Synshandicappede udviklingshæmmede
Når der pludselig vendes op og ned på en tåget men kendt verden
Den britiske øjenlæge J.M. Woodhouse, Cardiff specialklinik for synsundersøgelser, har rammende beskrevet den situation, som synshandicappede kommer ud for, hvis de efter en livslang synsnedsættelse pludselig får korrigeret deres syn: "Hvor uklart verden end fremstår for en person med et brillebehov, som ikke er korrigeret, så er det en kendt verden - specielt hvis vi har at gøre med en voksen person, som er vokset op og altid har set verden på den måde.
Af Kurt Ladefoged, redaktionen@sl.dk
Hvis man pludselig giver en sådan person et klart billede - som vi formoder er bedre - giver vi også vedkommende en helt anden verden. Måske kan vedkommende i begyndelsen slet ikke forstå synsindtrykkene i denne nye verden, som måske opfattes skræmmende.
Når vi i almindelighed skal beslutte, om en person vil kunne få hjælp af en brille eller ej, er det vigtigste spørgsmål ikke brillernes forvrængning eller forstørrelse. De af os som bærer briller, vænner os til disse ting i løbet af en uge eller to, når vi begynder at bære briller, eller når vi får ændret vores brillestyrke hen ad vejen. Vi kender alle den lidt underlige fornemmelse, når vi tager nye briller på.
Men netop fordi de fleste af os begynder at bære briller, der kan korrigere for bygningsfejl på et tidspunkt, hvor vores synsdefekt er lille og herefter skifter briller hen ad vejen for at holde trit med en tiltagende defekt, oplever vi ikke disse forbigående forvrængninger som overvældende.
Hvis man derimod pludselig korrigerer en stor brydningsfejl, vil forvrængningen føles modbydelig.
Hele verden ændrer form med gulve, der skråner, samt døre og vægge, der krummer sig. Og da nogle ting pludselig synes meget større og andre ting meget mindre, bliver det næsten umuligt at bedømme afstande.
Men det som næsten er værre er, at disse forvrængninger og forstørrelser varierer afhængigt af, hvilken del af brilleglasset man kigger igennem. Enhver bevægelse med hovedet eller øjenbevægelse betyder, at ens omgivelser opfører sig helt uventet...
Undersøgelser fra 1960'erne om menneskers tilpasning til forvrængning fandt, at mennesker kun kunne tilpasse sig, hvis de kunne lave en aktiv og planlagt øje-håndkoordineret bevægelse med briller på.
I ét eksperiment kunne man konstatere, at de mennesker, der ikke fik mulighed for at bruge begge hænder selvstændigt, eller som blev skubbet rundt i kørestol, aldrig vænnede sig til brillerne.
De patienter som vi ser i vores specielle klinik for handicappede personer, som har svære fysiske funktionsnedsættelser, vil nok finde det umuligt at tilpasse sig de synsmæssige forvrængninger, som deres briller giver dem.
For at prøve at klare nogle af disse problemer, starter vi for det meste med at give patienten en mindre korrektion. Det betyder, at vi korrigerer noget af deres brydningsfejl og så, når personen har vænnet sig til de briller, forøger vi brilleglassenes styrke lidt ad gangen over flere måneder eller måske år.
På denne måde prøver vi gradvist at åbne personens visuelle verden stille og roligt og altid i personens eget tempo."
Kilde: Pædagogisk udviklingsarbejde med blinde og svagtseende. Rapport 1 af 3 år 2002. Bosager. Sønderjyllands Amt.