Arbejdsmiljø

Syge af arbejdet

Susanne var en af de garvede

De sidder i døgninstitutionens stue. Aftensmaden er spist, og mørket har lagt sig. Et par unge flyder tavse på sofaen foran fjernsynet. Ude i køkkenet er en af medarbejderne i gang med at rydde af bordet sammen med et par af beboerne.

Af Karianne Bengtsen Blem , redaktionen@sl.dk

De er to på arbejde den aften. I sofaen sætter Susanne sig til at sludre lidt med en af pigerne.

Susanne er socialpædagog og 48 år. Hun er en af de garvede. En af dem der har været længst på døgninstitutionen, som ellers har haft stor udskiftning i personalegruppen. Otte-ni år er det blevet til. Hun har skabt et godt forhold til mange af de unge, der har været ind og ud af institutionen gennem tiden. De seneste tre år har Susanne været kontaktperson for Michael –en femtenårig dreng med masser af kriminalitet i bagagen.

Midt i snakken med pigen hører Susanne Michaels stemme hæve sig. Noget falder på gulvet. Susanne rejser sig og løber ud mod køkkenet. Hun ved godt, hvad der er optræk til. Da hun når derud, har Michael presset kollegaen op mod væggen. Hun er noget mindre end Susanne, og Michael er 1,80 høj.

Susanne kiler sig ind imellem dem, og kollegaen vrider sig fri og løber hen til telefonen for at ringe efter hjælp, mens Susanne forsøger at afværge slagene fra Michaels næver. Meldingen er, at de må ringe til politiet og i øvrigt klare situationen, så godt de kan. Susanne er jo garvet, kender Michael godt og ved, hvordan hun kan få ham ned på jorden igen, lyder det. Kollegaen smider røret på, ringer 112, og kort efter ankommer politiet.

Susanne kommer på skadestuen. Her får hun syet en flænge i ansigtet. Derefter tager hun hjem. Et par dage senere er hun på arbejde igen. Men midt i vagten får hun et angstanfald. Det bliver Susannes sidste dag på døgninstitutionen. Hun sygemeldes, og en enkelt gang i løbet af de efterfølgende fire måneder bliver Susanne kaldt ind til en enkelt omsorgssamtale. Susanne får ikke tilbudt krisehjælp, og det er meget småt med kontakten fra ledelse og kollegaer. Da de fire måneder er gået, får Susanne fyresedlen.

Episoden den aften i køkkenet er ikke den første af slagsen. Gennem årene har Susanne flere gange oplevet, at Michael har truet hende, skubbet hende, og et par gange tidligere har han slået hende. Arbejdspladsen er kendt som et sted med megen vold og et dårligt arbejdsmiljø, som hverken ledelse eller MED-udvalget har formået at gøre noget ved. Susanne finder ikke efterfølgende et andet arbejde. Hun tilkendes invalidepension på grund af de psykiske mén, oplevelserne med Michael har givet hende. Og i en alder af 48 er hun dermed ude af arbejdsmarkedet.

Historien om Susanne er opdigtet, men inspireret af erfaringer fra tidligere sager.

Det med den dårlige samvittighed – er det ikke blevet et arbejdsvilkår, når man er offentligt ansat?

Engang var fotojournalist Hanne Engelstoft Lund, 53, en glad og energisk socialpædagog. Hun brændte for sit fag og engagerede sig både som tillidskvinde, i SL’s kredsbestyrelse og som praktikvejleder. Men arbejdet som pædagog gjorde Hanne Engelstoft Lund syg, og nu er jobbet skiftet ud med et arbejde, hvor hun i ord og billeder fortæller om udviklingshæmmede. En sej kamp, der krævede vilje og hårdt arbejde

Løn, løn og atter løn – men også trivsel på arbejdspladsen og bedre forhold for tillidsrepræsentanterne står på ønskesedlen hos de kommunale og regionale organisationers forhand– lingsfællesskab

Naturen heler. Udenlandske erfaringer dokumenterer det, og stressramte mærker det i Mariendals haver i Århus Kommune

Arbejdsbetingede lidelser er stadig i stigning i Danmark. Blandt dem er stress, der er et af emnerne på Den Internationale Arbejdsmiljødag den 28. april

Selv om medierne har tabt interessen, så håber tillidsrepræsentanterne, at tv-dokumentaren med skjult kamera vil betyde, at forholdene for beboere og medarbejdere bliver forbedret.

Socialpædagogiske arbejde med kvalitet og et godt psykisk arbejdsmiljø er to sider af samme sag, mener Socialpædagogernes Landsforbund, der har udgivet pjecen ”Arbejdsmiljø & kvalitet – to sider af samme sag”.

ARBEJDSMILJØ Arbejdstilsynets screening af arbejdspladserne opfanger ikke problemerne med dårligt psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren. Det fremgår af en undersøgelse, som Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har lavet for LO.

Det er ikke kun relations-arbejdet, der slider – ofte er uklare roller, uvished og manglende udviklingsmuligheder afgørende årsager til udbrændthed

Se flere