Synspunkt

Virksomhedsplan gav udvikling

En institution for psykisk handicappede i Malling ved Århus fandt mod og lyst til at flytte grænser og forandre gennem en virksomhedsplan. Hvorfor? Fordi medarbejderne på institutionen fik lukket øjnene op for et nyt billede af dem selv

, redaktionen@sl.dk

Af Marie Bysted Sandbjerg,
stud. med. kommunikation,
Socialforvaltning,
Århus kommune

Der var engang tre biologer, der ville beskrive en elefant. Én undersøgte snablen nærmere, den anden kiggede på foden, og den sidste forsker iagttog halen. Resultaterne var modstridende og absolut ikke kvantitativt gyldige. Hvem af de tre forskere havde ret i deres verdensanskuelse? Alle tre velsagtens for sandheden om verden afhænger af øjnene, der ser. Anekdoten om de tre biologer viser først og fremmest, at de briller vi iagttager verden med, påvirker vores opfattelse af den.

Virksomhedsplanens dobbeltfunktion
Inden for den offentlige agenda er det efterhånden blevet almindelig kutyme at udforme virksomhedsplaner. Både kommunerne og de mindre organisationer, eksempelvis socialcentre, børnehaver og skoler gør det. Overordnet set kortlægger en virksomhedsplan fremtidige mål samt tydeliggør forskellige sider af organisationen. Det kan eksempelvis være beskrivelser af dens identitet, værdier og arbejdsmetoder. Med andre ord er der altså tale om, at virksomhedsplanen giver organisationen en forståelse af sin fortid, nutid og fremtid.

Set fra en anden vinkel kan en virksomhedsplan også ses som et sæt briller, organisationen i en afgrænset periode tager på. Men hvad sker der egentlig, når en institution ændrer sin verdensanskuelse? Og hvordan forløber selve processen?

Fastlåst arbejdsplads
I Malling har et kommunalt døgntilbud for psykisk handicappede gennem længere tid arbejdet med virksomhedsplaner, og det har haft en funktion. Første skridt på vejen var, i samarbejde med en ekstern konsulent, at udforme en virksomhedsplan.

Processen begyndte, da Søren Thorbøll-Jensen i juni 2001 overtog lederstillingen i Pensionatet i Malling. Inden overtagelsen var han tilknyttet som ekstern konsulent, og derigennem fik han indsigt i de forskellige udfordringer, arbejdspladsen stod over for. Blandt andet iagttog han, at medarbejderne brugte flere ressourcer på at tænke i ydre baner, så som om beboerne var klædt ordentlig på og fik deres mad til tiden, frem for om de trivedes socialt og hvilede i sig selv:

– Der var tale om et bestemt mønster blandt medarbejderne, der måske hang sammen med, at de betragtede sig selv og beboerne fra en fastlås og ensidig vinkel, beretter Søren Thorbøll-Jensen.

Behovet hos Pensionatet i Malling var med andre ord at skærpe medarbejdernes opmærksomhed på andre aspekter ved beboerne, men hvordan?    

Ny virksomhedsplan gav nyt perspektiv
– Afklarede medarbejdere, der kender til arbejdspladsens værdier, opgaver og mål, kan rumme mere og give beboerne plads til at leve og udvikle sig, siger Søren Thorbøll-Jensen.

Den holdning er udgangspunktet for en ny medarbejderstrategi i Malling og samtidig en vigtig brik i udformningen af den nye virksomhedsplan. I Malling skete udarbejdelsen ved en række arrangementer, hvor medarbejderstaben opstillede og diskuterede fremtidsscenarier. Temaer som værdier, menneskesyn – herunder tilgangen til beboerne – dagligdagen og fremtidens opgaver blev vendt og drejet.

Metoden resulterede yderligere i, at medarbejderne i fællesskab erkendte, at de ikke bør iagttage beboerne som gæster på et pensionat, men som beboere i eget hjem. Den røde tråd i virksomhedsplanen blev derfor: Fra gæst på hotel til beboer i eget hjem.

Beboerne lærer at tænke  visionært
Medarbejdernes nye perspektiv har vist sig at have en positiv indvirkning på beboerne. Søren Thorbøll-Jensen beskriver, hvordan beboerne udvikler sig: – Samværet med beboerne har fået en anden dimension, fordi det pludselig handler om at give dem muligheder frem for at sætte begrænsninger. Fokus flyttes fra fortid til at handle om, hvad beboerne går og drømmer om her og nu – både små og store ting. Beboerne skal opleve, at de selv kan gøre en forskel og være med til at sikre den livskvalitet, ethvert menneske har ret til.

