Udsatte børn

Lodtrækningsforsøg på vej

Styrelsen for Social Service forbereder en undersøgelse, der skal dokumentere om en ny, manualbaseret metode hjælper udsatte børn. Det indebærer blandt andet, at der skal trækkes lod om hvilken behandling et barn skal have

Af Maria Rørbæk, redaktionen@sl.dk

Hvilken hånd vil du have?

Højre?

Eller venstre?

Peger du på den ene, skal dit adfærdsvanskelige barn hjælpes med forældretræningsprogrammet PMT.

Vælger du den anden, får dit barn den traditionelle støtte.

Helt så bogstaveligt kommer det ikke til at foregå, men det bliver en form for lodtrækning, der efter årsskiftet skal afgøre, hvordan en række danske familier med adfærdsvanskelige børn skal hjælpes.

Styrelsen for Social Service under Socialministeriet gør nemlig klart til at teste metoden Parent Management Training (PMT), der bruges til at træne forældre til adfærdsvanskelige børn, så far og mor bedre kan kommunikere, opmuntre og sætte grænser for deres børn.

PMT i Danmark Socialministeren og satspuljepartierne har afsat 17 millioner kroner til afprøvning af PMT i Danmark i perioden fra 2004 til 2007. Pengene anvendes til uddannelse, afprøvning af PMT i en række udvalgte kommuner og til forskning. Der skal ikke betales licens for at bruge PMT. Styrelsen for Social Service er ansvarlig for, at PMT implementeres og forankres i Danmark. I første omgang sker det i samarbejde med Ringkjøbing Amt og Aalborg, Ikast, Holstebro og Herning kommuner. De første fire, danske PMT-terapeuter er under uddannelse samtidig med, at de under supervision praktiserer PMT. Uddannelsen varer halvandet år og består af 20 undervisningsdage, vejledningsdage hver anden uge og hjemmeopgaver.  I begyndelsen af 2006 bliver der mulighed for at begynde på et nyt hold. Prisen for deltagelse bliver cirka 40.000 kroner.

Krav om forskning
PMT er udviklet i USA og videreudviklet i Norge.

Metoden har to vigtige kendetegn. For det første er den manualbaseret. Behandleren følger en „opskrift“kombineret med at han/hun stadig skal bruge sin professionelle og socialpædagogiske indsigt afhængig af situationen.

For det andet må PMT kun anvendes, når praktikken kobles med et forskningsprogram, der evaluerer, om det virker.

I Norge er de allerede nået langt med et stort undersøgelsesprogram.

I Danmark er de første PMT-terapeuter først ved at blive uddannet. Det tager halvandet år, og de får deres certificering omkring årsskiftet.

Herefter er de klar til at lade forskere måle og veje deres indsats.

–Sidst på sommeren vil der blive lavet en udbudsrunde, der har til formål at afklare hvem, der skal forestå forskningsarbejdet i PMT i Danmark, siger projektleder Lars Birkegaard fra Styrelsen for Social Service.

De nærmere detaljer skal afklares med forskningsinstitutionen, men det ligger fast, at der bliver tale om før og efter målinger samt et randomiseret forskningsdesign, hvor tilfældighederne afgør, hvilke familier, der får PMT og hvilke, der får traditionel behandling. Forældrene skal give samtykke for at deltage i undersøgelsen, der skal bygges op efter norsk forbillede.

 

Målgruppen for PMT-behandlingen omfatter forældre, hvor barnet: Er mellem 4 og 12 år Bor hos mindst en af de biologiske forældre Har en antisocial og udadreagerende adfærd Lider af alvorlige adfærdsforstyrrelser Udviser oppositionel adfærd Målgruppen omfatter ikke forældre med børn: der lider af autisme hvor der er dokumentation på seksuelle overgreb der er alvorligt psykisk udviklingshæmmede af alvorligt psykisk udviklingshæmmede forældre eller forældre med alvorlige psyko-patologiske symptomer. Kilde: www.pmt.dk

Et etisk dillemma
Tidligere har man afholdt sig fra at lave lodtrækningsforsøg inden for det sociale område, fordi det kan virke uetisk at trække lod om behandlingen. Etikken har derimod dikteret, at man altid skulle give det bedste tilbud til det enkelte barn.

Lars Birkegaard:

–Men på nuværende tidspunkt er det jo ikke dokumenteret, hvad der er det bedste tilbud. Tilfældighedsprincippet sikrer et pålideligt grundlag for at vurdere hvilken behandling, der er bedst. Vi vil gerne blive lidt klogere på, hvad der virker, og hvad der ikke virker over for bestemte typer af familier. I dag bliver der helt sikkert udført meget godt socialt arbejde, men det der mangler er dokumentation for, hvilke metoder, der virker hvornår.

Forskningsleder Terje Ogden fra Atferdssenteret, der er ejet af Oslo Universitet og står for PMT, ser heller ingen etiske problemer ved lodtrækningsforsøget.

–Jeg mener, vi har en etisk forpligtelse til at lave kontrollerede studier, fordi det er uforsvarligt at udsætte børnefamilier for noget, vi ikke kender effekten af, siger han.

I alt 100 familier har sagt ja til at deltage i det norske forsøg. Den ene halvdel har fået PMT-behandling. Den anden halvdel det, der kaldes, „threatment as usual“, altså den behandling, de ville have fået, hvis PMT ikke var en mulighed.

–Det er en del af vores etik, at alle de familier, der deltager i forsøget, skal have et godt, forsvarligt tilbud. Det er ikke sådan, at de familier, der ikke trækker PMT bliver kastet ud af døren. Vi taler om lodtrækning mellem to gode tilbud, siger han.

Terje Ogden og hans team har indsamlet alle de data, de skal bruge til at sammenligne PMT med „den sædvanlige behandling“, men der går et år, før resultatet er klart.

–Vi har set på tendenserne, og vi har forhåbninger om, at PMT er et godt tilbud til børnefamilier, men vi har ikke tal på det endnu. Vi har også fået mange positive tilbagemeldinger fra familier, der siger, at det er et godt tilbud, men man skal ikke lægge for meget i det, for måske henvender mindre tilfredse familier sig ikke til os i samme grad.

I Norge begyndte arbejdet med PMT i 1999.

Sådan måles adfærd Grundlaget for at evaluere forældretræningsprogrammet PMT (Parent Management Training) er en metode til at måle, hvordan barnet opførte sig før og efter behandlingen. Det sker dels ved hjælp af spørgeskemaer, som skal udfyldes af forældrene og andre personer omkring barnet, dels ved hjælp af videooptagelser. Barn og forældre bliver bedt om at løse en samspilsopgave, mens kameraet snurrer. Det kan for eksempel handle om at beslutte, hvad familien skal lave på søndag. Bagefter gennemser forskerne videoen og vurderer i hvor høj grad, der har været tale om positivt, negativt eller neutralt samspil. Det sker ved hjælp af et skema, der fastslår, hvordan bestemte typer samspil skal karakteriseres. Efter behandlingen gennemføres en lignende øvelse, så man kan sammenligne samspillet før og efter og se om, det er blevet mere positivt. Til slut sammenligner forskerne resultaterne i den gruppe børn, hvis forældre har modtaget PMT, med resultaterne i den gruppe børn, der har været i en anden form for behandling. Ifølge Terje Ogden fra Atferdssenteret i Norge viser amerikansk forskning efter ovenstående metode, at PMT kan medføre et mere positivt samspil mellem børn og forældre og dæmpe barnets aggressioner.