Teknologi

Den sociale computer

Computerteknologi kan give børn og unge med psykiske, sociale og/eller fysiske funktionsnedsættelser nye muligheder for at lege, lære og udfolde sig socialt

Af Maria Rørbæk , redaktionen@sl.dk

En bevægelseshandicappet dreng drejer sin kørestol til højre.
På computerskærmen svinger hans racerbil og undgår med nød og næppe et sammenstød.
I stedet for at styre bilen ved hjælp af et joystick, styrer han den ved at manøvrere kørestolen rundt på en stor printplade på gulvet.

– Myten om, at computeren er asocial, stemmer bestemt ikke overens med vores erfaringer. På almindelige fritidshjem kan du se, at der ofte står en hel kødrand omkring et barn, der spiller computer. Kirsten Rud Bentholm

– På den måde kan han spille det samme racerspil som ikke-handicappede drenge, siger Kirsten Rud Bentholm.

Hun er afdelingsleder i IKT-gruppen i Århus, der er et landsdækkende tilbud om informations- og kommunikationsteknologi (IKT) til børn og unge med funktionsnedsættelser.

IKT-gruppen hører under Småbørnscenteret i Århus Amt og er baseret på indtægtsdækket virksomhed, så de handicappede børns kommuner for eksempel betaler for at børn, forældre eller institution får råd og vejledning om computerspil, der passer til det enkelte barns funktionsnedsættelse.

– Først og fremmest kan computerspil og alternative styresystemer pludselig give handicappede børn mulighed for at lege selvstændigt, selv om de ellers er meget afhængige af en voksen, siger Kirsten Rud Bentholm.

Teknisk tilpasning
IKT-gruppen vejleder både om brug af spil, der er særligt udviklede til handicappede børn, og spil, der som udgangspunkt er designet til normale børn.
– Men så kan vi tit ændre i styresystemet, så det bliver lettere at betjene for det handicappede barn, siger Kirsten Rud Bentholm.

Det kan for eksempel gælde for et barn, der har problemer med finmotorikken og derfor ikke kan ramme de små piletaster på tastaturet. Så kan spillet omprogrammeres, så barnet i stedet styrer ved hjælp af fire store knapper.

Den slags står IKT-gruppens fuldtidsansatte tekniker for, men gruppen består som helhed af et tværfagligt team, der også tæller ergoterapeuter og en tilknyttet socialpædagog.
– Socialpædagogens opgave er blandt andet at vejlede forældrene i at sætte nogle gode rammer op omkring computerspillene. Det kan både være, hvis barnet ikke vil sidde særligt længe foran computeren, og derfor har behov for at blive motiveret, og hvis det omvendt har alt for svært ved at stoppe igen, siger Kirsten Rud Bentholm. 

Socialpædagogen spiller også en vigtig rolle, når flere børn mødes i IKT-gruppen for at spille sammen.
– Hun ser på samspillet og vurderer for eksempel, hvilke lege, der bedst kan bruges til at styrke børnenes selvtillid og evne til at lære og udvikle sig.

Adgangsbillet til legen
Computerspillene kan både bruges til ren leg og til leg og læring, for eksempel når børnene skal lære bogstavernes navne.

– Så snart barnet trykker på bogstavet, kommer lyden af navnet, og det er en stor fordel for børn med psykiske funktionsnedsættelser, der måske har behov for at høre lyden 50 gange inden, de lærer den. I sådan et tilfælde når den voksne jo let at stå af inden, barnet har fået lyden gentaget tilstrækkeligt mange gange, siger Kirsten Rud Bentholm.

Det er hendes erfaring, at børn generelt har nemmere ved at koncentrere sig foran computeren end ellers. Blandt andet fordi, de får hurtig feed back på deres handlinger og fordi, computeren er et afgrænset rum.

En anden fordel er, at computeren kan være med til at styrke barnets sociale færdigheder.
– Myten om, at computeren er asocial, stemmer bestemt ikke overens med vores erfaringer. På almindelige fritidshjem kan du se, at der ofte står en hel kødrand omkring et barn, der spiller computer, siger Kirsten Rud Bentholm.

For børn med psykiske funktionsnedsættelser kan computeren være en yderligere hjælp i det sociale spil, blandt andet fordi spillereglerne ofte er meget tydelige. Nogle computerspil kan for eksempel indstilles til at sige, når børnene skal skifte tur.

Desuden kan computeren være adgangsbilletten til leg med andre børn, fordi teknikken kompenserer for det fysiske handicap.
Det kan for eksempel gælde bevægelseshæmmede drenge, der ikke kan spille fodbold med klassekammeraterne, men sagtens kan deltage i computerspil over nettet.
– Og så er det også en fordel, at der er prestige i at være god til noget med computere, siger Kirsten Rud Bentholm.

Et andet eksempel er børn med motoriske handicap, der for eksempel ikke kan lægge almindelige puslespil eller spille memory, fordi de har svært ved at flytte brikkerne. Kun når det foregår ved hjælp af computeren, kan de være med.