Udviklingshæmmede
En uge med Ritta
Pædagog Tina Hjorth Olsen har ført dagbog over sin uge sammen med Ritta
Af Tina Hjorth Olsen, redaktionen@sl.dk
Målsætning
Det overordnede mål er at give beboeren mulighed for at tilrettelægge forskellige aktiviteter, så hun kan få erfaring med at planlægge og afvikle et forløb. Det pædagogiske mål er at skabe en selvtillid hos beboeren, som på længere sigt vil bidrage til en selvstændiggørelse. Mandag
Dagens mål: At hun får lavet den ugentlige madplan. At beboeren selv etablerer en kontakt til rideskolen, planlægge rejseruten, formulerer spørgsmål til ridelæreren.
Jeg startede forløbet med at ridse op for Ritta, hvad vi havde aftalt at gøre i dag. Vi gik i gang med første opgave: at skrive madplan for en uge. Det tog lang tid, fordi hun havde mange andre tanker i hovedet, meget hun gerne ville vise mig og tale om - dyrene, musik.
Jeg lod hende bruge al den tid hun ville. Måske skulle vi lige spore os ind på hinanden.
Efterfølgende var hendes opgave at lave en rejseplan for vores besøg på rideskolen. Det viste sig at blive en stor opgave, da adressen ikke fandtes. Jeg foreslog forskellige muligheder, hun forsøgte, kom ud på mange omveje, men til sidst lykkedes det efter halvanden times søgen på nettet og en opringning. Hun var stolt.
Besøget på rideskolen - hun nød lugten af heste. Store og stolte dyr, der stod og gumlede på en ration havre. Ridelærerens modtagelse virkede lidt tam - "har vi nu plads til hende?????". Ritta fik ikke spurgt om det, hun ville.
Men aftalen kom på plads, "kom i aften, så ser vi hvad du kan". Ritta tænkte hele vejen hjem, fordi hun jo havde en aftale med en bofælle om at holde den ugentlige pigeaften. Måske ville hun med? Det ville hun gerne, og Ritta blev lidt lettet.
Besøget på rideskolen var ikke gået, som jeg havde forventet. Jeg havde ikke gjort det klart for hende, at hun selv skulle formulere spørgsmålene til læreren. Hun gik derfra med hovedet fyldt af ubesvarede spørgsmål. Jeg kunne ærgre mig over, at jeg ikke var bedre forberedt.
Hun spurgte: "Lever man længere, hvis man griner meget?".
Jeg svarede. "Det er der nogen, der siger, at man gør, hvis man er glad og positiv".
Hun sagde: "Så bliver vi to meget gamle".
Tirsdag
Dagens mål: At beboeren udvikler sine kreative evner, at få erfaring med hvilke materialer der kan bruges til at skabe sit eget fuglemiljø. At beboeren motionerer. At beboeren tilrettelægger rejseruten.
Hun fortalte mig begejstret om ridetimen aftenen før - hun havde fået den store sorte hingst. Hun kunne nemt styre den. Hun kunne starte på holdet med let øvede piger den næste tirsdag. Hun var kun usikker på det med betalingen, var det nu 350 eller 700 kroner? Jeg lovede at ringe og checke det.
Turen i dag gik til Hareskoven. Jeg kaldte hende rejseleder, hun fandt rejseruten meget hurtigt. Hun viste vej.
Vi skulle finde forskelligt materiale til at lave en fuglelegeplads til hendes undulat, Pingu Junior Pip.
Hun var opmærksom på fuglene i skoven, og "talte" med dem. I vores søgen gennem skoven, så vi huler, spor og egern. Hun fantaserede om, at vi befandt os langt væk fra denne del af verden, og at vi skulle finde vej og overleve.
Onsdag
Dagens mål: At beboeren kan skabe et produkt af det indsamlede materiale. At hun kan skabe trivsel for sit dyr.
Undulatlegepladsen skulle laves. Det indsamlede materiale, en gren, en kvist, tre kogler og en træknold skulle sættes sammen til noget brugbart. Der blev savet, klippet, bundet sammen, og juletræsfoden kom i brug uden for sæsonen. Nu havde hun skabt et træ til undulaten.
