Familiepleje

Tid til tilknytning

I Viborg Amt anbringer man ikke helt små børn på døgninstitution til observation. I stedet flytter de små midlertidigt ind hos en plejefamilie for at få ro til at knytte sig til et andet menneske. En ro de ikke kan få på en døgninstitution, siger en medarbejder fra ordningen

Af Karianne Bengtsen Blem, redaktionen@sl.dk

En kommune i Viborg Amt har en sag. En kvinde med et voldsomt stofmisbrug er gravid. Faren til barnet er også misbruger og forsvinder i perioder. I kommunen vurderer man, at det ufødte barn skal fjernes umiddelbart efter, det er kommet til verden. Derfor bliver Sabroegårdens observationsafdeling, som er en amtslig døgninstitution for børn og familier, kontaktet. Ikke for at barnet skal anbringes dér, men fordi barnet via institutionen kan komme ind under amtets såkaldte spædbarnsordning. For i Viborg Amt bliver børn fra 0-2 år ikke anbragt midlertidigt til observation på en institution, mens man søger efter en mere permanent anbringelse. I stedet bliver de, ofte lige efter fødslen, anbragt i særlige spædbarnsplejefamilier i tre til seks måneder. Formålet er at lære barnet at knytte sig tæt til et andet menneske, og baggrunden er en teori om, at hvis helt små børn først har lært at knytte sig til en person, så kan de gøre det igen, selvom de bliver udsat for brud i deres opvækst.

– Hvis børn skal lære at lave tilknytning, så skal det være til én person. Og på en døgninstitution er der jo mange og skiftende personale. Derfor mener jeg, at det er bedre at anbringe de små børn hos en familie, der kan give dem omsorg og ro. Familien kan lave et kontinuerligt forløb, og barnet kan komme ind og putte hos plejemor om natten, hvis det har brug for det, siger Linda Andersen, der er familieplejekonsulent på Familiecenter Midt i Skive og den ene halvdel af spædbarnsteamet. Det er hende, der rekrutterer egnede familier, som kan tage de små børn i pleje for en tid. Hun finder familierne, når hun i forbindelse med sit arbejde som konsulent på familiecenter Midt ansætter almindelige, godkendte plejefamilier. Men det er ikke alle plejefamilier, der er egnede til at blive spædbarnsplejefamilier, fortæller hun.

– Meget aktive og udfarende familier bliver ikke spædbarnsplejefamilier. De kan være gode til en permanent anbringelse, men ikke til så kort et forløb, hvor der skal skabes tæt tilknytning. I stedet skal det være en rolig familie, der kan lide at være hjemme. Derfor kigger jeg efter de gode, gamle dyder som ‘ro, renlighed og regelmæssighed’. De holder nemlig stadig, unde rstrege

– Til samværet er det os, der siger noget til forældrene, hvis de sidder og holder forkert på barnet eller de er for højrøstede. Når det ikke er spædbarnsplejefamilierne, der skal ind og korrigere, så kan de fortsat bevare det gode forhold til familien. Linda Andersen, familieplejekonsulent

r hun.

 

Tæt kontakt

Når et barn er blevet anbragt hos spædbarnsplejefamilien, følger spædbarnsteamet det tæt gennem hele anbringelsen. Der går højst 14 dage mellem, at Linda Andersen og hendes kollega ringer på ude i de små hjem for at rådgive og støtte plejefamilierne.

– Familien løser opgaven med tæt opbakning fra os, for det er afgørende vigtigt for familierne, at de har os til at bakke op, da børnene har særlige behov, fortæller hun.

– For eksempel kan der være et alkoholskadet barn, der ikke kan holde ud, at plejeforældrene giver det for meget stimuli. Så kan vi fortælle familien, at når barnet græder, så skal svøbe det tæt og lægge det i en vugge. Andre børn skal bombarderes med stimuli.

Spædbarnsplejefamilierne skal udover at skabe tilknytning til barnet observere det med henblik på den videre anbringelse. De er ikke uddannet til at observere, så spædbarnsteamet instruerer dem i det.

– Blandt andet beder vi dem om at skrive dagbog over, hvad barnet spiser, hvordan det sover, hvordan det reagerer på for eksempel sundhedsplejersken, og hvordan øjenkontakten er, forklarer Linda Andersen. Og hvis familien har svært ved det skriftlige, interviewer en af teamets medarbejdere dem og skriver rapporten til kommunen.

Slik og grønlangkål

Linda Andersen og hendes kollegas opgave er også at stå for kontakten med de biologiske forældre.

Blandt andet er teamet med, når forældrene skal overlevere deres barn til spædbarnsplejefamilien.

– Det tager som regel en times tid, hvor vi for eksempel spøger forældrene, om der er en særlig sut, som barnet kan lide eller noget andet, de har lagt mærke til, barnet har det godt med. Når der skal siges farvel, er det os, som fortæller, at der vil blive passet godt på deres barn og roser dem for, at de mødte op med barnet, siger Linda Andersen.

– Og så beder vi dem om at lade plejemor holde barnet.

Også når forældrene skal have samvær med børnene, står teamet for kontakten. For i modsætning til almindelige plejeforældre, foregår samværet ikke hjemme hos spædbarnsplejefamilien – men overvåget på Sabroegården.

– Til samværet er det os, der siger noget til forældrene, hvis de sidder og holder forkert på barnet eller de er for højrøstede. Når det ikke er spædbarnsplejefamilierne, der skal ind og korrigere, så kan de fortsat bevare det gode forhold til familien.

– Samtidig sørger vi for, at der er noget spiseligt, som forældrene gerne vil have – slik, spandauere eller grønlangkål, når det er jul, fortæller hun og fortsætter:

– Det er afgørende for barnet, at deres forældre har det godt til samværet, så der ikke er en højspændt stemning i rummet. Som regel foregår samværet fredeligt, men nogle gange kan der godt være et værre tabernakel, siger Linda Andersen.

Videre til

Når kommunalreformen træder i kraft… …så overgår Viborg Amts spædbarnsordning til Skive Storkommune, som overtager samtlige opgaver fra Social- og Familiecenter Midt og dermed også den nuværende amtslige institution Sabroegården. Den kommende overordnede leder af Sabroegården, Svend Frøslev, håber på at få lavet aftaler med Thisted, Mors og Viborg Kommuner om fortsat at benytte spædbarnsordningens tilbud. – På den måde kan vi sikre os, at ordningen fremover kan bestå, for der er nok ikke tilstrækkelig med børn til ordningen i en enkelt kommune, siger han. Endnu er planlægningen dog ikke nået så langt, at der er aftaler på plads.

varig familiepleje

Tilbage til barnet af stofmisbrugerne. Et af de børn der efter nogle måneder hos en spædbarnsplejefamilie skal videre. Ligesom de 55 børn, der har været indskrevet i spædbarnsordningen, siden den blev oprettet for 14 år siden. Sandsynligheden for, at barnet efterfølgende kommer til at vokse op i en plejefamilie, er stor, for 80 procent af børnene i spædbarnsordningen er efterfølgende blevet anbragt i varig familiepleje, når de har sagt farvel til spædbarnsplejefamilien.