Screening
Synshandicap overses hos udviklingshæmmede
Mange voksne og ældre udviklingshæmmede får først sent konstateret, at de lider af synsnedsættelse. Men forsøget på at give dem et bedre syn, er ikke altid lykken. Mange udviklingshæmmede får et chok over det, de får at se
Af Kurt Ladefoged, redaktionen@sl.dk
"Traditionel dansk hygge med stearinlys og dæmpet belysning er ofte ubehageligt for mennesker med synshandicap. Derfor skal man også tage hensyn til de mønstre, man bruger i for eksempel gulvtæpperne.
Nogle synshandicappede tror, at der er trapper eller niveauforskelle i gulvet, hvis vi bruger meget spraglede tæpper med striber og forskellige farvebaner".
På boformen Bosager i Sønderborg blev man for alvor opmærksomme på problemet, da der kom en forespørgsel om at modtage en blind ung mand. Det førte til en drøftelse blandt personalet om, hvad man i grund vidste om blindhed og synsnedsættelse hos udviklingshæmmede. Og hvilke konsekvenser det burde få for den pædagogiske indsats.
Resultatet af drøftelsen blev, at personalets viden nok kunne være bedre. Og det førte til næste logiske skridt. Hvilket kendskab havde personalet egentlig til beboernes synsevne og den betydning, det havde for deres hverdag på Bosager?
- Vi henvendte os derfor til Sønderjyllands Amts daværende Tale- Høre- og Synsinstitut for at indlede et samarbejde og få specialfaglig bistand, fortæller daglig leder på Bosager, Annette Andersen.
- Her blev vi enige om at starte et screeningsprojekt i hele amtet for at se, hvor mange synshandicappede, der var blandt personer med varige fysiske og psykiske handicap. Og vi blev så valgt som pilotprojekt, fordi vi var de første, der havde sat fokus på problemet.
Men at lave synsprøve hos meget udviklingshæmmede mennesker er ikke så ligetil, som når vi andre får afprøvet synet hos øjenlæge eller optiker. Derfor måtte det daværende Hjælpemiddelcentralen, der skulle stå for synsprøverne indkøbe forskellige hjælpemidler og indhente specialviden om synshandicap hos udviklingshæmmede, inden undersøgelsen kunne gennemføres.
- Det blev besluttet, at selve synsundersøgelsen skulle foregå her på Bosager i beboernes vante miljø, så vi kunne opnå størst mulig tryghed. Derfor var beboerens kontaktpædagog også med ved undersøgelsen for at hjælpe med at tolke beboerens reaktion i de forskellige situationer.
- Udover de traditionelle målinger af øjets fysiske tilstand, anvendte vi også en række utraditionelle ting som slik af forskellig farve og størrelse, legoklodser af forskellig farve og en pop up klovn. Men her skulle vi også passe på med tolkningen.
- Således reagerede en beboer slet ikke på de slikprøver med lakrids, som vi anvendte. Men så kom vi i tanker om, at beboeren kun kunne lide chokolade. Så da vi skar chokolade ud i mindre stykker, fik vi den ønskede reaktion. I et andet tilfælde reagerede beboeren kun på gule ting. Men det mysterium blev opklaret, da man fandt ud af, at beboerens yndlingsfarve var gul.
Næsten halvdelen er synshandicappede
Resultatet af synsundersøgelsen blev, at næsten halvdelen af de 23 beboere havde betydelig nedsat syn. - 1 var blind (4 procent)
- 5 var stærkt svagtseende - under 10 procent synsevne (22 procent)
- 5 var moderat svagtseende - mellem 10 og 30 procent synsevne (22 procent)
- 2 havde lettere nedsat syn - over 30 procent synsevne (9 procent)
- 3 var tvivlsomme (13 procent)
- 5 havde ingen synsfejl (22 procent)
- 2 kunne ikke undersøges (8 procent)
Det er forholdsmæssigt flere end øjenlæge Mette Warburg fandt ved en tilsvarende undersøgelse i Nordjyllands Amt. Her havde 39 procent af de undersøgte væsentlig nedsat syn. Men her var populationen også større - nemlig 1000. Begge undersøgelsen bekræfter dog, at udviklingshæmmede har flere synshandicap end resten af befolkningen.
- Vi har nok haft en tendens til at overse synshandicap hos beboerne og troet, at synsproblemerne skyldes en forværring af andre handicaps, siger Pernille Mikkelsen, der er afdelingsleder på en af de tre bogrupper, Bosager er opdelt i.
