Børns retssikkerhed
Kriminelle lavalder bør sættes ned
Kriminelle børn har ingen rettigheder i det sociale system, og derfor bør de have ret til at blive stillet for en dommer, mener socialretsprofessor Kirsten Ketcher.
Af Lone Marie Pedersen , redaktionen@sl.dk
Kan det virkelig være rigtigt, at kriminelle børn på 12, 10 måske 8 år skal dømmes ved en domstol? Det mener professor i socialret Kirsten Ketscher. Ikke fordi børnene skal sættes i fængsel, men fordi de skal have en retssikkerhed, som de ikke har i dag, hvor de sociale myndigheder kan frihedsberøve børnene, uden at de reelt er blevet dømt.
Det er et kontroversielt forslag, Kirsten Ketscher kommer med. For her i landet har vi den grundlæggende holdning , at børn, også de kriminelle, er børn, indtil de er fyldt 15 år. Først efter den alder kan de stilles for en dommer. Kriminelle børn under 15 år er derimod et anliggende for socialforvaltningen, der har pligt til at tage sig af barnet.
Men det er ikke godt nok for det kriminelle barn, mener hun. Hvis vi vil barnets bedste, skal den kriminelle lavalder sænkes, måske helt ned til otte års alderen, som de har det i Skotland. (Se artiklen ved siden af).
– Børn har ret til at blive hørt, de har ret til en advokat, og de har ret til at få deres sag afgjort. Og endelig har de ret til i forhold til det sociale system at blive betragtet som andet end vedhæng til deres forældre, siger Kirsten Ketscher.
Hun foreslår, at kriminelle børn får plads i det forslag til „betænkning om retssikkerhed i anbringelsessager“, som et udvalg under Socialministeriet er kommet med.
– Vi overser, at børn og især de kriminelle børn er meget svage retlige personer i det sociale system. De har ingen rettigheder og bliver behandlet som et vedhæng til forældrene, selv om de om man så må sige er sagens hovedperson.
Særdomstol til børn
Kirsten Ketscher er godt klar over, at det er tabu at tale om at sænke den kriminelle lavalder. Børn skal ikke bag tremmer. De skal ikke starte ud i tilværelsen med en plettet straffeattest. Men hun forstår ikke, hvad der er så forfærdeligt ved domstolssystemet. Hun forestiller sig selvfølgelig ikke en voksendomstol til at dømme børn. Det skal være en børnedomstol, hvor dommerne er uddannede til at dømme børn. Altså en særdomstol.
– Særdomstol er et fy-ord i den danske debat, hvor man hele tiden praler af, at vi har de almindelige domstole. Vi har undtagelser som Sø- og Handelsretten. Men sagen er jo den, at det strafferetlige system er lavet til at tjene voksne, og allerede i dag er der en gruppe mellem 15-18 år, som det strafferetlige systemet ikke er ordentlig tilpasset, siger hun.
Så er der det med, at en straffeattest vil følge barnet i hele dets voksne liv.
– Jamen, det problem kan jo sagtens løses ved, at man sletter de unges straffeattest, når de fylder 18 år. I øvrigt følger en sag i forvaltningen jo også en hele livet, siger hun.
Alle har ret til advokat
Kirsten Ketscher vil gerne aflive myten om, at det strafferetlige system er brutalt og grusomt, mens det sociale system er humant.
– Det sociale system er på ingen måde tilpasset til at tage sig af de kriminelle børn og unge. Når barnet er under 15 år, er det uden rettigheder. Får end ikke beskikket en advokat, hvis barnet har begået en strafbar handling, eller der er mistanke om det.
Hun gør opmærksom på, at et barns sag aldrig bliver opklaret. Man ved ikke, om et barn, der eksempelvis nægter sig skyldig, rent faktisk har begået den kriminelle handling, som det bliver mistænkt for. Men det sociale system kan uanset dette reagere, som om barnet er kriminel, ved for eksempel at frihedsberøve barnet på lukkede institutioner, isolere det osv.
– Det sociale system har således nogle sanktioner, det kan benytte, uden at man har et retssikkerhedsmæssigt apparat, der undersøger, om man kan frihedsberøve barnet. Børnene er helt uden for de almindelige retsgarantier, og hvis forældrene ikke protesterer, så bliver barnets sag aldrig prøvet.
– Der er ingen til at tale barnets sag, hvis det for eksempel har en anden opfattelse af, hvad der er sket. Så kommer det ikke frem, for barnet har ingen stemme i den proces. Barnet har kun forældrene, men de er ofte ikke selv i stand til at være barnets ‘advokat’. Nogen vil så måske sige, at socialforvaltningen kan tale både sin og barnets sag, men det kan den ikke. Socialforvaltningen repræsenterer systemets interesser, som kan være helt legitime, for eksempel at beskytte samfundet mod det kriminelle barn, mener Kirsten Ketscher.
– Man har en overvurderet opfattelse af det sociale systems evne til at varetage barnets bedste.
Hun mener ikke, der er den store forskel på, om barnet er 15, hvor man har ret til en advokat, eller eksempelvis 12 år. Alle børn har brug for en som, som kan forstærke barnets argumenter, og som har tavshedspligt!
– Det er jo meget velfærdstruende situationer, barnet kommer i, siger hun.
Flyttes til stat eller region
Udover en børnedomstol, som er indrettet til at varetage barnets tarv, så ønsker Kirsten Ketscher også, at arbejdet med de kriminelle børn flyttes væk fra kommunerne. Fordelen ved den manøvre er, at det så er kommunerne, som skal forelægge sagen over for den domstol, der afgør sagen.
– Det vil betyde en meget, meget stor forbedring af sagsbehandlingen, siger hun.
– Det er barnets rettigheder i forhold til det offentlige og i forhold til forældrene, som en domstol skal beskytte. Serviceloven giver jo ingen sanktionsmuligheder over for den kommune, som ikke griber ind over for et barn. Det ved vi blandt andet fra sager med seksuelt misbrugte børn.
Hun forestiller sig, at ordningen omkring en børnedomstol enten skal ligge i statsligt eller regionalt regi.