 5 millioner kroner om året - til instituttet. For de penge får man ikke meget evaluering - hvilket instituttet da også selv har indrømmet.