- Nu hvor vi kender synshandicappet hos hver enkelt beboer, kan man forsøge at korrigere synet ved hjælp af briller. Men det er ikke altid lige nemt. Mange af beboerne har svært ved at vænne sig til brillen og tager den af eller smider den væk. Vi har således flere gange oplevet, at en brille er havnet i græsslåmaskinen, fordi beboeren har smidt den på græsplænen.
Synsindtryk forvrænges
Og det er måske ikke så mærkeligt, at mange synshandicappede beboere reagerer sådan. Lægevidenskabelige undersøgelser viser nemlig, at hvis man pludselig korrigerer et livslangt synshandicap, kan det på det nærmeste medføre et chok hos den udviklingshæmmede.
Den verden de nu kan se virker forvrænget og skræmmende. Nogle ting virker pludselig meget større - andre virker mindre. Vægge og gulve krummer på en anden måde.
- Via brillerne har vi kunnet få nogle af boerne til at se, men det er langt fra i alle tilfælde, at de bryder sig om det, de ser, siger Pernille Mikkelsen.
- Men i andre tilfælde er synshandicappet ikke større end at beboeren godt kan få noget positivt ud af at bruge brillen. Den pædagogiske udfordring bliver så at vænne beboeren til brillen. Måske starte med en svagere 10 kroners brille og så gradvist skifte dem ud, indtil man har nået den rette styrke.
- For beboeren får jo ikke mere i tilskud end andre mennesker. Så det er jo begrænset, hvor mange tusinde kroners briller, de har råd til skal ende i plæneklipperen, konstaterer Pernille Mikkelsen.
- Men det afgørende er selvfølgelig også, at beboerne selv føler, at de kan profitere af brillen. Ellers hjælper det ikke. Hvis en beboer godt kan lide at køre i bus og følge med i, hvad der sker på turen, kan det jo være en motivation til at bruge brillen. Eller hvis beboeren godt kan lide at se fjernsyn.
Hos nogle af beboerne er der imidlertid tale om, at de har det, der kaldes en cortikal synsnedsættelse. Det vil sige, at de har en hjerneskade, der bevirker, at de ikke kan udnytte det, de ser. At de er funktionelt blinde.
- I disse tilfælde er det en pædagogisk opgave for os at udvikle beboerens øvrige sanser. Hidtil har man forsøgt at lære mange udviklingshæmmede færdigheder via synet. Og det har jo vist sig ikke at have været muligt i mange tilfælde. Derfor er det en opgave at udvikle de øvrige sanser - for eksempel følesansen. Lys og indretning skal være rigtig
Efter at man har fået afdækket de enkelte beboeres synsevne, er der en række forhold i beboernes hverdag, som personalet er blevet mere opmærksom på.
- Vi har således fundet ud af, at vi skal være meget opmærksomme på lysforhold, møblering og indretning af de områder, hvor beboerne færdes og opholder sig, siger Anita Jacobsen, der også afdelingsleder i en bogruppe.
- Traditionel dansk hygge med stearinlys og dæmpet belysning er ofte ubehageligt for mennesker med synshandicap. Derfor skal vi også tage hensyn til de mønstre, vi bruger i for eksempel gulvtæpperne.
- Nogle af de synshandicappede beboere tror, at der er trapper eller niveauforskelle i gulvet, hvis vi bruger meget spraglede tæpper med striber og forskellige farvebaner. Nu hvor vi kender den enkelte beboers syn, har vi også fundet ud af, at vi skal dække bord på en anden måde og være opmærksomme på, hvordan vi serverer maden.
- Nogle af beboerne har deres syn ude i en af siderne. Her kan det ikke nytte noget at stille maden lige foran dem. Mange af disse beboere har også uhyre vanskeligt ved at lære at spise med gaffel eller ske. Og det har skabt mange frustrationer og konflikter at forsøge at lære dem det.
- Derimod kan disse beboere bedre "se" med fingrene. Det betyder, at nogle af dem også kan spise med fingrene. Men at spise med fingrene er ikke noget alle kan. Nogen kan lære eller genlære det, og det har stor betydning for det enkelte menneske, at det selv kan bestemme, hvad og hvor meget det putter i munden.
- Nogle har syntes, at det er uæstetisk at spise med fingrene og har i stedet madet disse beboere med ske. Men hvorfor ikke lade dem spise med fingrene, når nu det er en sans, de kan bruge?
