Kommunikationshandicap

At tale uden ord

Musisk improvisation kan bruges til at tale med anderledes kommunikerende børn, viser et usædvanligt forsknings- og udviklingsprojekt

Af Jens Nielsen, redaktionen@sl.dk

Hvad er det en musiker kan, når hun improviserer? Hvordan fungerer det non-verbale sprog, der i de klareste øjeblikke næsten har karakter af tankeoverførsel?

Det er nogle af de spørgsmål, der har ligget til grund for et enestående udviklingsprojekt, der har sat fokus på musiske, improvisatoriske kommunikationsmetoder i arbejdet med børn, der er døvblinde, har multiple funktionsnedsættelser og mangler et talesprog.

Her har man netop prøvet at sætte begreber på dette andet ordløse sprog, som ubevidst bliver talt gennem lyde, intonation, bevægelser og fornemmelser. Ved på den måde at bruge nogle fælles, helt grundlæggende kommunikationsredskaber, har det været formålet at strukturere det specialpædagogiske arbejde med at skabe og udvikle kontakten til de mennesker, der ellers bliver mis- eller ikke-forstået.

Projektet, der nu er mundet ud i bogen ’…ingen lyd er forkert’, er blandt andet støttet af SL’s og BUPL’s Udviklings- og Forskningsfond. Bogen er skrevet af musikeren Cathrine Lervig og pædagogikforsker, professor Birgit Kirkebæk, og den guider læseren igennem såvel de teoretiske overvejelser bag projektet som den konkrete anvendelse af metoden.

Udgangspunktet for projektet var Cathrine Lervigs arbejde med døvblinde  voksne.  Hendes  arbejde vakte Birgit Kirkebæks interesse, og det blev til et projekt, der har forsøgt at sætte metodik på det, der i bogens indledning beskrives som  en  „kommunikationsform, der giver plads for følelser, temperament og personlighed gennem en ligeværdig samoplevelse“.

Og det er netop denne rummelighed og fælles oplevelse, der er hele motoren, når man bruger den musiske improvisation i arbejdet med mennesker uden talesprog. Ingen lyd er forkert, som det hedder i bogens titel, fordi alle bidrag vellykkede som fejlslagne – fortæller en del af den historie, der er inde i den enkelte. Alle lyde, også fejlene, skal have deres plads, og det må alle, der deltager i improvisationen tage et medansvar for. Og netop derfor er der i improvisationen brug for og plads til at udvikle tillid til den ikke-ordbårne kommunikation. Cathrine Lervig  beskriver  selv  udgangspunktet sådan her:

– At møde den anden der, hvor den anden er lige nu; at bygge noget sammen; at have nærværet som den røde snor; at gå efter det, der lykkes. Jeg mener, at de sider af ens personlighed, som man bruger, opøver og udvikler gennem dette arbejde, kan have betydning for ens velvære, selvopfattelse, ja, livskvalitet i det hele taget, skriver hun.

Birgit Kirkebæk peger på, at det i forhold til mennesker med funktionsnedsættelser bliver meget tydeligt, hvordan omgivelserne ’kompenserer’ for den manglende kontakt med organisering og planlægning:

– Det kan resultere i dagsplaner, som er så strukturerede, at rummet for barnets, den unges eller voksnes indflydelse på forløbet begrænses betydeligt, skriver Birgit Kirkebæk og peger på den musiske kommunikation som en metode til at opnå og udvikle kontakt på et ligeværdigt plan: Her taler alle samme sprog.

Birgit Kirkebæk og Cathrine Lervig: …ingen lyd er forkert. Bog plus supplerende materiale på dvd. 315 sider + dvd, 240 kroner.
Kan købes via Døveskolernes Materialecenter på tlf. 9931 8806 eller på www.matcen.dk