Udviklingshæmmede ældre
På egen maskine
På Vestereng er den pædagogiske omsorg i centrum - og man må spise med, hvem man vil, og hvor man vil
Af Jens Nielsen, redaktionen@sl.dk
Efterhånden som antallet af udviklingshæmmede ældre steg, vokset behovet for særlige tilbud til denne gruppe borgere, og det fik Fyns Amt til tilbage i 1996 at bede ledelsen på Elleruphus om at udvikle et nyt tilbud særligt rettet mod de ældre udviklingshæmmede.
Elleruphus skulle under alle omstændigheder totalrenoveres, og det blev derfor besluttet at bygge nyt, og i august 2003 blev Vesterengs 29 boliger og de tilhørende fællesarealer indviet.
Her er der lagt stor vægt på, at beboerne måske nok er "gamle" i hovedet og har brug for støtte døgnet rundt, men ikke nødvendigvis er meget plejekrævende og kan klare en række ting selv.
Rent konkret har det for eksempel betydet, at personalet stort set har trukket sig fra måltiderne.
Beboerne skal have den hjælp, de har behov for, men de skal nyde deres måltid og ikke efterlades i en "barnerolle", hvad der ofte kan ske ved misforstået omsorg og moral.
- I tilknytning til boligerne er der fælles arealer, og derudover er der serviceområder med en café og køkken. Desuden er der en "kulturcafe" - det der førhen ville have heddet internt dagtilbud - som er et tilbud om samvær og aktivitet, hvor man kommer og går, som man vil. Og når der spises, må man sidde hvor man vil - inde hos sig selv eller ude sammen med andre. Vi er gået bort fra den der tanke om faste pladser ud fra et eller andet pædagogisk sigte. Beboerne må sidde med, hvem de vil, og deres måltider skal ikke overtages af pædagoger, der sidder og taler hen over dem og fra bord til bord. Det skal ikke være et overvåget rum - beboerne skal køre på egen maskine, siger Rose Olsen.
Hvor andre plejehjem har lukket deres eget køkken og koblet sig på det kommunale storkøkken, er Vestereng gået den modsatte vej. Her har man et stort køkken og en kok ansat, der også præsenterer maden hver dag:
- Det kan godt være, at vores beboere ikke kan lave mad selv mere, men de skal i hvert fald kunne se maden blive lavet. Ja, der er faktisk lavet en tilskuerplads, hvor man kan se til - og så kan de fleste jo godt være med til at lave et eller andet, ikke af pædagogiske grunde, men fordi de kan lide det, siger Rose Olsen.
De beboere, der ikke kan klare så meget - som for eksempel er demente og skal have ekstra meget hjælp - de beskyttes af det, som man på Vestereng kalder "situationsbestemt afskærmning".
- Vi lader situationen bestemme, om en beboer har brug for særlig beskyttelse. Det kan være en, der bliver forstyrret ved at spise med flere, det kan være en, som står sent op, eller har nogle andre behov, som kræver at vedkommende bliver skærmet effektivt af fra de fælles ting. Nogle har det måske bedst med, at nogle bestemte ting er på en bestemt måde, og der skal være ét rum, hvor de kan være sikre på omgivelserne. Men selvom man måske ikke lige kan deltage i for eksempel spisningen sammen med de andre, kan man jo godt have glæde af at være sammen om andre ting, påpeger Rose Olsen.
Pædagogik i centrum
Vestereng har fået meget opmærksomhed for sit arbejde med de ældre og demente udviklingshæmmede, og stedet modtager mange besøgende fra både Danmark og udlandet - særligt fra Norge har der været interesse for arbejdet. Derudover holder Rose Olsen mange foredrag - ofte for personale og forvaltninger på det normale ældreområde, som ser nogle udviklingsmuligheder for almindelige plejehjem.
Selvom Vestereng er for ældre mennesker, spiller det sygeplejefaglige en ret beskeden rolle. I stedet er det pædagogerne og deres arbejdsfelt, der er i centrum i den teambaserede struktur.
- Vi har valgt at prioritere det pædagogiske personale. Vi har også ansat social- og sundhedsassistenter til plejedelen, men den pædagogiske empati og forståelse er helt afgørende for vores beboere. De har brug for coaching hele livet, kan man sige, siger Rose Olsen.
Assistance fra sygeplejersker til meget syge og endda døende beboere er mindre påkrævet, end hun på forhånd havde ventet:
- Vores beboere kan blive boede her helt til det sidste - også i terminalfasen - og det betyder, at døende ikke skal flyttes fra miljøet og deres hjem. Men vi har faktisk ikke det store behov for sygeplejefaglig assistance. Der må jeg sige, jeg er blevet overrasket over, hvor gode pædagogerne er til at håndtere det. Det er klart, at første gang man står med en døende, så er det svært. Vi har for eksempel haft en kræftsyg beboer, der har været i terminalfasen i et år efterhånden, men det håndterer personalet meget fint, fortæller Rose Olsen.
Vesterengs hjemmeside er endnu ikke i luften, men stedets servicedeklaration kan læses på www.social.fyns-amt.dk/wm162903