Kommunalreform

Vi vil blive i SL

SL-medlemmer ansat i specialbørnehaver og -skoler vil ikke skifte fagforening til BUPL, når tilbuddene overgår til kommunerne. De ønsker, at BUPL og SL laver fælles overenskomst

Af Kurt Ladefoged, redaktionen@sl.dk

Når specialbørnehaver og specialskoler den 1. januar 2007 overgår fra amterne til kommunerne har et stort antal SL-medlemmer udsigt til at skulle skifte fagforening. Det er nemlig BUPL, der på nuværende tidspunkt har forhandlingsretten og dermed overenskomst på det kommunale område.

Det huer ikke de SL-medlemmer i Vejle Amt, der nu er ansat på amtets specialbørnehaver og specialskoler.

Derfor har 10 tillids- og sikkerhedsrepræsentanter forfattet et læserbrev, som bringes i dette nummer af Socialpædagogen. Her opfordrer de utvetydigt SL til at sikre, at de ikke tvinges over i BUPL mod deres vilje – for eksempel ved, at BUPL og SL laver en fælles overenskomst på området.

De 10 tillidsfolk får yderligere opbakning af 55 tillidsfolk fra de øvrige SL-arbejdspladser i amtet, der er medunderskrivere af læserbrevet.

Vi har selv kompetencen

En af initiativtagerne til læserbrevet er Lis Thiemer, der er tillidsrepræsentant på specialskolen Skovagerskolen i Jelling, som kommer til at høre under Ny Vejle Kommune.

– Jeg blev sidste år for første gang opmærksom på, at det er BUPL, der har forhandlingsretten på vores område, når det overgår til kommunerne. Og det gjorde mig meget bekymret, siger Lis Thiemer.

– Via et nært familiemedlem, der er klubpædagog, kender jeg til, hvordan det gik klubfolkene i LDK, da de kom ind i BUPL. De havde svært ved at markere sig – og hvordan skal det så gå os, der er en endnu mindre enhed?

– Vi har i SL Vejle arbejdet sådan, at vi som TR har fået kompetencen udlagt. Det har man ikke i BUPL. Udlægning af kompetencen er årsagen til, at vi har de gode arbejdspladser, vi har i dag, fordi vi selv har været med til at udvikle dem.

– Desuden har vi som TR via netværksgrupper kunnet samarbejde med andre kolleger på specialområdet, så vi har kunnet støtte hinanden og udveksle erfaringer. Der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken mere end en gang.

Lis Thiemer konstaterer, at hvis dette her bliver til noget, og hun og hendes kolleger kommer i BUPL, så vil hun blive den eneste TR på en specialskole i hele Ny Vejle Kommune.

 

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi fagligt føler os mere i fællesskab med de socialpædagoger, der arbejder på voksenområdet end med pædagoger på normalområdet i daginstitutionerne. Jytte Sørensen, TR, Specialbørnehaven Mælkebøtten

Fælles overenskomst

– Det vi med læserbrevet vil opfordre til er, at man laver en fælles overenskomst, så vi kan bevare vores medlemskab af SL. For som vi skriver i læserbrevet, bliver de børn, vi har med at gøre jo ikke mindre specielle af, at vi er organiseret i BUPL. Men her vil der jo ikke være mange, vi kan dele faglighed med. Vores faglighed har vi jo fælles med de øvrige socialpædagoger, siger Lis Thiemer.

Desuden mener hun, at det vil være en illusion at tro, at medarbejderne i specialskolerne kan indplaceres i en almindelig SFO-overenskomst.

– Endvidere er det jo sådan, at vi i SL både organiserer faglærte og ufaglærte på specialskoler og børnehaver. Dette fællesskab vil vi ikke kunne bevare i BUPL, som kun organiserer faglærte.

– Den udsigt tiltaler os ikke. Vi føler os godt tilpas sammen og mener, at det er en absolut fordel, at vi er organiseret i én fagforening. BUPL’s lokalformand har været på et TR-møde og sige hej. Men han har erkendt, at man på nuværende tidspunkt ikke har meget at byde os.

– Vi har henvendt os til SL på flere niveauer og har fået at vide, at man er i gang med at forberede forhandlinger. Men vi har ikke indtryk af, at der sker noget. Og nu synes jeg ikke, vi kan vente længere, fastslår Lis Thiemer.

Vil bevare fagligt fællesskab

Hendes TR-kollega  Jytte Sørensen, Specialbørnehaven Mælkebøtten i Kolding, er af samme mening:

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi fagligt føler os mere i fællesskab med de socialpædagoger, der arbejder på voksenområdet end med pædagoger på normalområdet i daginstitutionerne, siger Jytte Sørensen.

Børnene i Mælkebøtten er i alderen 1-7 år og er fysisk og psykisk handicappede.

Hvad angår udsigten til at komme i BUPL har Jytte Sørensen erkendt, at det måske kunne være den vej, det bar hen.

– Jeg har prøvet at tænke positivt på udsigterne og prøvet at bilde mig selv ind, at BUPL nok også havde noget, de kunne tilbyde os, siger Jytte Sørensen.

– Men den illusion fik jeg ødelagt på et temamøde om forandringsprocesser, vi havde for nylig, hvor den lokale BUPL-formand afslørede, at man absolut ikke vidste noget om området. Så der var man afhængig af et samarbejde med SL.

– Det som jeg og andre herovre spørger om er, hvornår så der sker noget med det samarbejde. Hidtil er vi blevet holdt hen med tavshed. Og der er ikke sket noget. Derfor spørger vi om, hvornår der skal til at ske noget.

– Jeg tror, vi kunne have undgået de frustrationer, vi nu står i, hvis BUPL og SL var gået i gang med at forhandle en fælles overenskomst, som også dækkede vores område. Men vi ved ikke noget om, hvorvidt der sker noget.

– Som TR er vi interesseret i, hvordan vores status bliver, hvis vi skulle overgå til BUPL. Her i SL Vejle Amt har vi en meget decentral struktur, hvor forhandlingskompetencen på arbejdspladsen er udlagt til den enkelte TR. Hvordan vil det blive, hvis vi organiseres i BUPL? Vi ved det ikke, siger Jytte Sørensen.