Evidens

Samtale fremmer beslutningerne

Evidens-metoden vil gøre det lettere for forvaltningerne og politikerne at forstå den socialpædagogiske praksis – og det bliver beslutningerne bedre af, mener kommunaldirektørernes formand

Af Jens Nielsen , redaktionen@sl.dk

På den ene side kan Allan Vendelbo godt forstå den skepsis, som mange socialpædagoger føler over for al snakken om evidensbaseret socialt arbejde. På den anden side går den ham på, for han ser store muligheder i evidens-tanken. Muligheder for at træffe bedre beslutninger og for at få flere redskaber end blot de økonomiske, når der skal prioriteres i de sociale tilbud.

Ud over at være formand for Kommunaldirektørforeningen er Allan Vendelbo kommunaldirektør i Ballerup Kommune.

- Skepsissen er vel forståelig – det er jo sket før, at der er ’opfundet’ noget nyt, som indimellem har hængt sammen med reduktioner og med politikernes ønske om at ’blande sig’. På den anden side ærgrer den skepsis mig, for det handler i bund og grund om at dokumentere fagligheden, siger han.

- Som socialpædagog skal man ikke være bekymret. Evidens-debatten er en katalysator for den diskussion, der skal være på det socialpædagogiske område – en diskussion om hele tiden at forfine de redskaber, man bruger. Man kan sammenligne det med den pædagogiske konsulentordning på daginstitutions- og skoleområdet, hvor det har haft en stor energiskabende virkning.

I Kommunaldirektørforeningen ser man i evidens-tankegangen en stor mulighed for at få øget den viden om for eksempel socialpædagogiske metoder og tilbud, som bruges til at træffe beslutninger:

- Hovedudfordringen for os er, at det ikke er alle dele af det sociale område, der ved nok om effekterne af deres eget arbejde. Det er jo slemt nok. Der er oven i købet nogle områder, hvor indsatsen har haft den modsatte virkning af den tilsigtede. Og på store – og dyre - områder som anbringelser og integration ved vi stort set intet. Der ville det da som kommunaldirektør være rart at kende noget til virkningerne af de forskellige indsatser, siger Allan Vendelbo.

Han peger på, at evidens-tankegangen har sine begrænsninger, når det handler om det socialpædagogiske:

- Vi ved selvfølgelig godt, at det specielle område er så funderet i sammensatte relationer og menneskelige faktorer, at det kan være svært at sætte det på formler. Men det skal ikke få os til at sige, at vi slet ikke skal måle effekten af vores arbejde og måle det bedre, end vi gør i dag.

Han mener, at evidens-metoden kan være med til at ruste forvaltningerne og politikerne til at træffe bedre beslutninger:

- Der er heller ingen tvivl om, at i en efterfølgende beslutning – politisk eller administrativ –  vil det evidens-dokumenterede arbejde veje en del. Det vil være et supplement til den erfaring og de holdninger, som lægges til grund for afgørelserne. Jeg tror, at den, der først dokumenterer sit arbejde, får nogle muligheder for udvikling, de andre ikke får, siger Allan Vendelbo.