Jobrotation

Plejer er hård at få smidt ud

Sødisbakke i Mariager har gennem de seneste fire år været med i et jobrotationsprojekt. Ledige har været igennem et opkvalificeringsforløb, så de har kunnet vikariere, mens de faste medarbejdere har været på skolebænken for at få et kompetenceløft

Af Kurt Ladefoged , redaktionen@sl.dk

Sødisbakke i Mariager er en gammel døgninstitution for voksne fysisk og psykisk udviklingshæmmede, og den stammer helt fra den tid, da staten drev den daværende åndssvageforsorg.

Det har også smittet af på kultur og arbejdsrutiner blandt de medarbejdere, der har arbejdet der i op til 30 år eller mere, hvoraf mange er ikke faglærte medhjælpere. Derfor er det også svært at lave om på indgroede vaner og rutiner.

Fakta I projektet Jobrotation Sødisbakke har følgende aktører deltaget: – Repræsentanter fra medarbejdergrupper og ledelsen på Sødisbakke – AF Randers – AF Hobro – Fagforbundet 3 F – SL – FOA – Fag og Arbejde – Jobrotation Århus Amt – Peter Sabro Seminariet – AMU Nordjylland – Social-  og  Sundhedsskolen Århus.

For at geare institutionen til at imødekomme kravene om at øge medarbejdernes kompetencer, samt at kunne leve op til servicelovens krav om behandling af borgerne har samtlige ansatte på Sødisbakke gennem de seneste fire år været igennem et uddannelsesforløb, som for de uddannede pædagoger har været på 12 uger  og  for  omsorgsmedhjælperne  22 uger.

Sideløbende hermed har ledige været igennem et opkvalificeringskursus, så de kunnet vikariere, mens de fastansatte har været på skolebænken.

En del af jobprojekt
Som en af fødselshjælperne til projektet har jobkonsulent Hans Højer Nielsen fra Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse’s (SL:A) kontor i Århus været primus motor. SL’s hovedbestyrelse har netop besluttet at udvide sit jobudviklingsprojekt til i alt seks amtskredse (se særskilt artikel).

– Som en gammel institution er Sødisbakke omgivet med ry og rygter, der har gjort det vanskeligt at få nyuddannede pædagoger til at søge dertil. I nogle tilfælde har der måske også været noget om snakken. Men i andre tilfælde har det været rygter.

– Under alle omstændigheder har såvel ledelse som medarbejderrepræsentanter på  Sødisbakke  ønsket  at  opkvalificere medarbejderne, så man kunne øge deres kompetence og arbejdsglæde og dermed fastholde dem på Sødisbakke. Men ønsket har også været at tiltrække nye medarbejdere, siger Hans Højer Nielsen.

– Skulle det lykkes, var det imidlertid min opfattelse, at alle medarbejdere – pædagoger såvel som medhjælpere – skulle igennem et kompetenceløft. Ellers ville ændringerne ikke bundfælde sig.

Det springende punkt var da også at sælge ideerne til medarbejderne.
– Især omsorgsmedhjælperne kunne i starten ikke se, hvorfor de nu skulle til at sidde på skolebænken. Men også blandt de uddannede var der mange steder skepsis at spore, siger Hans Højer Nielsen.

Svært i starten
Det fremgår også af den rapport, der nu er lavet over forløbet.
For omsorgsmedhjælperne var det i starten af læreprocessen svært at få teori og praksis til at indgå i et sammenhængende hele og få overført læringen til hverdagen. Det skyldes blandt andet, at de ikke har været  vant  til  at  reflektere  over  deres pædagogiske praksis.

Men efterhånden som modulerne skred frem „rykkede“ de og oplevede, at der var både mening og sammenhæng i deres uddannelse. De har fået større forståelse for både dokumentation og refleksion og har indset nødvendigheden af, at de også kan udtrykke sig skriftligt – for eksempel når de skal formulere et udviklingsprojekt.

For de uddannede pædagogers vedkommende var de på det formelle plan interesserede i videreuddannelse, ny viden og nye impulser. Men også her oplevede man i starten en vis modstand, som både kunne relateres til personlige forhold og kulturen på institutionen. 

Modstanden kunne dække over mistillid, modstand mod at opgive „plejer“ og forventningen om, at de andre nok var stop-klodser for udviklingen. Men også her lykkedes det til sidst at rykke pædagogerne både fagligt og personligt.

Fik ny arbejdsglæde
Ingrid Jensen er leder af afdelingen Fælledvej, stuen. Hun kan sagtens genkende rapportens konklusioner.

– Det er da rigtigt, at der hos mange var modstand imod, at de nu skulle på skolebænken igen. Mange har været utrolig længe her, og det kan medvirke til, at man er lidt bange for forandringer. Men modsat kunne mange også godt se, at vi havde brug for fornyelse og ny viden, siger Ingrid Jensen.

– Det har da også vist sig, at mange er blevet så bidt af læringsprocessen, at de gerne vil af sted igen. Så det jo et positivt forløb. Jeg tror også, at det har været en fordel, at alle medarbejdere skulle igennem et opkvalificeringsforløb. Kun for de over 58 år var det frivilligt.

Ingrid Jensen indrømmer, at det også til tider har været temmelig turbulent at få hverdagen til at hænge sammen, når medarbejdere skulle af sted på uddannelse og vikarer sluses ind.

– Det har ikke mindst været frustrerende for nogle af beboerne, at de skulle til at vænne sig til nye ansigter og en anderledes måde at gøre tingene på. Så det fik nogle til at reagere uhensigtsmæssigt. Så mange af os var glade, da vi var nået igennem hele forløbet. Men vi er også glade for det udbytte, vi har fået af anstrengelserne.
– Medarbejderne har fået glæde og gejst ind i arbejdslivet, hvor mange også prøver at realisere de projekter, som de udarbejdede under uddannelsen, fastslår Ingrid Jensen.

Kom i beskæftigelse
Af de 68 ledige, der har deltaget i opkvalificering og jobrotation på Sødisbakke i projektets fire-årige forløb, er 17 blevet ansat på institutionen på fuld tid og to på deltid. Desuden er seks ledige registreret som vikarer.

13 personer er ansat på fuld tid på andre arbejdspladser og tre har fået deltidsstillinger. Syv er begyndt på en ordinær uddannelse, mens 18 fortsat er ledige. Desuden er nogle få sygemeldt, i aktivering eller lignende.