Evidens
Politisk dille eller redskab for fremtidens velfærd?
Hvert år bruger vi milliarder af kroner på velfærd. Men vi har langt fra altid har styr på, hvad pengene bliver brugt til –om vi får mest mulig socialpædagogik for pengene, så at sige
Af Jens Nielsen , redaktionen@sl.dk
Det er her evidens kommer ind i billedet. Evidens er en metode til at veje og måle mange metoder og indsatser mod hinanden. Formålet er at finde frem til det, der giver det bedste resultat.
Skal man behandle stofmisbrugere kan man med evidens-metoden gå ind og sammenligne resultaterne fra måske 500 projekter og institutioner, der er blev målt og registreret efter den samme metode, og deraf kan man ifølge tankegangen finde det, der virker bedst. Skattestop og øget velfærdspres gør det i disse år meget svært at sige nej til sådan et redskab.
Men hvor brugbart er evidensredskabet så i praksis? Kan det bruges til at foretage konkrete vurderinger ned på institutionsplan? Kan man i det hele taget overføre den viden, evidensmetoden giver, til politiske og administrative beslutninger med sikkerhed for, at det så er det rigtige og giver bedre velfærdsydelser?
Kan man beskrive det socialpædagogiske arbejde på en formel, så man kan sammenligne danske, amerikanske og norske projekter?
Eller er evidens-metode bare en politisk dille, der kun har begrænsede anvendelsesmuligheder, når det handler om et felt som socialpædagogikken?
SL har deltaget i Huset Mandag Morgens debatgruppe om evidens og velfærd, og det fik i sidste nummer af Socialpædagogen to forstandere fra Solhaven til at kritisere SL’s kurs. Vi har bedt dem uddybe deres kritik og bedt SL svare igen. Og så giver fire aktører fra forsknings- og forvaltningsverdenen deres bud på hvad evidensredskabet kan og ikke kan.
Læs mere på www.sl.dk/socialpædagogen