Forbund og a-kasse

Fordelskort

Medlemskort med muligheder

I løbet af april sender Socialpædagogernes Landsforbund et medlemskort ud til samtlige medlemmer. Et elektronisk medlemskort, hvor der står kontaktnummer til SL og adresse på SL's hjemmeside.

Af Lone Marie Pedersen , redaktionen@sl.dk

Men det er ikke kun et medlemskort, det er også et fordelskort, der giver mulighed for rabatter, særtilbud og andre fordele hos en lang række leverandører. Ordningen, som er udviklet sammen med 12 andre LO-forbund, hedder LO Plus Kort.

Sammen med medlemskortet modtager SL-medlemmer også brochuren "Et medlemskort med muligheder". Heri er nærmere beskrevet, hvordan medlemskortet kan bruges.

SL sagde ja, da LO åbnede for et samarbejde om et nyt elektronisk medlemskort, fordi det giver muligheder for at give en bedre medlemsservice, fortæller forbundskasserer Kaj Skov Frederiksen.

- Vi ved endnu ikke, hvilke muligheder, det nye kort vil give medlemmerne, men vi valgte at springe på vognen, da LO inviterede, fordi vi selv ville have svært ved at udvikle de muligheder, som ligger i et elektronisk medlemskort.

- At det så også giver mulighed for rabatter på forskellige varer, betragter SL som en sidegevinst, fortæller Kaj Skov Frederiksen.

- SL's medlemmer har i forvejen muligheder for rabatter gennem Forbrugsforeningen, men LO Plus vil åbne for endnu flere rabatordninger.

Yderligere informationer om medlemskortet kan hentes på www.loplus.dk, hvor man kan se "om der er et tilbud eller en fordel, som passer dig". Er der ellers spørgsmål til LO Plus kan man ringe på 70 10 20 60.

Ligesom vi kun har ét arbejdsliv, har vi også kun ét seniorliv. Brug det rigtigt! Gør hvad du kan for at sikre dig og planlægge det bedst muligt – med eller uden efterløn

f:nyt - Både medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere kan frem til den 29. juni indstille kandidater til årets bedste kommunale leder

Vi skal vende synet på vores udsatte grupper, så det ikke er normen at se dem som en byrde, men som en ligeværdig del af vores samfund. Solidaritet er ordet!

Hvorfor er det os, der skal gøre det farlige arbejde, spørger gadeplansarbejder. Ekspert advarer socialpædagoger mod at opfatte vold som et arbejdsvilkår

Er der blevet flere eller færre voldstilfælde på de socialpædagogiske arbejdspladser? Der er der ingen, der ved, fordi statistikkerne siden 2003 ikke har vist det reelle antal

Selv om det var en del af hverdagen på opholdsstedet, at beboerne truede og tjattede til medarbejderne, kunne Rikke Hansen ikke vænne sig til at blive slået og sagde sin praktik op

Det er et klassisk dilemma, at socialpædagoger normaliserer volden, mener leder i socialpsykiatrien. Men de unge socialpædagoger tør godt sige fra over for vold fra brugerne, siger forbundets arbejdsskadekonsulent

f:nyt - Trods et pænt afkast på 10,2 pct. vil Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger se sig om efter nye investeringer i for eksempel Vietnam

TRE SPØRGSMÅL TIL TILLIDSREPRÆSENTANTEN

Se flere