- Nu hvor vi har fået større forståelse for, hvad beboerne kan og ikke kan, har vi fået mulighed for at udvikle det de kan. Det har gjort beboerne mere rolige og tilfredse og dermed skabt en mere harmonisk hverdag for os alle, fastslår Anita Jacobsen. Har skaffet sig viden
- Vores målsætning for arbejdet på Bosager er hele tiden at videreudvikle det pædagogiske arbejde til gavn for vores beboeres trivsel og udvikling, siger daglig leder Annette Andersen.
- Derfor har vi også måttet skaffe os bedre viden om, om hvordan blindhed og synshandicap påvirker mennesker. Så vi sendte to medarbejdere - herunder Pernille Mikkelsen - på et tre ugers modul på Instituttet for Blinde og Svagtseende i Hellerup. Desuden har vi været på flere studieture og haft kursusdage her på Bosager.
Personalet har blandt andet haft besøg af blindepædagogen Lilli Nielsen, der har arbejdet med handicappede børn i en menneskealder. Lilli Nielsens pointe er, at når man arbejder med handicappede inklusive synshandicappede, er det vigtigt at kende det normale barns udvikling for derved at se, hvilken betydning det har for det handicappede barn. Hun betoner vigtigheden af, at barnet diagnosticeres tidligt, og at man dermed får mulighed for at yde den rigtige hjælp og vejledning for at kompensere for handicappet.
- En del beboere har hjerneskader, der bevirker, at de har en mental udvikling, der svarer til et toårig barns. Andre er udviklingsmæssigt svarende til en seks måneders baby, men har mange års erfaring. Derfor er det naturligvis vigtigt for os at vide, hvordan et synshandicap indvirker på mennesker, der har en udvikling svarende til denne alder, siger Annette Andersen.
For at kunne udvikle arbejde inden for en blindepædagogisk referenceramme har Bosager haft to medarbejdere på mobilitykursus, samtidig med at nogle af medarbejderne er i gang med Den Nationale Grunduddannelse i Døvblinde regi (NGU).
Ved screeninger for synsproblemer på landsplan viste det sig nemlig, at nogle beboere også havde høreproblemer og to beboere var faktisk døvblinde.
Bosager i Sønderborg er en amtskommunal boform for voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionshæmning. Institutionen er taget i brug i 1987 og 23 beboere fordelt på tre bogrupper. Beboerne kommer hovedsageligt fra kommunerne i Alssund-området , hvilket gør det muligt at have et tæt samarbejde med beboernes familier.
Beboerne har eget værelse, hvor to deler toilet og bad. I nærmeste fremtid skal Bosager udvides med syv pladser, og samtidig skal institutionen ombygges, så alle beboere får egen lejlighed på 50-55 kvadratmeter med stue, soverum, tekøkken og eget bad og toilet.
Der er 43 fuldtidsansatte.
Adresse: Den amtskommunale bolig Bosager
Bosager 4, 6400 Sønderborg.
Telefon 7442 1666.
E-mail: bosager@sja.dk |
Landsdækkende indsats
Projektet på Bosager er led i en landsdækkende indsats på amtsplan, der skal styrke indsatsen for voksne udviklingshæmmede med synsnedsættelser - herunder at udvikle netværk og forbedre efteruddannelsen af medarbejderne.
Det er Udviklingscenter for Specialrådgivning, der er kommet med konkrete bud på, hvor amterne kan styrke indsatsen for voksne udviklingshæmmede med synsnedsættelser. Det drejer sig om fire hovedopgaver: - Øget viden hos øjenlæger og optikere
- Formidling af vejledende kriterier for henvisning til øjenlæger og optikere
- Synskontrol og videregivelse af synsoplysninger
- Styrkelse af den særlige specialpædagogiske indsats
Amterne har ansvaret for de tre første punkter, mens der til løsning af den specialpædagogiske indsats er etableret et landsdækkende netværk med ansættelse af en landsdækkende netværkskoordinator og en uddannelseskoordinator.
Netværkskoordinator Mie Karleby har base i Blindenetværket i Københavns Amt:
Bank Mikkelsensvej 10
2820 Gentofte
Telefon 3957 3693
E-mail: miekar@psf.kbhamt.dk
Uddannelseskoordinator Inger Lundsten har base i Synsinstituttet i Nordjyllands Amt:
Sofiedalsvej 92 A
9200 Aalborg V
Telefon 9634 2451
E-mail: syn.inger@nja.dk |