Handleplaner – beboernes optik
Helt konkret arbejder pensionatet med handleplaner, hvor hver beboer, i samråd med en medarbejder, skriver sine ønsker for fremtiden ned.

Pædagog Klaus Krogsgaard fortæller: – I starten drømte beboerne om små banale ting som at købe en fødselsdagsgave til et familiemedlem. Efterhånden er de begyndt at tænke i større billeder, så i dag stiller beboerne langt større krav til sig selv og deres omverden. For nyligt har en gruppe beboere eksempelvis været på Mallorca for at holde ferie. En ferieoplevelse de fleste danskere kan nikke genkendende til. Handleplaner udgør beboernes anskuelse og fungerer på sin vis både som briller for medarbejderne, beboerne og de pårørende.   

Hannes mål – ingen hovedpine
Ifølge Flemming Mogensen, pårørende til Hanne Mogensen, har handleplanerne og medarbejdernes iagttagelse af beboerne haft en positiv indflydelse: – Jeg får et smil frem på læberne, når jeg betragter, hvordan Hanne kan klare flere ting på egen hånd. Hun er for eksempel begyndt at tage bussen til Malling alene, når hun har været på besøg hos mig. Før i tiden skulle jeg hente og bringe.

– Tidligere gik Hanne ofte og tumlede med småproblemer så som hovedpine, fortæller Flemming Mogensen: – Hver gang, hun kom på besøg, ville hun have en hovedpinepille. Nu er hovedpinen væk, og det hænger sammen med, at Hanne er blevet bevidst om og har fået sat ord på den. I samråd med kontaktpersonen har Hanne besluttet, at et punkt i hendes handleplan skal være – ingen hovedpine.

Gode relationer en ekstra gevinst
I Malling indgår de pårørende som en vigtig del af beboernes liv. Derfor er de fleste pårørende også med til at udforme handleplanerne: – Jeg er spændt på det næste møde om Hannes handleplaner. Det betyder meget for mig, at ledelsen i Malling er med til at udvikle og understøtte mit forhold til min datter, erklærer Flemming Mogensen. Relationen til de andre beboere er ligeledes blevet forstærket. Der er plads til at lave lidt sjov og få et kram af beboerne, når Flemming Mogensen er på besøg.

Hvorfor skifte optik?
Eksemplet med Malling viser blandt andet, hvilken funktion det har, at en organisation bevidst arbejder med at forandre sin verdensanskuelse. Det kan være med til at bryde en ond cirkel og skabe en fælles retningslinje for fremtiden. Selvom Pensionatet i Malling er en mindre organisationen, har det altså en værdi at tænke strategisk og arbejde systematisk med formulering af en virksomhedsplan.

Ifølge professor Steen Hildebrandt, Institut for organisation og ledelse, Handelshøjskolen i Århus: „[…] skal mindre og større organisationer eller virksomheder i almindelighed ledes ud fra samme principper. Med andre ord er det ikke størrelsen, der er det afgørende, når man skal vælge ledelsesstrategi. Det centrale er derimod at være opmærksom på hvilke andre processer, der er på spil i organisationen og anvende dem konstruktivt til at skabe udvikling. Og udviklingen starter ofte indefra.“ 

Dominoeffekt
Hvis der er en læresætning udover en konstatering af, at verden kan tage mange former, må det være, at arbejdet med virksomhedsplaner i sociale organisationer har en anden funktion end blot at være et ledelsesværktøj til opfølgning af mål. Eksemplet med Pensionatet i Malling demonstrerer, at medarbejdernes nye verdensanskuelse, som de selv har været med til at definere, giver næring til udvikling og forandring på flere områder. Måske er der tale om en slags dominoeffekt? Forstået på den måde, at medarbejdernes nye perspektiv og handlinger påvirker beboernes selvopfattelse og handlinger, der yderligere har en effekt på de pårørendes relation til deres kære. En mere positiv indstilling hos de pårørende vil også influere på det offentlige system i form af øget tilfredshed og måske større forståelse for de arbejdsprocesser, det offentlige system administrerer.