Synspunkt
Rideterapi som pædagogisk redskab
Heste er gode terapeuter. Det er uforpligtende at give dem kærlighed og være sammen med dem. Hestene er "overførende objekter", hvor de unge oplever en ikke-truende relation, som senere kan generaliseres ud til andre menneskelige relationer. Kæledyr kan lukke op for de mennesker, der kan have en følelse af hjælpeløshed, mangel på empati, negative relationer, samt mere konkrete psykiske lidelser, som anoreksi, skizofreni og lignende.
Af Tina, Carina, Gitte og Marianne, 02M - Kolding Pædagogseminarium , redaktionen@sl.dk
Vores opmærksomhed på rideterapi opstod i forbindelse med et Forsøgs- og Udviklingsprojekt (FOU), som er et led i vores merit-pædagoguddannelse på Kolding Pædagogseminarium. Vi blev hurtigt opmærksomme på, at det var svært at finde litteratur omkring emnet. Derfor lavede vi vores eget feltarbejde, og i den forbindelse besøgte vi Holmstrupgaard i Brabrand. For at få større kendskab til forskellige modeller talte vi med flere institutioner, der brugte eller havde brugt rideterapi i deres dagligdag, blandt andet. Siersbæklund ved Ringkøbing, som nok er Danmarks førende inden for rideterapi.
Holmstrupgaard er en institution for unge med forskellige problemer af social, emotionel eller psykiatrisk karakter. Institutionen bruger kreative værksteder i den daglige undervisning, herunder rideterapi. Hesteprojektet er en to-årig forsøgsperiode med økonomisk støtte fra Sygekassens Helsefond, SL's og BUPL's udviklings- og forskningsfond, Otto og Gerda Bings mindelegat, Tuborgfonden.
Hele undervisningsforløbet er baseret på, at de unge selv er aktører omkring hesten. De skal selv indfange, strigle og opsadle hesten. Selve ridetimen er som en almindelig ridetime, men der kan tit dukke en snak op omkring forskellige ting. Når ridetimen er afsluttet, sidder holdet sammen og snakker, her kan der snakkes om alt.
Formålet med rideterapien er at give den unge et positivt selvbillede. Det kan opnås via alle de små eller store "sejre", der opnås via omgangen med hesten. Det er jo en almindelig kendt sag, at jo flere sejre, vi oplever, jo mere vokser selvtilliden.
Et andet formål med rideterapien er at integrere den unges oplevelser i det virkelige liv og gøre den unge stærkere både fysisk, psykisk og socialt. Det kan være svært at adskille disse tre områder.
Fysisk: Børn og unge, der har haft et konfliktfyldt og belastet liv, lukker ofte af for kroppens signaler. Her gavner ridningen den unges kropsbevidsthed, da hestens bevægelser styrker balancen og koordinationen.
Psykisk virker det ved blandt andet at overvinde sin angst via nærkontakten med et angst-provokerende væsen - hesten. Den unge lærer at aflæse dens signaler og at have tillid til en anden "skabning" . Det er for eksempel en stor tillidssag/træning at rense hove på hesten.
Man skal være tryg ved den og omvendt, ellers vil den ikke løfte benet. Og man skal have tillid til at den ikke sparker.... Når der er stor fortrolighed vil mange søge tilflugt hos heste, når de har det skidt. Som en af de unge sagde til os: - Hesten er min psykolog. Når jeg har det skidt, går jeg ned til hestene, og så får jeg det bedre.
Social forbedring ses for eksempel ved større lyst og evne i kontakten med andre. Når den unge agerer i forhold til dyrene, er det dyrenes reaktioner, der lærer den unge, hvad man kan tillade sig, og hvad der ikke er acceptabelt. Ved at lære at tolke hestens signaler får den unge styrket sin sociale udvikling. Dette kan så overføres til, at den unge lærer at aflæse andres følelser og tilegne sig empati for sine medskabninger.
Staldarbejdet er ligeså vigtigt som ridningen, da omgangen med hesten i stalden styrker båndet mellem rytter og hest. Den unge vil få en oplevelse af, at det er uforpligtende at være sammen med dyret og give det kærlighed. Det kan oven i købet være, at den unge åbner sig for dyret, og det er gennem den følelsesmæssige kontakt udviklingen sker. Hele forløbet kan være meget grænse-overskridende for den unge. Men selvovervindelsen, mestringen og kontrollen af hesten, kan resultere i bedre selvtillid og selvværd hos den unge.
Den amerikanske psykolog, B. M. Levison, anser dyr for at være "overførende objekter". Den unge kan forme en ikke-truende relation til for eksempel hesten og senere bruge oplevelsen til at generalisere ud til andre menneskelige relationer.
Det er via den følelsesmæssige kontakt, vi styrer hesten, da vi på grund af hestens størrelse og styrke ikke er i stand til at kontrollere den via fysisk styrke.
B. M. Levison påstår, at kæledyr kan bryde igennem social isolation og tilbagetrækning. Det er vi enige i og kan tilføje, at hesten er bedst, fordi den med sin størrelse og styrke kan virke meget skræmmende på nogle, og der skal stor overvindelse til bare at gå hen til den.
Det er meget vigtigt at holde sig for øje, at hvis der skal et godt resultat til, skal der også en kompetent ledsager til. Det er ikke alle unge, der på egen hånd evner at kanalisere det ud i samværet med andre unge. Men ved hjælp fra en kvalificeret pædagog eller terapeut, der formår at hjælpe den unge til at omsætte sine oplevelser til samværet med andre unge, kan det lykkes. Til trods for, at der er dygtige personer, til at lytte og vejlede den unge, kan der stadig være nogen det ikke lykkedes for, men i de situationer skal vi være positive og tænke på, at de (forhåbentlig) har haft en god oplevelse.