Uddannelse og kompetenceudvikling

Uddannelse

Hurtigt videre til næste skolebænk

Der bliver flere nyuddannede, som hellere vil læse videre efter endt uddannelse end ud og arbejde som pædagog. SL mener, at det understøtter forbundets holdning til, at der er mangler i grunduddannelsen

Af Karianne Bengtsen Blem , redaktionen@sl.dk

Når den sidste eksamen er overstået, og de studerende på landets seminarier kan ånde lettet op og kalde sig pædagoger, sker det oftere og oftere, at telefonen ringer hos SL’s uddannelseskonsulent Torsten Erlandsen. I røret er nogle af de nyuddannede pædagoger, der knap har fået overrakt eksamensbeviset, før de vil vide, hvilke muligheder, de har for at læse videre.  –Inden for de seneste fem år er der flere og flere, der ringer, for at høre hvad deres muligheder er for at videreuddanne sig. Og oftest vil de gerne specialisere sig inden for et område, fortæller Torsten Erlandsen.

–De går ikke efter at komme opad i det formelle hierarki og decideret efter lederstillinger, men mere efter at komme opad i det faglige hierarki. For eksempel vil mange af dem, der henvender sig, godt have en konsulentfunktion, har Torsten Erlandsen erfaret.

–Nogle af dem der ringer siger, at de ikke vil ud og arbejde som almindelig pædagog, for det har de prøvet i praktikken, og de mener ikke, at der er nok faglig udfordring i det. De vil være et sted, hvor de kan få lov at udfolde fagligheden, siger han.

Fokus på fremtiden
At der skulle være tale om en selvoptaget og karriereminded ny ungdom, der bare vil pløje sig gennem viden for at rangere højere og højere op ad karrierestigen, køber professor ved RUC, Kirsten Weber, ikke. Hun forsker i professionsuddannelser og har især beskæftiget sig med pædagoguddannelsen.

–Jeg tror derimod, at de nyuddannede pædagoger er realistiske. At de „læser“arbejdsmarkedet og derpå sætter spørgsmålstegn ved, om den uddannelse, de har taget, er nok i deres livsperspektiv, siger Kirsten Weber.

–Jeg mener ikke, at man bare kan sige, at de er unge og egoistiske. De er unge, og derfor stiller de store krav. Det er almindeligt. Det nye er, at de, selvom de har taget en grunduddannelse, ikke bare accepterer, at så skal de arbejde med det de næste 40 år. De har meget fokus på fremtidsperspektivet i det.
Kirsten Weber mener, at der kan være flere grunde til, at de nyuddannede pædagoger ofte har dette perspektiv.

–Måske har de faktisk erfaret, at arbejdet er voldsomt kompliceret. For eksempel kan de fagligt være kommet til kort i praktikken i forhold deres erfarne kolleger og have fundet ud af, de har fejlvurderet, hvor meget det kræver af personlig råstyrke at tackle de belastede brugergrupper. Men de kan også være kommet til kort i forhold til de krav, der er inden for den offentlige sektor om, at man skal kunne synliggøre og argumentere for det man gør, siger hun og fortsætter:
–Når man arbejder på en specialiseret institution, ligger der nogle krav om inden for det offentlige, at man skal være aktiv, dynamisk og udvikle kompetencer. Og så tror jeg også, at de nyuddannede, nu hvor den offentlige sektor er hærget af evidenskrav, har fået en fornemmelse af, at de skal dokumentere alt, hvad de gør, siger Kirsten Weber.

Brug for specialisering
Næstformand i SL, Marie Sonne, siger om de nyuddannedes interesse for at videreuddanne sig med det samme:
–Jeg ser det som en indikator på, at der er brug for en faglig specialisering i grunduddannelsen. En socialpædagogisk specialisering. Og det lægger vi op til i det forslag til reform af pædagoguddannelsen, som nu er under behandling.

–For hvis man umiddelbart efter tre og et halvt års uddannelse stadig efterspørger mere uddannelse, så må der være noget, der mangler i grunduddannelsen, konstaterer Marie Sonne.

Næstformanden mener dog, at det er vigtigt, at nyuddannede får noget arbejdserfaring, da det også ofte kræves for at komme på en videregående uddannelse.
–Det må man erkende, og det er rimeligt nok. Men problemet er så bare, hvis de nyuddannede ikke føler sig kompetente nok til at arbejde på specialområdet. Det viser, at grunduddannelsen mangler socialpædagogisk specialisering, siger Marie Sonne.
kab@sl.dk

Før var det undervisningsministerens bord. Nu hører pædagoguddannelsen under videnskabsministeriet – og den nye, radikale minister Morten Østergaard

Anerkendelse, en klart defineret rolle og mere tid til funktionen. Det kan måske få tillidsrepræsentanten (TR) til at blive længere tid på posten, viser undersøgelse som studerende ved RUC har lavet for Socialpædagogerne

Her gennemgås velfærdsforligets hovedpunkter med udgangspunkt i en analyse, LO har foretaget

Sødisbakke i Mariager har gennem de seneste fire år været med i et jobrotationsprojekt. Ledige har været igennem et opkvalificeringsforløb, så de har kunnet vikariere, mens de faste medarbejdere har været på skolebænken for at få et kompetenceløft

Samlet set fik de ansatte i amter og kommuner, hvad der var aftalt ved OK 02. Men ikke alle fik lige meget. De viser de seneste opgjorte løntal

Undervisningsministeren lægger op til linjefag på pædagoguddannelsen. SL’s næstformand, Mogens Seider, er positiv over udsigten til øget specialisering

Ny masteruddannelse i gang til sommer. Et kanongodt tilbud til socialpædagoger og deres arbejdspladser, mener næstformand i SL, Mogens Seider

Som ny undervisningsminister har Bertel Haarder overtaget ansvaret for reformen af pædagoguddannelsen. Han lægger stor vægt på danskundervisning og sprogstimulering

Dansk Folkeparti og regeringen er blevet enige om pædagoguddannelsens fremtid. Resultatet vækker hverken begejstring hos SL, BUPL eller PLS.

Se flere