Overlevelsesture
Usædvanlig sejr i arbejdsskadesag
Østre Landsret underkender Ankestyrelsen og giver SL medhold i sag om en socialpædagogs psykiske arbejdsskade efter en såkaldt overlevelsestur
Af Jens Nielsen , redaktionen@sl.dk
Det startede i løbet af 24 timer tilbage i 1997. Men først nu er sagen ved at finde sin afslutning.
Dengang for næsten syv et halvt år siden var socialpædagog Lis Clausen på "overlevelsestur" med sine kolleger. Det var en af de årlige socialpædagogiske dage, de skulle have det sjovt, og strabadserne ude i naturen skulle ryste personalegruppen sammen.
Det var en tur ud i regn og novembermørke, med uvished og overraskelser. Med vandring ad kulsorte skov- og markveje og over kolde vandløb. Med tovklatring og bestigning af en høj kornsilo. En tur, som mange bare ville se som en udfordring og en spændende oplevelse.
Men for Lis Clausen gik det helt anderledes. Udholdenhedsprøverne og de fysiske udfordringer var én ting - uvisheden og det psykiske pres, hun følte sig udsat for, satte sig dybe og varige spor.
Efter turen fik hun det dårligt, fik angstanfald, hun blev sygemeldt, mistede til sidst sit job. Oplevelsen har varigt ændret Lis Clausens liv, hun har været følelsesmæssigt ustabil og har siden kun kunnet håndtere et flexjob på halv tid.
Sagen har tidligere været omtalt her i Socialpædagogen, sidst i nr. 6 fra 19. marts 2004.
Det skete i anledning af, at Lis Clausen for et år siden vandt erstatningssagen mod arbejdsgiveren, der blev pålagt ansvaret for, at Lis Clausen havde fået sin arbejdsskade. Nu har Lis Clausen og SL vundet endnu en sag. Og en usædvanlig en af slagsen.
Det handler om, hvor skadet Lis Clausen er blevet - hvor store mén, hun har fået, hvordan hendes livskvalitet er ændret. Det handler altså ikke kun om arbejdsevne, men om hele hendes sociale liv, hendes evne til at være sammen med andre mennesker, møde nye ting og indgå nye sammenhænge.
Det fastsættes ved en såkaldt méngrad. Det sker i første omgang i Arbejdsskadestyrelsen, hvis afgørelse siden kan indklages til Ankestyrelsen.
I Lis Clausens tilfælde endte Ankestyrelsen med at fastsætte hendes méngrad til 5 procent. Det vil sige, at styrelsen mener, at hendes livskvalitet er varigt nedsat med fem procent. Den afgørelse har SL på Lis Clausens vegne indklaget over for Østre Landsret, og nu har SL altså fået medhold:
Østre Landsret har ganske enkelt underkendt Ankestyrelsen, og i stedet fastsatte retten méngraden til 15 procent, sådan som SL havde krævet på Lis Clausens vegne.
Og det er en ganske usædvanlig afgørelse, fortæller SL's advokat, Karsten Steen Jensen:
- Jeg er kun faldet over to andre sager, hvor domstolene har været inde over og hæve méngraden. Og jeg er ikke bekendt med fortilfælde, hvor domstolene har grebet ind med den begrundelse, man har brugt her, siger han.
Så bort fra egen ekspertise
Når SL vandt sagen skyldes det, at Østre Landsret valgte at lægge vægt på den indvending, som SL også henholdt sig til, nemlig at Ankestyrelsen i sin afgørelse så stort og flot på de konklusioner, styrelsens egen lægelige ekspertise var nået frem til.
I første omgang mente Arbejdsskadestyrelsen, at Lis Clausens skade udgjorde et mén på mindre end 5 procent.
- Men det mente vi var for lidt, når man så på, hvordan Lis Clausen havde det, og så på, hvordan hele forløbet havde påvirket hendes liv og forringet hendes tilværelse. Derfor klagede vi over afgørelsen til Ankestyrelsen, fortæller advokat Karsten Steen Jensen, som siger, at det generelt er svært at få Arbejdsskadestyrelsen til at anerkende psykiske skader - som for eksempel de skader, der kan opstå, hvis man som socialpædagog bliver truet af en bruger eller udsat for overgreb, der overskrider ens personlige grænser.
I Ankestyrelsen endte den lægelige ekspert med at vurdere méngraden til mellem 10 og 15 procent.
Alligevel fastsatte Ankestyrelsen i sin afgørelse fra november 2001 méngraden til kun 5 procent. I sin begrundelse over for SL skrev Ankestyrelsen:
- Den belastning, Lis Clausen har været udsat for, må karakteriseres som mild.
Men i den skriftlige lægeudtalelse fra Ankestyrelsen egen lægelige ekspert, psykiater Ole Bjørn Greve, hed det, at:
- Helheds vurderet skønnes der at foreligge en let til moderat posttraumatisk belastningsreaktion svarende til en méngrad i området 10-15 procent.
