Arbejdsmiljø

Flere krav, mere fravær

På trods af Fyns amts særlige fokus på at nedbringe sygefraværet i 2004, topper langtidssygefraværet indenfor social- og psykiatriområdet

Af Hanne Juul Nielsen, redaktionen@sl.dk

Det har tilsyneladende ikke hjulpet så meget, at Fyns Amt har arbejdet hårdt på at nedbringe fraværet. Fraværsstatistikken for 2003 og 2004 er nedslående set med social- og psykiatriøjne, der tegner sig for det højeste fravær.

Claus Sørensen, vicedirektør i Social- og psykiatriafdelingen i Fyns amt, har ikke noget klart bud på udviklingen, og amtet har ikke analyseret tallene dybere.

Men han pointerer, at social- og psykiatriområdet generelt er præget af højt fravær.

– Vi har i samarbejde med arbejdspladserne taget mange initiativer til at formindske fraværet på social- og psykiatriområdet, blandt andet i kraft af fraværspolitik og efter- og videreuddannelse af medarbejderne. Men området er præget af vanskelige opgaver med et til tider belastet fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det er derfor vigtigt at have fokus på udvikling af fagligheden og sørge for, at medarbejderne tilbydes løbende efteruddannelse, understreger Claus Sørensen.

De gennemsnitlige sygedage per fuldtidsstilling er inden for social- og psykiatriområdet steget fra 15,26 i 2003 til 16,05 i 2004.

Til sammenligning er sygefraværet inden for sundhedsområdet i samme opgørelse faldet fra 12,97 til 12,68 sygedage pr. fuldtidsstilling og fra 9,18 til 8,10 sygedage indenfor trafik- og miljøområdet.

Skrappere arbejdsvilkår

Susanne Døssing, amtskredsformand for SL Fyn og medlem af Hovedudvalget i Fyns Amt, er ikke overrasket over de nye fraværstal. Hun har flere bud på, hvorfor sygefraværet er steget inden for området:

– Regeringens skattestop og kravet om at fastfryse udgifterne på de offentlige områder, har siden 2001 tvunget amtet til besparelser, hvilket har forringet det i forvejen hårde fysiske og psykiske arbejdsmiljø inden for social- og psykiatriområdet. De økonomiske midler til efter- og videreuddannelse af personalet på disse arbejdspladser er beskedne. Det bliver måske til et par faglige dage om året, og det er der ikke meget uddannelse i. Kravene til dokumentation og synliggørelse af indsatsen er blevet skærpet. Desuden er der en tendens til, at det reelt er de mest belastede grupper, der opholder sig på amternes sociale tilbud – men ressourcerne til arbejdet er ikke fulgt med, siger Susanne Døssing.

Hun maner derfor til eftertanke i forbindelse med den nye kommunalstruktur, når region Syddanmark og de nye fynske kommuner overtager opgaverne efter Fyns amt.

– Der kan ikke hentes yderligere besparelser inden for dette område, uden at det går yderligere ud over de medarbejdere, der knokler for at skabe en god hverdag for brugerne på de socialpædagogiske botilbud, væresteder, værksteder og døgninstitutioner.

Kraftcentre med omtanke

Susanne Døssing opfordrer derfor de nye driftsherrer til at indgå i et dialogbaseret samarbejde om udviklingen af arbejdspladserne og på at have fokus på den faglige kvalitetsudvikling, både over for den enkelte medarbejder og over for kvaliteten i arbejdet.

– Kommunerne kunne blandt andet overveje nye organisatoriske løsningsmodeller. For eksempel ved etablering af kraftcentre, hvor differentierede tilbud kunne samles under den samme administration og ledelse, foreslår Susanne Døssing.