Debat

Fremtidens velfærd – vores valg

Af John Olsen HB medlem Fonden Søhus, Madam Anes Vej 4, 3670 Veksø (Modtaget d. 30.12.2005)

, redaktionen@sl.dk

Velfærdskommissionens rapport – Fremtidens velfærd – vores valg. Bygger udelukkende på partierne Venstre, Konservative og Dansk Folkepartis politiske magtmonopols ideologier og magtinteresser. Der politisk økonomisk afgør, hvad der er rigtigt og forkert samt fortæller os, hvad der er sandhed og løgn om fremtidens velfærds reformer.

Hele den moderne kommunikations- og organisationsteknik bliver udnyttet fuldt ud til at fremføre den officielle politiske økonomiske propaganda, således den borgerlige ideologi sikrer sin egen organisation magt, med dette målrettede politiske bestilte propaganda apparat til kroner 35-50 millioner skatteyderpenge.

Her efter offentliggørelsen af Fremtidens velfærd – vores valg, bliver der løbende diskuteret lidenskabeligt om, hvad der er en nødvendighed at medtage i Velfærdskommissionens rapport for at sikre fremtidens velfærd.

Men „vores valg“, altså befolkningens valgmuligheder begrænses politisk, af en hel række økonomiske skranker bestående af stram politisk strukturel karakter, som også fremgår af Velfærdskommissionens rapport. Der velsagtens forhåndsvis, altså før offentliggørelsen, allerede var blevet politisk afhængige af beslutningstagernes magt til valg og politiske viljer.

Velfærdskommissionens rapport bliver udelukkende til en vekselvirkning mellem egne dybe kræfter og de politiske beslutningstageres enighed om fremtidens velfærd.

Det ser ud til, det er blevet politisk bestemt på sigt, at beslutningerne om fremtidens velfærd besluttes af de få Velfærdskommissions medlemmer, der vil medføre mange alvorlige menneskelige som økonomiske problemer for de mange udsatte grupper.

Bliver Velfærdskommissionens rapport hel eller delvis ført frem til rene politiske beslutninger vil disse valg uden tvivl medføre skelsættende politiske begivenheder. Som afføder store uigenkaldelige økonomiske strukturændringer for fremtiden.

Vælger politikerne kun den ene vej Velfærdskommissionen anbefaler, vil eftertiden blive slået af undren over, hvad datidens borgerlige politikere rent faktisk havde af politiske og økonomiske valgmuligheders mangfoldigheder. Hvis Regeringen havde taget demokratiet alvorligt i sit kommissorium. Og på demokratisk vis havde udvist en politisk vilje til at indkalde den brede politiske såvel økonomiske sammensætning til sin Velfærdskommission.