Ankestyrelsen valgte i sin afgørelse altså ikke bare at lægge sig i den lave ende af den lægelige anbefaling - man halverede den.
For Lis Clausen ville det betyde en halvering, at den godtgørelse, hun ville kunne få for den varige arbejdsskade, hun har fået.
Karsten Steen Jensen undrer sig over Ankestyrelsens fremgangsmåde:
- Jamen, jeg tror, at man i Ankestyrelsen har tænkt, at en sådan skade kan man ikke få af sådan en overlevelsestur - sagsbehandleren har simpelthen ikke troet på det. Og så er den lægefaglige konsulent blev ganske tilsidesat af lægfolk, så at sige. Det, syntes vi, er en betænkelig udvikling, og det giver dommen fra Østre Landsret os medhold i, siger han.
"Ikke med nogen føje" I sin dom slår Østre Landsret fast, at "de psykiske følger, som sagsøgeren har pådraget sig efter akutte belastning, har ubestridt udviklet sig til en kronisk tilstand". Retten fejer også Ankestyrelsens omtale af den belastning, Lis Clausen var udsat for, af banen:
- Overlevelsesturens belastning for sagsøgeren har ikke været mild, men moderat, og følgerne kan ikke med nogen føje karakteriseres som "lettere psykiske gener", når der er tale om, at der hos et tidligere så velfungerende menneske er indtrådt så indgribende personlighedsforandringer, at sagsøgeren helt har måtte omlægge sine private og arbejdsmæssige forhold, skriver retten i sin dom.
Dommerne noterer tørt, at de heller ikke kan få øje på nogen lægefaglig begrundelse for, at Ankestyrelsen har tilsidesat sin egen, ja, lægefaglige begrundelse. Og herefter giver SL og Lis Clausen medhold og fastsætte méngraden til 15 procent.
- Retten er ellers meget forsigtig med at blande sig i skøn, fordi de jo netop er foretaget af fagfolk - altså her læger, som har forstand på den slags, hvad jurister jo ikke nødvendigvis har. Men her har Østre Landsret altså lagt vægt på, at Ankestyrelsen netop ikke selv har fulgt sin egen læges vurdering, påpeger advokat Karsten Steen Jensen.
Han mener, at sagen bør vække til eftertanke i Ankestyrelsen
- Vi kan jo håbe på, at Ankestyrelsen nu føler sig forpligtet til at følge de vurderinger, deres egne læger foretager. Jeg synes, at vi har et pædagogisk forklaringsproblem over for de mennesker, der har en sag kørende, hvis klageinstansen Ankestyrelsen ikke engang følger deres egne lægelige eksperters konklusioner, siger advokaten.
En dom uden men'er
I SL kalder arbejdsskadekonsulent Kirsten Rosenstand dommen for "unik", og hun ser sagen som en test af retssikkerheden på området - med positivt udfald:
- De to første afgørelser i Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen var en voldsom degradering af det faktum, at der er forskel på mennesker og på, hvordan vi reagerer i forskellige situationer. Det er, som om man i Ankestyrelsen ikke har villet tro på, det kunne have de konsekvenser, og det er da rigtigt, at andre i samme situation, som den Lis Clausen var i, ikke reagerer på samme måde. Men dommen slår fast, at der ikke er nogen tvivl om, at begivenhederne i 1997 fuldstændigt overskred hendes grænser og for alvor forringede hendes livskvalitet, siger Kirsten Rosenstand, der har fulgt sagen fra starten.
- De psykiske arbejdsskader kan tit være meget vanskelige at dokumentere. Hvis der er tale om en faldulykke, ja, så er der ikke så meget at være i tvivl om, mens det i sager med psykiske mén kan være svært at bevise, at skaden ikke skyldes alle mulige andre ting i personens fortid. Men i Lis Clausens tilfælde var der intet - det var kun begivenhederne der i november 1997, der kunne have udløst det, konstaterer hun.
- Dommerne i Østre Landsret slår fast, at Ankestyrelsen ikke bare kan sidde deres egen lægelige ekspertise overhørig uden at komme med en gyldig begrundelse. Det er virkelig en hilsen til Ankestyrelsen om at respektere de forvaltningsretlige krav om, at alle afgørelse skal begrundes, som klageren kan forstå det, og så der er en sammenhæng mellem de oplysninger, der ligger, og afgørelsen. Og det er jo det, vi er gået efter i denne sag: Hvordan de er kommet om med at træffe denne afgørelse, siger Kirsten Rosenstand, der også er meget glad for den klare tone i dommen:
- Der er ikke nogle men'er i den, og der er ingen tvivl om, at vi fremover vil kunne henvise til den i andre sager. Og det er klart, at vi vil være ekstra opmærksomme på, om der er sammenhæng mellem de lægelige vurderinger og de afgørelser, der bliver truffet, siger Kirsten Rosenstand.