Evidens

Vi skal vise, hvad vi kan og vil

Forskning, undervisning og praksis skal hænge bedre sammen, siger socialchefernes formand, der har visse forbehold, men taler for evidens som et redskab mod overdreven effektivitets-fiksering

Af Jens Nielsen, redaktionen@sl.dk

Socialpolitik er lidt ligesom fodbold – det er noget, alle mener at have forstand på. Det gør det ekstra vigtigt for de socialpolitiske aktører at have styr på argumenterne, og der kan evidens-tankegangen komme ind i billedet.

Det mener formand for FSD, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ole Pass, der også er socialdirektør i Rødovre Kommune. Og derfor hilser han debatten om evidens i socialt arbejde meget velkommen:

- For os, der arbejder på det sociale område, er det irriterende, at man i offentligheden og fra politisk hold kan drage stort set alt, hvad vi gør, i tvivl, fordi vi mangler ordentlig dokumentation.

Det er ikke nok at henvise til gode resultater – derfor skal vi simpelthen blive bedre til at vise, hvad vi gør, hvorfor vi gør det, og hvordan det virker, mener Ole Pass.

Han peger på, at det handler om at se selvkritisk på sin egen verden:

- Der er jo sådan en kultur på socialområdet, hvor man gør det, man tror virker. Der er ikke nogen tradition for at læne sig op af forskningsmæssige viden – der er ikke nogen rigtig funderet forskningstradition blandt socialarbejdere, mener han.

Men for Ole Pass og socialcheferne  handler evidens også om kunne imødegå den detailstyring, som æder sig ind på for eksempel de socialpædagogiske tilbud:

- Når vi i FSD er  aktive for at få mere evidensbaseret socialt arbejde, er det ikke bare, fordi vi godt ved, at alt ikke er lige godt og lige rigtigt. Det er også, fordi vi ønsker at påvirke de metoder,  vil vil blive målt på. Vi skal ikke bare overtage den evalueringskultur og –metode, der findes i eksempelvis erhvervslivet eller sundhedssektoren, men opbygge vores egen. Hvis vi undlader det, risikerer vi at blive målt ud fra formelle krav og regler - hvilket meget populært fra centralt hold - og ud fra effektivitetskrav, der ikke har sammenhæng med resultatet af vores indsats, siger Ole Pass

- Der bliver jo allerede lovgivet om socialfaglige metoder – ned i detaljerne, så at sige. Med evidens-tankegangen kan vi bidrage til, at der skabes et troværdigt beslutningsgrundlag for politikerne, mener han og peger på den nylige debat om slægtsanbringelser.

- Det popper op som et politisk ønske om, at nu skal vi satse på det - der ville jeg da være mere tryg, hvis man i langt højere grad kunne skele til de erfaringer, der er gjort i andre lande, siger Ole Pass.

Men netop i det at trække på erfaringer fra udlandet ligger også en af svaghederne i evidens-tankegangen, mener han:

- Udenlandske resultater og forskning er god at få forstand af, men det kræver selvfølgelig, at man er opmærksom på de ofte meget store forskelle på Danmark og for eksempel USA, hvor mange forskningsresultater kommer fra. Omvendt er det tåbeligt ikke at gøre brug af den udenlandske erfaring. Det er bare vigtigt, at det hele bliver oversat til dansk – både sprogligt og kulturelt, siger Ole Pass.

Men det er ikke den eneste oversættelse, der er påkrævet, hvis evidens-tanken skal vinde indpas:  Skal evidens-tanken bruges til noget, skal den have praksis-nærhed – resultaterne skal kunne bruges til noget ude i for eksempel den socialpædagogiske hverdag, mener han. Og det kan udgøre et problem, mener han, for forskerne er selv for dårlige til at formidle, og socialarbejderne er generelt for dårligt rustet til at forstå og arbejde med forskningsresultater.

Og heller ikke på rådhuset er vi med på forskernes sprog, mener Ole Pass:

- Vi har et forskningsmiljø, et undervisningsmiljø og et forvaltningsmiljø, der slet ikke hænger sammen – der burde vi skele til vores naboer, hvor socialarbejder-uddannelserne er langt mere integreret i det akademiske miljø, siger han.

- Det ligner en svær opgave, der har lange udsigter, men jeg tror, der kommer en ’vækkelsesbølge’, der få det til at ske. Velfærdspresset øges, udgifterne stiger, vores viden øges - og jo mere du ved om et område som for eksempel autisme, jo dyrere bliver indsatsen. Brugerne forventer mere og mere – kravet om kvalitet vil vokse, og det vil, tror jeg, presse nogle af de ændringer igennem, siger socialchefernes formand.