Den indkøbte gynge fik en passende plads, og klokkerne blev sat på række.
Undervejs bød hun velkommen til fotografen og journalisten, som i dag havde aftalt et besøg. Hun fortalte levende disse to fremmede mennesker om sit liv, sine drømme og mål. Jeg tænker seks år tilbage, da jeg mødte hende første gang. Dengang var hun en meget genert pige.
Hun havde i lang tid haft et ønske om at blive hundelufter - og i dag syntes alting at lykkes. Hun fik etableret en kontakt til en hund og dens familie. Hun var meget velkommen, også i fremtiden til at gå tur med Pelle, og vi gik en tur i sneen med en meget glad hund.
Torsdag
Dagens mål: At beboeren kan blive i stand til at "pleje" sig selv. At vi kan tale om egne og andres signaler.
Hun hang ud af vinduet, da jeg kom. "Jeg har en overraskelse til dig", råbte hun.
Det var uden tvivl en glædelig overraskelse, hun kunne næsten ikke vente med at fortælle, til jeg kom ind. Hendes undulat havde for første gang i dens liv været ude og flyve. Hun fortalte med stor glæde og meget detaljeret, hvordan det var gået til.
"Bare du havde været der". Hun ville ønske, at vi havde oplevet det sammen, når vi nu havde talt så meget om det de sidste par dage.
Resten af dagen skulle være kvindedag. Vi startede med at købe ind til en rigtig kvindefrokost (salat). Hun genfortalte forløbet med den frigjorte undulat, mens der blev snittet og hakket.
Efterfølgende skulle hun have plejet hud og hår. Hun satte afslapningsmusik på, lagde sig på sofaen, og jeg smurte hendes ansigt ind i æggehvider. På hendes lukkede øjne lagde jeg to agurkeskiver. Hun nød at ligge der - med dejlig musik i ørerne og underlige ting i hovedet. Jeg spurgte om jeg skulle læse op af den hestebog, jeg kunne se, hun var i gang med.
Æggehviderne begyndte at størkne, hvilket gav hendes hud rynker. Vi talte om at blive gammel, om hudens naturlig ældning, hun så sine smilerynker. Vi sammenlignede vores ansigter og talte om andres ansigter.
Så blev det tid til hårkur, jeg smurte æggeblommer i hendes hår. Var det ulækkert ? "Nej" svarede hun, det er ligesom at få farvet hår". Hun sad med det et stykke tid, og gik derefter i bad.
Dagen sluttede med at vi skulle lave aftensmad sammen. Vi havde så travlt med at snakke, at karrykålen pludselig lugtede brændt. Det, vi kunne redde, smagte godt nok, men det gav anledning til endnu et godt grin.
Fredag
Dagens mål: At beboeren tilrettelægger ruten. Hvordan præsentere vi os selv, hvordan præsentere andre sig selv? (påklædning, tale, kropssprog).
Vi startede dagen med morgenmad sammen med to af hendes bofæller og en af de andre hjemmevejledere. Hun sad og kiggede på deres ansigter, der var jo også rynker, selvom vi havde forskellige aldre. Hun fortalte om nogle af ugens oplevelse, om hvordan jeg havde "kvajet" mig, og hvor meget hendes lattermuskler var blevet brugt.
Snakken om alder førte os tilbage til vores barndom. Selvom der var aldersforskel på os, der sad om bordet, havde vi leget mange af de samme lege. Vi huskede tilbage på lege, hvor spyttelængden var en måleenhed, opskrivning af nummerplader, mælketænder, huler og forbudte ting.
Resten af dagen tilbragte vi i Sverige. Vi spiste frokost, kiggede på forretninger. Hun ville købe en svensk melodi grand prix-plade. Hun oplevede, at hun kunne kommunikere med svenskerne, selvom hun talte dansk. Vi fik ikke talt så meget om vores og andres signaler - det virkede ikke naturligt. Hun var mere optaget af at kigge på ting og af at forstå det svenske sprog i skrift og tale. Vi var begge trætte på vejen tilbage til Danmark, så vi fik en lille lur i bussen. "Det har været en dejlig uge, den er bare gået for stærkt."