Børn og unge

Unge kriminelle

Nu skal ungdomssanktionen fungere

Socialministeren følger ekspertgruppes anbefalinger om bedre kommunal sags-behandling og større krav til pædagogerne. Hun vil forsøgsvis prøve at lade en kontakt-person følge sagen hele vejen

Af Lone Marie Pedersen , redaktionen@sl.dk

Ungdomssanktionen kan godt blive bedre, lyder det fra den ekspertgruppe, som socialminister Eva Kjer Hansen (V) nedsatte i efteråret 2005. Ekspertgruppen, der hovedsagelig består af praktikere, kom i begyndelsen af februar med en lang række forslag til forbedringer af ungdomssanktionen.. 

– Det er gode, konkrete forslag, siger socialministeren til Socialpædagogen.
Ministeren nedsatte ekspertgruppen, efter at Socialforskningsinstituttet (SFI) offentliggjorde en meget kritisk evaluering af ungdomssanktionen.

SFI-rapporten viste blandt andet, at der er for lidt sammenhæng i ungdomssanktionen.  Sagsbehandlerne  har  problemer med at få lagt planer og sat mål for, hvad der skal ske. Selv om det er lovpligtigt, så mangler handleplanerne ofte, eller de er alt for mangelfulde. Der mangler sammenhæng mellem de tre faser, som ungdomssanktionen er splittet op i (en på en lukket institution, en på en åben og en udslusningsfase). Det faglige grundlag og metoderne er på flere institutioner ikke særlig klart, og den socialpædagogiske påvirkning kan være tilfældig og uden betydning for den unge.

Helt konkret foreslår gruppen:
En bedre koordinering mellem ungdomssanktionens tre faser.
At de unge løbende inddrages, også i den løbende opfølgning.
At indsatsen dokumenteres og effekten heraf måles.
At der sker en løbende uddannelse af de ansatte.
At udslusning og efterværn prioriteres højt.

Bedre sagsbehandling
Eva Kjer Hansen har indkaldt  Justitsministeriet, Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening til møde den 21. februar, hvor man skal diskutere rapporten.

Socialministeren er især interesseret i at få strammet op omkring den kommunale sagsbehandling, da det er åbenlyst, at sagerne er mangelfuldt udredte, og nogle børn bliver fejlplaceret, fordi sagsbehandlerne ikke har lagt en plan for, hvad der skal ske med barnet, mener ministeren.
– Måske skal der i lovgivningen stilles deciderede krav om, hvad sagsbehandlerne skal gøre.

Ministeren vil også se på, hvordan der kan skabes bedre sammenhæng i ungdomssanktionens tre faser, og ønsker forsøgsvis i nogle kommuner at prøve med en koordinator.
– Det skal være en person, som kan følge sagen hele vejen igennem, siger Eva Kjer Hansen.

Socialministeren ønsker desuden, at personalet på døgninstitutionerne skal være bedre uddannet til at tage sig af de problemer, som unge i en ungdomssanktion har.
– Vi bliver nødt til at stille større krav til personalet. Vi skal grundigt gennemdrøfte, hvilke kvalifikationer, vi ønsker at personalet skal have.
Kommunernes Landsforening vil afvente mødet med Socialministeren, før man udtaler sig om rapporten til Socialpædagogen.

SL tilfreds
Socialpædagogernes Landsforbund er stort set tilfreds med ekspertgruppens forslag. Næstformand Benny Andersen siger:
– Vi er især glade for ekspertgruppens forslag om en særlig specialistuddannelse både for socialpædagoger og andre, som arbejder med stærkt kriminelle unge. Det er nødvendigt med et højt fagligt niveau, hvis behandlingen skal lykkes. Desuden ser vi frem til, at kommunerne i højere grad skal sørge for sammenhæng i ungdomssanktionen.

SL foreslår, at Socialministeren nedsætter en gruppe, som skal følge ungdomssanktionen.
– Følgegruppen kan så forsøge at løse problemerne hen ad vejen i stedet for, at vi bliver ved med at lave undersøgelser, der påpeger problemer, vi allerede kender, siger Benny Andersen.

Ungdomssanktionen
I 2001 blev det muligt som alternativ til fængselsstraf at idømme 15-17-årige, der har begået grov personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, en ungdomssanktion.  Sanktionen består af et toårigt behandlingsforløb i tre faser: en på en sikret ungdomsinstitution, en på en åben institution og en udslusningsfase. Der skal også laves en handleplan med såvel opdragende og som uddannelses- og integrationsmæssige aspekter.

Det er den unges kommune, som vurderer, om den unge er egnet til ungdomssanktion, og som regel følger dommerne kommunens indstilling.
Forløbet skal planlægges i samarbejde mellem forvaltningen, den unge og institutionerne,  men  kommunerne  har  det overordnede ansvar.

Kommunen skal lave en handleplan for den unge senest syv dage efter, den har modtaget dokumentation fra politiet for den unges kriminalitet.


Kriminelle unge fylder meget i medierne, også selv om antallet er faldet de senere år. Men kriminaliteten bliver grovere, og det er baggrunden for, at Børnerådet har lavet dokumentarfilmen “For ung til at være kriminel”.

Omkring en tredjedel af de unge på landets sikrede afdelinger har flygtningebaggrund, viser en undersøgelse. En gruppe hvis problemer er så komplekse, at de måske slet ikke hører til på sikrede afdelinger, mener forsker

De er hele tiden på vagt, anspændte, i forsvar. Klar til at slå fra sig. Klar til at flygte. En meget stor del af de unge flygtninge på landets sikrede afdelinger er traumatiserede, viser undersøgelsen fra Teori- og Metodecentret. Traumatiserede har brug for særlig hjælp og risikerer sandsynligvis at blive endnu mere kriminelle. Derfor kan det være problematisk at have dem på de sikrede afdelinger, siger psykolog

På den sikrede døgninstitution Sønderbro kan de kriminelle unge lære at styre deres vrede, så de bruger munden i stedet for hånden

På Pension Engelsborg kan krimi­nelle genopdage familielivet – og deres børn. Og børnene kan blive genforenet med den forældre, der har siddet i fængsel. Familierelationer, erkendelse og netværksdannelse er ingredienserne i den indsats, der skal give indsatte livsmodet og evnen til at fungere som forældre tilbage. For børnene handler det om at frigøre sig fra rollen som “de dømtes børn”

Hvad laver en fynsk bondepige midt i et stærkt kriminaliseret område i Brasilien, hvor end ikke de store nødhjælpsorganisationer kommer? Hun kæmper. For hvad – kan du læse her i portrættet af en ganske usædvanlig kvinde

På landets sikrede afdelinger er de unge låst inde markant længere tid end tidligere. Og det har konsekvenser, mener forsker bag ny rapport. For afdelingerne er kun indrettet til kortvarige anbringelser

De er unge. Langt væk fra mor og far. Langt væk fra vennerne. Og ventende. Ventende på en dom eller på at en løsladelse. Låst inde på ubestemt tid. Men bag hegn og pigtråd på en af landets sikrede afdelinger møder de en nøje tilrettelagt hverdag, hvor socialpædagogernes opgave dels er at holde de unge låst inde – dels at skabe tillid og nå ind til kernen af den unge

Se flere